Hermann Göring: Forskelle mellem versioner

'''Hermann Wilhelm Göring''' (født [[12. januar]] [[1893]], død [[15. oktober]] [[1946]]) var en [[Tyskland|tysk]] [[Nazisme|nazist]] fra [[1922]]-[[1945]] og [[politiker]]. Han var i en årrække udpeget som [[Adolf Hitler]]s stedfortræder. Görings titler - der kun overgås af Hitlers - var rigsdagspræsident, Hitlers næstkommanderende, [[statsminister]] i Preussen, rigskommissær for luftfart og overstkommanderende for ''[[Luftwaffe]]'', [[finansminister]], medlem af det hemmelige kabinetråd, direktør for ''Reichswerke Hermann Göring'', [[feltmarskal]], formand i rigsrådet for nationalt forsvar, rigets øverste ansvarlige for skovforvaltning og jagt, samt [[rigsmarskal]] for det stortyske rige - en rang tilsvarende en seksstjerners [[general]], som kun ét menneske tidligere var tildelt, nemlig prins [[Eugen af Savoyen]] 200 år tidligere. <ref>Jack El-Hai: ''Nazisten og psykiateren'' (s. 24), forlaget Humanist, Oslo 2014, ISBN 978-82-82820-87-5</ref>

Heinrich Göring lod i Sydvestafrika sine kolleger udføre medicinske eksperimenter på medlemmer af herero-stammen i [[koncentrationslejr]]e med raceforskning som formål. <ref>Norman Davies: ''Europe at War'', Macmillan, 2006</ref> Indtil nyligt var en af hovedgaderne i [[Namibia]]s hovedstad [[Windhoek]] opkaldt efter ham: ''Goering Street''. <ref>[http://discovermagazine.com/1994/feb/howafricabecameb331 How Africa Became Black | Archaeology | DISCOVER Magazine<!-- Bot genereret titel -->]</ref>

I [[1922]] meldte Göring sig ind i Hitlers parti [[NSDAP]], hvor han hurtigt blev udnævnt til [[Sturmabteilung|SA]]-''Gruppenführer''. Han stod i [[1923]] sammen med Hitler om [[ølstuekuppet]] i [[München]], som han var med til at planlægge; han havde været med til at organisere stormtropperne, der skræmte folk og trængte ind i delstatsregeringens bygninger. Efter 24 timer med [[gidsel]]tagninger og [[kaos]] kom det til gadekampe og skudveksling mellem nazister og [[Bayern]]s delstatspoliti i gaderne. 20 mennesker blev dræbt og mange såret. Hitler og hans følge måtte flygte, og Göring blev skudt i låret. Der satte sig betændelse i såret, der holdt ham i sengen i flere måneder, og da opstod hans [[morfin]]afhængighed. Til sidst voksede såret sammen, men han fortsatte med at tage morfin, som han nu købte på [[sortbørs]]en. Stoffet stimulerede [[hormon]]udskillelsen, så hans vægt gik op til henved 140 kilo. Morfinen påførte ham også [[vrangforestilling]]er og gjorde ham upålidelig, snaksom, manisk, stormandsgal og søvnløs. Værst var raseriudbruddene, hvor han iblandt smed møbler i væggene. <ref>Jack El-Hai: ''Nazisten og psykiateren'' (s. 31)</ref>

Hitler var arresteret. Göring og hans svenske kone Carin tog i [[eksil]], og endte i [[1924]] i hendes hjemland, hvor han søgte arbejde som [[luftfart]]skonsulent. Som [[narkoman]] blev han af lægerne bedømt som farlig både for sig selv og sin kone, og lod sig frivillig indlægge på Aspudden sygehus udenfor [[Stockholm]]. Han var ved at gå til af [[abstinens]], men lægerne bad ham bare om at tage det som en mand. I et brev til Aspuddens læge står, at Göring havde brudt et medicinskab op og selv injiseret to sprøjter Eukadol. Seks sygeplejersker kunne ikke magte ham, og han optrådte meget truende. Hans kone insisterede på, at han skulle få det, han ville have. Hun frygtede for, at han ellers kom til at slå nogen ihjel. Yderdøren var låst, så han kunne ikke komme ud, men trak sig tilbage til sit værelse, bevæbnet med en kæp, han havde udstyret med en [[stilet]]. <ref>https://www.svd.se/goring-mordhotade-skoterskorna-pa-psykhemmet</ref> Han måtte iføres tvangstrøje, inden han blev overført til den langt strengere Långbro [[sindssygeanstalt]]. I tre dage var han indespærret i en polstret celle for ikke at skade sig selv; men huskede selv kun skræmmende brudstykker af sine tre måneder ved anstalten. Lige efter udskrivelsen tog han igen morfin og måtte returnere til Långbro. Afvænningskuren blev gentaget i Tyskland i [[1927]]. Efter det nøjede han sig med sporadisk brug af [[slankepille]]r og sovemedicin frem til [[1937]], da han fik [[tandpine]] og igen søgte smertelindring fra morfin. <ref>Jack El-Hai: ''Nazisten og psykiateren'' (s. 32)</ref>

Carin Göring led af hjertesygdom, og døde i [[1931]] under et besøg hjemme i Sverige. Hun blev gravlagt på familiegravstedet på [[Ekerö]] udenfor Stockholm. I [[1934]] hentede enkemanden hendes kiste til Tyskland og fik den gravlagt på godset Carinhall, han havde opkaldt efter hende. I [[2012]] blev den døde hentet tilbage til en grav på [[Lovön]] kirkegård ved [[Drottningholm]]. <ref>https://www.svt.se/nyheter/vetenskap/fel-goring-i-graven</ref>

I [[1935]] blev Göring chef for ''Luftwaffe'' og deltog ivrigt i dets opbygning, og ved [[anden verdenskrig]]s udbrud i [[1939]] udpegede [[Hitler]] ham til sin stedfortræder. Hans højeste militære rang var [[Feltmarskal|rigsmarskal]] af Tyskland. I [[1938]] modtog han sammen med udenrigsminister [[Konstantin von Neurath|von Neurath]] storkorset af [[Dannebrogordenen]]. <ref>[http://www.humanisme.dk/artikler/art14000.php Ordnung muss sein: Danske ridderordner (af Rune Engelbreth Larsen)<!-- Bot genereret titel -->]</ref>

I 1935 havde Göring giftet sig med en kendt skuespillerinde, Emmy Sonnemann. <ref>https://ww2gravestone.com/people/goering-sonneman-emma-johanna-emmy/</ref> Hun mødte ham første gang i 1931, da hun kørte i åben bil til en forestilling, og Görings følge havde hendes bil i høj fart, så hun og de andre i bilen blev tilgriset. Efter forestillingen mødte hun Göring formelt. Som enkemand havde han dårlig samvittighed overfor sin første kone, der havde forladt sin første mand for at gifte sig med ham; og han havde ikke en gang været hos hende, da hun døde. Hans forsømmelse blev omtalt i hele Tyskland. Carinhall forblev hans yndlingssted, men til ære for sin nye kone kaldte han en anden jagthytte Emmyhall. I juni [[1938]] fik parret datteren Edda. Den stolte far fyldte himmelen over Berlin med 500 ''Luftwaffe''-fly (og ville have sendt det dobbelte antal, hvis det var blevet en dreng). [[Julius Streicher]] antydede i en artikel, at Göring var [[homoseksuel]], og at [[svangerskab]]et skyldtes kunstig befrugtning. Rygterne gik allerede, da Göring selv havde røbet, at skudsåret i 1923 gjorde det umuligt for ham at få børn. <ref>http://worldwartwo.filminspector.com/2014/06/hermann-goering-reichsmarshall-and.html</ref> Men han strålede altid af ægte hengivenhed overfor sin kone og datter, og i fængselet skrev han ofte til dem og bekymrede sig meget for deres fremtid. <ref>Jack El-Hai: ''Nazisten og psykiateren'' (s. 79-80)</ref>

Göring var også en stor dyreven. Skønt jæger var han levende optaget af [[dyrevelfærd]], og satte hele sin prestige ind på at beskytte hjemløse hunde og katte. Hans humane indstilling og progressive dyrelove forbød fremstilling af modgift mod [[difteri]] på levende dyr. <ref>Jack El-Hai: ''Nazisten og psykiateren'' (s. 81)</ref>

Dagen efter angrebet på [[Nederlandene]] og [[Belgien]] opsøgte en svensk delegation Göring i anledning af situationen i [[Narvik]]. Den svenske diplomat Gunnar Hägglöf skrev senere at Göring "''skreg, var påvirket af narkotika, stank af parfume, havde ligeså mange smykker på som en fornem, gammel enke, og var sminket som en gammel luder''". <ref>Staffan Thorsell: ''Mein lieber Reichskanzler!'' forlaget Versal, Oslo 2007, ISBN 978-82-8188-020-7</ref> Han havde en lang række skræddersyede [[uniform]]er, de fleste med guldbroderier og flettet [[silke]]. I lommerne havde han løse [[smaragd]]er, som han raslede med, som andre rasler med løse småmønter. Da han i [[Paris]] fik Rotschild-familiens smykkesamling at se, stak han uden videre de to flotteste i lommen, som om han stjal [[lakrids]] i en slikbutik. I sit private tog nød han hver morgen et bad i sit røde marmorbadekar, der var bygget ekstra bredt med tanke på hans figur. Han brød sig ikke om togets slingren, der fik badevandet til at skvulpe. Derfor måtte toget stå roligt, mens han tog sit morgenbad, hvilket medførte, at alle andre tog på det nærmeste linjenet måtte holde stille. Først når Göring havde badet færdig, kunne transporterne af krigsmateriel og soldater genoptages. <ref>Robert Edsel: ''Skattejakt bak nazistenes linjer'' (s. 213), forlaget Vigmostad/Bjørke, Oslo 2010, ISBN 978-82-419-0606-0</ref>

Som chef for ''Luftwaffe'' var Göring hovedansvarlig for [[Rotterdams bombardement i 2. Verdenskrig|det frygtelige luftangreb på Rotterdam]] i 1940. <ref>Jack El-Hai: ''Nazisten og psykiateren'' (s. 79-80)</ref> Efter tandlægebesøget i 1937 misbrugte han igen smertestillende midler i form af dihydrokodein. Efter krigsudbruddet eskalerede hans misbrug, til han var oppe i 160 piller dagligt. Ved krigens slutning var han nede i 100 piller dagligt, omkring tre gange maksimumsdosen, men uden at hans tænkeevne var mærkbart påvirket. Selv mente han, at stoffet gjorde ham mere årvågen og charmerende. <ref>Jack El-Hai: ''Nazisten og psykiateren'' (s. 33)</ref> Da amerikanerne tog ham til fange, medbragte han omkring 20.000 dihydrokodein-tabletter i sin bagage. <ref>Jack El-Hai: ''Nazisten og psykiateren'' (s. 25)</ref>

Katastrofen ved [[Stalingrad]] var delvis Görings ansvar. Sammen med [[Wolfram von Richthofen]], fætter til "den røde baron" [[Manfred von Richthofen]], lovede han at oprette en [[luftbro]], der ville sørge for forsyninger til de kæmpende tyske styrker. Luftbroen blev aldrig oprettet. [[Ammunition]] og madvarer, der blev fløjet ind, var højest oppe på 40 tons dagligt: ca 15% af dagsbehovet. <ref>Guido Knopp: ''Hitlers krigere'' (s. 212), forlaget Historie & Kultur, Oslo 2008, ISBN 978-82-92870-06-8</ref> For det meste modtog hæren kun 10% af de nødvendige forsyninger.

Kort før krigens afslutning faldt Göring i unåde hos Hitler, og blev frataget alle sine hverv. Den [[8. juni]] [[1945]] blev han arresteret af det amerikanske militær, da han prøvede at få audiens hos general [[Eisenhower]], de allieredes øverstkommanderende. I stedet blev han ført til en fængselscelle i [[Augsburg]]. Han benægtede sin andel i jødeudryddelserne: "''Jeg agter kvinder, og finder det æreløst at dræbe børn,''" erklærede han. "''For min egen del føler jeg mig ganske fri for ansvar for [[massemord]]ene.''" <ref name="edel 408">Robert Edsel: ''Skattejakt bak nazistenes linjer'' (s. 408)</ref> Selv om [[massemord|massedrabene]] først begyndte under [[Himmler]], lod det sig bevise, at der blev begået grusomheder i koncentrationslejrene også i årene 1933-35, og da havde Göring ansvar for dem. <ref>Jack El-Hai: ''Nazisten og psykiateren'' (s. 103)</ref>

Selv sagde han: "''Af alle de beskyldninger, som er rettet mod mig, er det påstandene om min plyndring af kunstskatte, der har gjort mig mest ondt(...)For det første er det sådan, at alle plyndrer lidt i krigstid. Men intet af min såkaldte plyndring var ulovlig(...)Jeg betalte altid for dem, eller de blev leveret gennem Hermann Göring-divisionen, som sammen med [[Alfred Rosenberg|Rosenberg]]-kommissionen forsynede mig med min kunstsamling.''" <ref name="edel 408"/> Men mens Rosenberg havde fået blankofuldmagt af Hitler til at beslaglægge al kunst, der kunne bevise jødernes underlegenhed, ville Göring omgive sig med kunstværker. <ref>Robert Edsel: ''Skattejakt bak nazistenes linjer'' (s. 212)</ref> Det værste slag for ham var, da han opdagede, at det i virkeligheden var falskneren Han van Meegeren, <ref>[http://meegeren.net/ The Meegeren website – Welcome<!-- Bot genereret titel -->]</ref> der havde fremstillet en af hans kæreste ejendele, ''Kristus hos Marta og Maria'', som han havde troet, var malet af [[Jan Vermeer]].

I [[Nürnberg]] fik han at vide, at general [[Friedrich Paulus]] ville vidne mod ham. Göring opfordrede sin forsvarer til at spørge "''det beskidte svin, om han vidste, hvad en forræder er''". <ref>Guido Knopp; ''Hitlers krigere'' (s. 220)</ref> I fangenskab levede Göring ellers op til rollen som den store spasmager. En [[vittighed]], han yndede at fremføre, lød: "''Hvis man har 1 tysker, har man et godt menneske. Har man 2 tyskere, har man et forbund, og 3 tyskere ender med en krig. Hvis man har 1 englænder, har man en tosse. Har man 2 englændere, danner de straks en [[klub]], og 3 englændere ender med et [[imperium]]. Hvis man har 1 italiener, har man en [[tenor]]. Har man 2 italienere, har man en [[duet]], og 3 italienere udgør et tilbagetog. Hvis man har 1 japaner, har man et [[mysterium]]. 2 japanere er et mysterium, men 3 japanere? De er også et mysterium!''" Han rystede af latter, så han næsten ikke fik fremført sin pointe. Han læste også gerne højt fra en lille bog, hvor han havde nedskrevet vittigheder, der gjorde nar af ham selv, Hitler og de andre naziledere. <ref>Jack El-Hai: ''Nazisten og psykiateren'' (s. 78)</ref>

Den amerikanske [[psykiater]] Douglas Kelley samtalte i månedsvis med fangerne. Han spurgte en gang Göring om hans holdning til påstanden om ikke-arieres racemæssige underlegenhed. Göring affejede det: "''Ingen tror på sådan noget vrøvl!''" Da dr. Kelley anførte, at påstanden havde kostet millioner af mennesker liv og helbred, sagde Göring: "''Nå ja, det var god politisk [[propaganda]].''" Dr. Kelley anslog, at fangen helt manglede moralsk dømmekraft. <ref>Jack El-Hai: ''Nazisten og psykiateren'' (s. 82)</ref> Den gang var begrebet [[psykopati]] ret nyt, og dr. Kelley benyttede ikke ordet; men hans notater fra samtalerne beskriver en klassisk psykopatisk adfærd. Da dr. Kelley spurgte Göring, hvordan han kunne beordre drabet på sin gamle ven [[Ernst Röhm]], betragtede Göring amerikaneren med en blanding af utålmodighed og medynk. Så trak han på skuldrene, vendte håndfladerne opad og sagde: "''Han stod i vejen for mig.''" <ref>Jack El-Hai: ''Nazisten og psykiateren'' (s. 100-01)</ref> Dominerende som Göring var, beordrede amerikanerne ham til at spise sin frokost alene, adskilt fra de andre fanger. Han var rasende over det, men det lod sig straks observere, hvordan flere af de tiltalte nu turde at tage afstand fra ham. <ref>Jack El-Hai: ''Nazisten og psykiateren'' (s. 182)</ref>

Ved fremlæggelsen af beviset for, at Göring i 1944 havde ladt 50 pågrebne britiske officerer henrette, til trods for de tyske officerers stærke protester, benægtede han først det hele, men tabte så besindelsen. Amerikanerne sammenlignede også hinandens notater og så, hvordan han bagtalte psykologen for psykiateren, den katolske præst for den protestantiske og omvendt; begge præster for psykiateren og psykologen og omvendt - samtidigt som han fjeskede for hver enkelt efter tur.''" <ref>Jack El-Hai: ''Nazisten og psykiateren'' (s. 190)</ref> Psykiaterens indtryk var ellers, at Göring "''klagede mindre og accepterede fængselsrutinerne med større værdighed end de andre''". <ref>Jack El-Hai: ''Nazisten og psykiateren'' (s. 76)</ref>

Göring blev dømt til døden ved [[hængning]]. Han ankede ikke dødsdommen, men bad om at blive henrettet med værdighed af en eksekutionspeloton. Det blev afslået. <ref>Robert Edsel: ''Skattejakt bak nazistenes linjer'' (s. 409)</ref> I sit sidste brev til konen skrev Göring, at han ville have accepteret at dø ved [[skydning]], "''men en tysk rigsmarskal kan ikke lade sig blive hængt''". <ref>https://www.nytimes.com/1978/02/21/archives/a-west-german-paper-publishes-suicide-note-said-to-be-goerings.html</ref>

Han var flov over sine medfanger: "''Jeg var ved at synke gennem gulvet! Tror De, jeg ville have udleveret Himmler til fjenden, så skyldig han var? Pokker, jeg ville selv ha' likvideret den køter! Eller, hvis der havde været nogen retssag, ladt en tysk ret ha' dømt ham! Ville amerikanere vurdere at udlevere jeres egne kriminelle, for at vi skulle dømme dem?''" spurgte han rasende. <ref>https://www.theguardian.com/world/2009/sep/11/nazis-nuremberg-executed-hermann-goring</ref> Han fik indvilget sit ønske om at gense kone og datter før sin henrettelse. Emmys anmodning om at måtte kysse sin mand, blev afslået; det ville indebære en mulighed for at overbringe et selvmordsvåben. Da Göring, bag sit gitter, fik øje på Edda, brast han i gråd: "''Sikke stor du er blevet.''" Edda læste et digt, hendes mor havde lært hende. <ref>Jack El-Hai: ''Nazisten og psykiateren'' (s. 193)</ref>

Göring begik ligesom Himmler selvmord ved at tage [[cyankalium]]. Man mistænkte, at løjtnant Jack Wheelis fra [[Texas]] havde hjulpet ham med at få fat i giften fra hans beslaglagte bagage. <ref>http://www.newworldencyclopedia.org/entry/Hermann_Goering</ref> En anden amerikaner, Herbert Lee Stivers, hævdede i [[2005]] efter tilskyndelse af sin datter, at han som ung fangevogter havde givet Göring kapselen to uger før henrettelsen. Kapselen var angiveligt skjult i en fyldepen, som han overrakte sammen med et stykke papir. Ifølge Stivers havde en tysk pige, han var kæreste med, præsenteret ham for to mænd, der fortalte ham, at Göring behøvede noget medicin, der måtte smugles ind til ham. Flere andre er imidlertid kommet med tilsvarende bekendelser. <ref>https://www.telegraph.co.uk/news/worldnews/1483081/I-gave-Goring-his-poison-pill-says-American.html</ref> Dr. Kelley foreslog, at forsvareren kunne have rakt giften til Göring sammen med nogle retsdokumenter. <ref>Jack El-Hai: ''Nazisten og psykiateren'' (s. 223)</ref> Dertil efterlod Göring sig et kort brev, hvor han påstod at have haft giftampullen med sig helt fra starten af sit fangenskab. <ref>Jack El-Hai: ''Nazisten og psykiateren'' (s. 196)</ref>

Aftenen før henrettelserne bad Göring helt utypisk om en samtale med fængselspræsten Gerecke. Denne afslog, da Göring nok troede på Gud, men benægtede Jesu guddommelighed og [[Bibelen]]s hellighed. Göring lagde sig på sin seng med hænderne synlige, som fængselsreglerne forlangte. Så vendte han blikket mod vagten et øjeblik, inden han pressede kæberne sammen. Cyankalium piblede ud fra den knuste glasampul og ned i svælget. Göring skreg og fik kramper. Dødsprocessen efter indtagelse af cyankalium er noget af det mest smertefulde og ubehagelige, kroppen kan udsættes for. Vagten råbte om hjælp, men rigsmarskalen var død. <ref>Jack El-Hai: ''Nazisten og psykiateren'' (s. 195-96)</ref>

Ligesom de andre henrettede nazister blev han [[Kremation|kremeret]] i [[Dachau koncentrationslejr]]. <ref>https://www.scrapbookpages.com/DachauScrapbook/MemorialSite/Tour/Tour24A.html</ref> Russerne insisterede på, at ligene først blev fotograferet nøgne. <ref>https://www.meinbezirk.at/grieskirchen/c-lokales/wehe-den-besiegten-von-der-asche-der-welt_a2242125#gallery=default&pid=11350942</ref> Asken blev tømt i åen Wenzbach, der løber ud i floden [[Isar]]. <ref>http://www.newworldencyclopedia.org/entry/Hermann_Goering</ref> Görings smykker blev smeltet ned, og af de amerikanske myndigheder leveret til den tyske efterkrigs-finansforvaltning som en hjælp til at komme på fode igen. <ref>Jack El-Hai: ''Nazisten og psykiateren'' (s. 200-01)</ref>

Hans datter, Edda Göring, lever tilbagetrukket i München i den lille lejlighed, hun en gang delte med sin mor. Edda har aldrig giftet sig eller fået børn. I november [[2014]] anmodede hun delstaten Bayern om at få noget af sin fars ejendom tilbage. Det blev enstemmigt afvist. <ref>https://trolesememoiren.wordpress.com/2017/07/28/edda-goering-das-blut-der-nazis-ist-dicker-als-die-traenen-der-juden/</ref> <ref>https://www.telegraph.co.uk/news/worldnews/europe/germany/11562313/Hermann-Goerings-daughter-fails-to-win-back-his-looted-assets-from-German-state.html</ref>

[[Nytårsdag]] [[1958]] begik psykiateren dr. Kelley selvmord foran øjnene på kone og børn, men ellers på samme vis som Göring, ved at indtage cyankalium. Han efterlod sig intet selvmordsbrev, <ref>https://www.psychologytoday.com/ca/blog/shadow-boxing/201708/professional-suicide</ref> og der blev spekuleret i, om han havde fået giften af Göring tolv år tidligere i en slags selvmordspagt. Nogen foreslog tilmed, at det kunne være dr. Kelley, der havde smuglet gift ind til Göring. Kelleys enke aflagde godt nok en forklaring til politiet, men sagen blev ikke efterforsket videre. <ref>Jack El-Hai: ''Nazisten og psykiateren'' (s. 271)</ref>