Niels Ebbesen: Forskelle mellem versioner

'''Niels Ebbesen'''<ref>[http://www.nielsebbesensvenner.dk/Hvem%20var%20Niels%20Ebbesen.htm Jan Lund: ''Hvem var Niels Ebbesen eller Ridderen af Randers Bro?'']</ref> (født [[1308]] og død [[2. november]] [[1340]]) var en dansk lavadelsmand, der blev nationalhelt, da han dræbte ''"den kullede greve" (dvs. skallede <ref>https://snl.no/Gerhard_3,_den_store</ref> greve),'' grev [[Grev Gerhard|Gerhard 3.]] af [[Grevskabet Holsten|Holsten]] i [[Randers]] [[1. april]] [[1340]].

Drabet fandt sted under [[Denden kongeløse tid]], hvor [[Danmark]] var pantsat til tyske grever: [[Jylland]] og [[Fyn]] til Gerhard 3., [[Sjælland]] og [[Skåne]] til [[Johan af Holsten]]. Selv om det kan diskuteres, om motivet for drabet[[drab]]smotivet var nationalfølelse eller ulyst til at betale [[skat]], blev det et signal til oprør mod de tyske pantbesiddere.

Niels Ebbesen blevvar fødtsøn o. [[1308]]. Hans far varaf Ebbe Strangesen. Hans mor varog Bege Buggesdatter, søster til [[Niels Bugge]] til [[Hald Hovedgård|Hald]].

Den holstenske greve, Gerhard 3., var med 11.000 mand rykket op i Danmark for at inddrive sit tilgodehavende med magt. Ved [[Kolding]] delte han hæren og sendte en hærafdeling til [[Varde]] og en til [[Viborg]]. Selv rykkede han til Randers med 40004.000 mand og opslog sit hovedkvarter der. Den [[1. april]] 1340 red Niels Ebbesen til Randers med 47 mand og skjulte sig i byen, til det blev nat. De trængte ind i grevens hus - hans hovedkvarter var i gården på hjørnet af Middelgade og Apotekerstræde - og ”huggede"''huggede hans hoved af over sengestokken”sengestokken''". Grev Gerhard skal have været sammen med sin [[kapellan]] i [[bøn]], og både greven, hans kapellan og tre småsvende blev hugget ned. Den vestfalske [[ridder]] Hinric von Viting­hoven kom til undsætning, men blev ligeledes hugget ned. <ref>https://randersbiografien.wordpress.com/randersbiografi-1-2/</ref> For ikke at blive beskyldt for lønmord, slog dedanskerne på [[tromme]] og udråbte drabet på greven. Derefter flygtede de ned til broen over [[Gudenåen]]. Svend Trøst havde i mellemtiden forberedt broen til afkastning, og da de var vel ovre, kastede de broen i vandet og vandt et forspring. Aktionen kostede danskerne én mand.

Rytterne og slottets besætning prøvede at angribe samtidigt, men rytterne red i mudder og blev forsinket til det første angreb., Detsom blev slået tilbage. Da rytterhæren nåede frem, angreb [[landsknægt]]ene og rytterne samtidig. Vognborgen blev gennembrudt, og mange dræbt. Niels Ebbesen trak sig op på Ladegårdsbakken med sine ryttere. Her blev de omringet. Alle 2.000 danskere døde den 2. november 1340.

Fra [[Århus]] var bisp Svend på vej med 200 ryttere,; mensammen med bisp Jakob Splitaf fra [[Ribe]] blev han i klagesangen af [[1329]] berømmet som de eneste dansksindede inden for bispe- og stormandskredsen. <ref>http://denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Kirke_og_tro/Biskop/Jakob_Splitaf</ref> Men Svend og hans følge red forkert,; og da de nåede frem, var kampen slut. De red tilbage til Århus. De døde blev begravet i en massegrav ved [[Skanderup Kirke (Skanderborg)|Skanderup Kirke]]. Massegraven blev fundet i 1920'erne ved Nørregades udvidelse, men ikke undersøgt.

Niels Ebbesens lig blev lagt på [[hjul og stejle]]. Om natten blev det fjernet af hans venner og ført bort. Formentlig blev han begravet i [[Vestervig kirke]].

Forfatteren [[Kaj Munk]] skrev under [[besættelsen]] ''[[Niels Ebbesen (skuespil)|skuespillet Niels Ebbesen]]'', som det blev forbudt at udgive og opføre. Niels Ebbesen-skikkelsen blev i det hele taget et [[symbol]] for den danske modstand mod den tyske besættelsesmagt. Forfatteren [[Kåre Bluitgen]] har i sin roman ''Lykkelandet'' fra 2010 (ISBN 978-87-991704-5-6) givet sit bud på Niels Ebbesens liv ud fra samtidige kilder.

:Saa gæsted' han en Kærling,

Svend Trøst blev efter denne bedrift kaldt for "Ridderen af Randers bro2bro".