Hermann Göring: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Nordfra (diskussion | bidrag) →Anden verdenskrig: Hans rusmisbrug under krigen. |
Godihrdt (diskussion | bidrag) m Mellemrumkorrektion Tag: Hoar |
||
Linje 36:
|signatur = Hermann Göring Signature.svg
}}
'''Hermann Wilhelm Göring''' (født [[12. januar]] [[1893]], død [[15. oktober]] [[1946]]) var en [[Tyskland|tysk]] [[Nazisme|nazist]] fra [[1922]]-[[1945]] og [[politiker]]. Han var i en årrække udpeget som [[Adolf Hitler]]s stedfortræder. Görings titler - der kun overgås af Hitlers - var rigsdagspræsident, Hitlers næstkommanderende, [[statsminister]] i Preussen, rigskommissær for luftfart og overstkommanderende for ''[[Luftwaffe]]'', [[finansminister]], medlem af det hemmelige kabinetråd, direktør for ''Reichswerke Hermann Göring'', [[feltmarskal]], formand i rigsrådet for nationalt forsvar, rigets øverste ansvarlige for skovforvaltning og jagt, samt [[rigsmarskal]] for det stortyske rige - en rang tilsvarende en seksstjerners [[general]], som kun ét menneske tidligere var tildelt, nemlig prins [[Eugen af Savoyen]] 200 år tidligere.
== Opvækst og ungdom ==
Linje 42:
Hermann Göring blev født i [[Bayern]] i 1893 som søn af Heinrich Ernst Göring, tysk [[officer]] i en tysk [[koloni]] i [[Tysk Sydvestafrika]], og Fransizka Tiefenbrunn, som kom fra en bayersk bondefamilie.
Heinrich Göring lod i Sydvestafrika sine kolleger udføre medicinske eksperimenter på medlemmer af herero-stammen i [[koncentrationslejr]]e med raceforskning som formål.
Det meste af sin barndom boede Göring med sine fire søskende på et slot i [[Bayern]]. Han gik ikke meget i skole, da han hadede det. I stedet legede han hjemme på slottet, at han var en fornem ridder eller konge.
Linje 59:
[[Fil:Carin o Lily Fock.JPG|thumb|left|Carin Fock, der blev gift med Göring, sammen med sin søster Lily.]]
[[Fil:Aspuddens sjukhem.jpg|thumb|left|Aspuddens sygehus, hvor Göring var indlagt til afvænning. ]]
I [[1922]] meldte Göring sig ind i Hitlers parti [[NSDAP]], hvor han hurtigt blev udnævnt til [[Sturmabteilung|SA]]-''Gruppenführer''. Han stod i [[1923]] sammen med Hitler om [[ølstuekuppet]] i [[München]], som han var med til at planlægge; han havde været med til at organisere stormtropperne, der skræmte folk og trængte ind i delstatsregeringens bygninger. Efter 24 timer med [[gidsel]]tagninger og [[kaos]] kom det til gadekampe og skudveksling mellem nazister og [[Bayern]]s delstatspoliti i gaderne. 20 mennesker blev dræbt og mange såret. Hitler og hans følge måtte flygte, og Göring blev skudt i låret. Der satte sig betændelse i såret, der holdt ham i sengen i flere måneder, og da opstod hans [[morfin]]afhængighed. Til sidst voksede såret sammen, men han fortsatte med at tage morfin, som han nu købte på [[sortbørs]]en. Stoffet stimulerede [[hormon]]udskillelsen, så hans vægt gik op til henved 140 kilo. Morfinen påførte ham også [[vrangforestilling]]er og gjorde ham upålidelig, snaksom, manisk, stormandsgal og søvnløs. Værst var raseriudbruddene, hvor han iblandt smed møbler i væggene.
Hitler var arresteret. Göring og hans svenske kone Carin tog i [[eksil]], og endte i [[1924]] i hendes hjemland, hvor han søgte arbejde som [[luftfart]]skonsulent. Som [[narkoman]] blev han af lægerne bedømt som farlig både for sig selv og sin kone, og lod sig frivillig indlægge på Aspudden sygehus udenfor [[Stockholm]]. Han var ved at gå til af [[abstinens]], men lægerne bad ham bare om at tage det som en mand. I et brev til Aspuddens læge står, at Göring havde brudt et medicinskab op og selv injiseret to sprøjter Eukadol. Seks sygeplejersker kunne ikke magte ham, og han optrådte meget truende. Hans kone insisterede på, at han skulle få det, han ville have. Hun frygtede for, at han ellers kom til at slå nogen ihjel. Yderdøren var låst, så han kunne ikke komme ud, men trak sig tilbage til sit værelse, bevæbnet med en kæp, han havde udstyret med en [[stilet]].
Carin Göring led af hjertesygdom, og døde i [[1931]] under et besøg hjemme i Sverige. Hun blev gravlagt på familiegravstedet på [[Ekerö]] udenfor Stockholm. I [[1934]] hentede enkemanden hendes kiste til Tyskland og fik den gravlagt på godset Carinhall, han havde opkaldt efter hende. I [[2012]] blev den døde hentet tilbage til en grav på [[Lovön]] kirkegård ved [[Drottningholm]].
== Karriere ==
Linje 70:
Året efter blev han preussisk [[indenrigsminister]] og grundlagde det frygtede hemmelige politi [[Gestapo]]. Det fortælles, at en [[kabaret]]kunstner i [[Berlin]] optrådte med et nummer sammen med tre [[Svin|grise]] af forskelligt køn og alder. Han pegede på den lille gris, som han kaldte "lille Mand", den store so, som han kaldte "fru Mand", og derefter den store orne, som han præsenterede som "hr. Mand (= Hermann)". Det vakte jubel, men efter kort tid kom en flok SA-folk og slæbte ham med. Nogle måneder senere var han på plads igen, ovenikøbet med grisenummeret. Han så noget medtaget ud, men pegede som før på grisene: "''Lad mig præsentere Dem for familien Mann!''" Han præsenterede den lille og fruen, pegede så på den store, og folk holdt vejret da han råbte: "''- og på grund af det store svin der, har jeg nu siddet tre måneder i fængsel!''" <ref>Per Fosser: ''DDR – landet som bare ble borte'' (s. 68-9), forlaget Libretto, Oslo 2009, ISBN 978-82-7886-198-1</ref>
I [[1935]] blev Göring chef for ''Luftwaffe'' og deltog ivrigt i dets opbygning, og ved [[anden verdenskrig]]s udbrud i [[1939]] udpegede [[Hitler]] ham til sin stedfortræder. Hans højeste militære rang var [[Feltmarskal|rigsmarskal]] af Tyskland. I [[1938]] modtog han sammen med udenrigsminister [[Konstantin von Neurath|von Neurath]] storkorset af [[Dannebrogordenen]].
I 1935 havde Göring giftet sig med en kendt skuespillerinde, Emmy Sonnemann.
Göring var også en stor dyreven. Skønt jæger var han levende optaget af [[dyrevelfærd]], og satte hele sin prestige ind på at beskytte hjemløse hunde og katte. Hans humane indstilling og progressive dyrelove forbød fremstilling af modgift mod [[difteri]] på levende dyr.
Den samme mand udtalte i september [[1938]] under krisen med [[Tjekkoslovakiet]] i en tale om tjekkerne: "''Den elendige [[pygmæ]]-race, blottet for kultur - ingen aner, hvor de kommer fra - har sat sig på et kulturfolk, og bag det hele aner man [[Moskva]], og skimter den [[jødisk]]e [[djævel]]s evigt grinende fjæs...''" <ref>William L. Shirer: ''Berlin-dagbog'' (s. 85), Spektrums pocketbøger, 1962</ref>
Linje 80:
== Anden verdenskrig ==
[[Fil:Bundesarchiv Bild 146-2005-0003, Rotterdam, Zerstörungen.jpg|thumb|[[Rotterdam]] i ruiner efter ''[[Luftwaffe]]s'' angreb i [[1940]].]]
Dagen efter angrebet på [[Nederlandene]] og [[Belgien]] opsøgte en svensk delegation Göring i anledning af situationen i [[Narvik]]. Den svenske diplomat Gunnar Hägglöf skrev senere at Göring "''skreg, var påvirket af narkotika, stank af parfume, havde ligeså mange smykker på som en fornem, gammel enke, og var sminket som en gammel luder''".
Som chef for ''Luftwaffe'' var Göring hovedansvarlig for [[Rotterdams bombardement i 2. Verdenskrig|det frygtelige luftangreb på Rotterdam]] i 1940.
Katastrofen ved [[Stalingrad]] var delvis Görings ansvar. Sammen med [[Wolfram von Richthofen]], fætter til "den røde baron" [[Manfred von Richthofen]], lovede han at oprette en [[luftbro]], der ville sørge for forsyninger til de kæmpende tyske styrker. Luftbroen blev aldrig oprettet. [[Ammunition]] og madvarer, der blev fløjet ind, var højest oppe på 40 tons dagligt: ca 15% af dagsbehovet.
Den 5. oktober 1942 sagde han i en [[radio]]tale: "''En ting skal du vide, du tyske folk: Hvis vi taber krigen, bliver du udryddet. [[Jøde]]n med sit uudslukkelige had står bag denne udryddelsestanke, og hvis det tyske folk taber krigen, bliver den næste regent en jøde. Og hvad jøde vil sige, burde I vide. Denne krig er ikke anden verdenskrig, den er den store [[race]]krig.(...)Lad bare jøden tage forskellige masker på, vi genkender ham på snydeskaftet. Jøden står bag det hele, og det er ham, der har udfordret os til kamp på død og fordærvelse.'' <ref>Peter Longerich: ''Dette visste vi ikke noe om!'', forlaget Historie og Kultur AS, Oslo 2007</ref>
Linje 93:
[[Fil:GöringDetentionReport.png|thumb|Göring fotograferet i [[Nürnberg]] i [[1945]].|alt=|400x400px]]
[[Fil:Carta Göring.JPG|thumb|Görings brev til [[Reinhard Heydrich]], juli [[1941]].]]
Kort før krigens afslutning faldt Göring i unåde hos Hitler, og blev frataget alle sine hverv. Den [[8. juni]] [[1945]] blev han arresteret af det amerikanske militær, da han prøvede at få audiens hos general [[Eisenhower]], de allieredes øverstkommanderende. I stedet blev han ført til en fængselscelle i [[Augsburg]]. Han benægtede sin andel i jødeudryddelserne: "''Jeg agter kvinder, og finder det æreløst at dræbe børn,''" erklærede han. "''For min egen del føler jeg mig ganske fri for ansvar for [[massemord]]ene.''" <ref name="edel 408">Robert Edsel: ''Skattejakt bak nazistenes linjer'' (s. 408)</ref> Selv om [[massemord|massedrabene]] først begyndte under [[Himmler]], lod det sig bevise, at der blev begået grusomheder i koncentrationslejrene også i årene 1933-35, og da havde Göring ansvar for dem.
Sammen med en række fremtrædende nazistiske ledere blev han stillet for en særdomstol og blev efter [[Nürnbergprocessen]] dømt for fire forhold:
Linje 101:
* [[Forbrydelse mod menneskeheden|Forbrydelser mod menneskeheden]].
Selv sagde han: "''Af alle de beskyldninger, som er rettet mod mig, er det påstandene om min plyndring af kunstskatte, der har gjort mig mest ondt(...)For det første er det sådan, at alle plyndrer lidt i krigstid. Men intet af min såkaldte plyndring var ulovlig(...)Jeg betalte altid for dem, eller de blev leveret gennem Hermann Göring-divisionen, som sammen med [[Alfred Rosenberg|Rosenberg]]-kommissionen forsynede mig med min kunstsamling.''" <ref name="edel 408"/> Men mens Rosenberg havde fået blankofuldmagt af Hitler til at beslaglægge al kunst, der kunne bevise jødernes underlegenhed, ville Göring omgive sig med kunstværker.
I [[Nürnberg]] fik han at vide, at general [[Friedrich Paulus]] ville vidne mod ham. Göring opfordrede sin forsvarer til at spørge "''det beskidte svin, om han vidste, hvad en forræder er''".
[[29. november]] viste aktoratet filmoptagelser fra befrielsen af koncentrationslejrene. Lyskastere var rettet mod de tiltalte for at se deres reaktioner. Göring hostede nervøst og dækkede ansigtet med sin højre arm. Da [[Rudolf Hess]] udbrød: "''Jeg kan ikke tro det!''" tyssede Göring på ham. Det ærgrede ham, at "''den frygtelige film''" havde ødelagt det heldige indtryk, han mente at have gjort i retssalen. Om lejrene sagde han: "''Jeg affejede det som fjendtlig propaganda.''" <ref>Jack El-Hai: ''Nazisten og psykiateren'' (s. 175-77)</ref>
Linje 109:
Et vægtigt bevis mod Göring var den af ham underskrevne ordre til [[Reinhard Heydrich]] i juli [[1941]] om en løsning af "jødespørgsmålet". Nogen formildende omstændigheder lod sig ikke opdrive. Han var aggressiv både når det gjaldt [[forfølgelse]] af jøder og andre folkeslag, både som politiker og som militær; han indrømmede selv at stå for programmet om slavearbejde. "''Hans skyld er enestående i sin enorme udstrækning. I forhørene fandt man ingen undskyldninger for denne mand.''" <ref>http://avalon.law.yale.edu/imt/judgoeri.asp</ref>
Den amerikanske [[psykiater]] Douglas Kelley samtalte i månedsvis med fangerne. Han spurgte en gang Göring om hans holdning til påstanden om ikke-arieres racemæssige underlegenhed. Göring affejede det: "''Ingen tror på sådan noget vrøvl!''" Da dr. Kelley anførte, at påstanden havde kostet millioner af mennesker liv og helbred, sagde Göring: "''Nå ja, det var god politisk [[propaganda]].''" Dr. Kelley anslog, at fangen helt manglede moralsk dømmekraft.
Ved fremlæggelsen af beviset for, at Göring i 1944 havde ladt 50 pågrebne britiske officerer henrette, til trods for de tyske officerers stærke protester, benægtede han først det hele, men tabte så besindelsen. Amerikanerne sammenlignede også hinandens notater og så, hvordan han bagtalte psykologen for psykiateren, den katolske præst for den protestantiske og omvendt; begge præster for psykiateren og psykologen og omvendt - samtidigt som han fjeskede for hver enkelt efter tur.''" <ref>Jack El-Hai: ''Nazisten og psykiateren'' (s. 190)</ref> Psykiaterens indtryk var ellers, at Göring "''klagede mindre og accepterede fængselsrutinerne med større værdighed end de andre''".
== Selvmord ==
[[Fil:Wenzbach-bjs090924-01.jpg|thumb|Åen Wenzbach i [[München]]. Her blev asken efter Göring og de andre henrettede tømt ud.]]
Göring blev dømt til døden ved [[hængning]]. Han ankede ikke dødsdommen, men bad om at blive henrettet med værdighed af en eksekutionspeloton. Det blev afslået.
Han var flov over sine medfanger: "''Jeg var ved at synke gennem gulvet! Tror De, jeg ville have udleveret Himmler til fjenden, så skyldig han var? Pokker, jeg ville selv ha' likvideret den køter! Eller, hvis der havde været nogen retssag, ladt en tysk ret ha' dømt ham! Ville amerikanere vurdere at udlevere jeres egne kriminelle, for at vi skulle dømme dem?''" spurgte han rasende.
Göring begik ligesom Himmler selvmord ved at tage [[cyankalium]]. Man mistænkte, at løjtnant Jack Wheelis fra [[Texas]] havde hjulpet ham med at få fat i giften fra hans beslaglagte bagage.
Aftenen før henrettelserne bad Göring helt utypisk om en samtale med fængselspræsten Gerecke. Denne afslog, da Göring nok troede på Gud, men benægtede Jesu guddommelighed og [[Bibelen]]s hellighed. Göring lagde sig på sin seng med hænderne synlige, som fængselsreglerne forlangte. Så vendte han blikket mod vagten et øjeblik, inden han pressede kæberne sammen. Cyankalium piblede ud fra den knuste glasampul og ned i svælget. Göring skreg og fik kramper. Dødsprocessen efter indtagelse af cyankalium er noget af det mest smertefulde og ubehagelige, kroppen kan udsættes for. Vagten råbte om hjælp, men rigsmarskalen var død.
Ligesom de andre henrettede nazister blev han [[Kremation|kremeret]] i [[Dachau koncentrationslejr]].
Hans datter, Edda Göring, lever tilbagetrukket i München i den lille lejlighed, hun en gang delte med sin mor. Edda har aldrig giftet sig eller fået børn. I november [[2014]] anmodede hun delstaten Bayern om at få noget af sin fars ejendom tilbage. Det blev enstemmigt afvist.
[[Nytårsdag]] [[1958]] begik psykiateren dr. Kelley selvmord foran øjnene på kone og børn, men ellers på samme vis som Göring, ved at indtage cyankalium. Han efterlod sig intet selvmordsbrev,
== Citater ==
|