Versionen fra 1. mar. 2019, 11:15 redigér Pugilist (diskussion \| bidrag) Administratorer 153.244 edits m Gendannelse til seneste version ved Drlectin, fjerner ændringer fra 185.105.183.250 (diskussion \| bidrag) Tag: Tilbagerulning ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 22. mar. 2019, 16:01 redigér fjern redigering Drlectin (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 8.960 edits Bidrag, links, refs, redigering Gå til næste forskel →
Linje 7: På trods af at man har fundet, at mere end halvtreds gener har betydning for udviklingen af fedme, mangler forskerne at komme med en god forklaring på den om sig gribende fedme, ofte omtalt som fedmeepidemien.<ref>[http://videnskab.dk/krop-sundhed/fedmens-gader Kronik om fedmens gåder af Thorkild I. A. Sørensen, leder af Det Nationale Danske Fedmeforskningscenter, DanORC]</ref> Overvægt findes hos både mennesker og ~~husdyr~~dyr, men er nødvendig hos vilde dyr, der går i hi<ref>[http://videnskab.dk/sporg-videnskaben/kan-vilde-dyr-blive-overvaegtige Kan vilde dyr blive overvægtige?] videnskab.dk 11. juli 2011</ref>. Overvægt betragtes som en [[sygdom]] eller en sygelig tilstand, såfremt den er udtalt i en grad at den øger risikoen for følgesygdomme. Følgesygdomme er [[hjertekarsygdom]]me,<ref>[http://videnskab.dk/krop-sundhed/danske-forskere-punkterer-myte-om-fedme Danske forskere... Videnskab.dk]</ref> type 2-[[sukkersyge]], [[Gigt\|leddegigt]], [[søvnapnø]] og mange former for [[kræft]]. [[WHO\|Verdenssundhedsorganisationen]] har erklæret fedme for en global epidemi. [[Slankekur]]e er en almindelig måde at nedbringe overvægt. Skal en slankekur virke, skal den bevirke at energiindtaget er lavere end energiforbruget: den kan enten øge energiforbruget fx ved motion eller mindske energiindtaget ved at optage færre kalorier. Det er en almindelig misforståelse at [[fedt]] feder særligt; det er det ''samlede'' kalorieindtag, der bestemmer vægtforøgelsen. Dog indeholder fedt mest energi pr. vægtenhed, men typisk er den indtagede mængde kulhydrater (som ris og pasta) langt større. Visse slankekure som [[Atkins-kuren]] og [[palæodiæt]] fokuserer på at nedsætte indtaget af kulhydrater kraftigt. Da kulhydrater binder tre dele vand per del kulhydrat, vil en nedsættelse af kulhydratindtaget bevirke et hurtigt vægttab (dage til uger) i form af mindre vand i kroppen. Denne effekt forstærkes ved, at kroppens kulhydratdepoter tømmes. Et menneske har mellem 200 og 800 gram kulhydrat lagret i kroppen. Samlet set kan et vægttab på 3 - 5 kg ses kort efter påbegyndelsen af en slankekur, hvor kulhydratindtaget begrænses. Det hurtige vægttab går derefter i stå. Vægttabet vil således i starten være en blanding af kulhydrater og vand, og altså ikke udtryk for et tab af fedtvæv. Når slankekuren ophører, vil kroppen genopbygge vand- og kulhydratlageret og vægten vil stige svarende til det tabte. Dette kan være en medvirkende årsag til, at mange mennesker oplever, at "tage på igen" efter endt slankekur. En kraftig begrænsning af kulhydratindtaget kan have bivirkninger.▼ == BMI == Line 75 ⟶ 73: Selvom der ofte er en eller flere klare årsager til den enkelte persons overvægt, arbejder forskere på at belyse årsagen eller årsagerne til den globale fedmeepidemi. Nogle forskere beskylder forureningen for at være årsag.<ref>[http://videnskab.dk/krop-sundhed/er-forurening-skyld-i-fedme Er forurening skyld i fedme? Videnskab.dk]</ref> Det [[:en:Endocrine disruptor\|hormon-forstyrrende]] tilsætningsstof til [[plastik]], [[bisphenyl A]], er kendt for at kunne medføre fedme i forsøgsdyr, og det mistænkes derfor for at være en årsag til fedme i mennesker, da det anvendes til mange former for beholdere til madvarer som plastik-flasker og den indvendige plastik-coating i dåser til f.eks. drikkevarer og konserves.<ref>[http://www.motherjones.com/tom-philpott/2012/05/bpa-fat-obese-badge-cans Can BPA Make You Fat? Mother Jones, maj 2012]</ref> Danske forskere har fremsat den første teori på forklaring af den globale fedmeepidemi: atmosfærens forøgede indhold af [[kuldioxyd]]. Teorien er baseret på, at antallet af overvægtige mennesker i Danmark er steget i nogenlunde samme takt som CO<sub>2</sub>-koncentrationen i atmosfæren, og forskere har derfor rejst tvivl om teoriens validitet under henvisning til, at alene en andel af befolkningen er ramt på trods af, at det må antages at CO<sub>2</sub>-koncentrationen er nogenlunde den samme i den atmosfære, der indåndes.<ref>[http://videnskab.dk/krop-sundhed/opsigtsvaekkende-teori-co2-gor-dig-tyk Opsigtsvækkende teori: CO<sub>2</sub> gør dig tyk. Videnskab.dk]</ref> === Den seneste forskning=== Den seneste forskning peger på den store betydning af sammensætningen af bakterier i tarmen, som nævnt ovenfor, se også [[mikrobiom]].<ref>[http://www.sciencealert.com/woman-becomes-obese-after-receiving-a-faecal-transplant-from-overweight-donor Woman becomes obese after receiving a faecal transplant from overweight donor. Science alert]</ref> Overforbrug af rengøringsmidler er vist at påvirke tarmfloraen med overvægt som resultat.<ref>[https://theconversation.com/household-cleaning-products-could-be-making-children-overweight-103263? Household cleaning products could be making children overweight. The Conversation 2018]</ref> == Kan fedmekurven knækkes? == I håb om at knække fedmekurven er der i 2019 dannet et nationalt innovationspartnerskab af [[Fødevarestyrelsen]] med fødevarevirksomheder, restauranter, foodservice og detailhandelen for at udvikle fødevarer, som give danskerne sundere valgmuligheder.<ref>[https://www.altinget.dk/artikel/fra-supermarkeder-til-slikproducenter-ny%C2%A0alliance%C2%A0skal%C2%A0knaekke-fedmekurven? Fra supermarkeder til slikproducenter: Ny alliance skal knække fedmekurven. Altinget 2019]</ref> == Energibalancen i den menneskelige krop == Vi kræver alle energi for at vedligeholde alle livsprocesserne inklusive muskel- og hjerne-arbejde. Energien kommer fra den mad og drikke vi indtager. Bidragene til kroppens energibalance deles op i energi-''input'' og energiforbrug. Line 109 ⟶ 114: Det er selvfølgelig også muligt at tabe sig ved at øge energiforbruget ved forøget muskelaktivitet. I [[#Energi-forbrug ved diverse øvelser\|tabellen nedenfor]] ses hvor mange kJ der forbruges i timen ved forskellige aktiviteter. I princippet kan man tabe et kg på to uger ved at klatre i bjerge en time hver dag. Alternativt er at jogge en time hver dag. == Slankekure== {{uddybende\|Slankekur}} ▲[[Slankekur]]e er en almindelig måde at nedbringe overvægt. Skal en slankekur virke, skal den bevirke at energiindtaget er lavere end energiforbruget: den kan enten øge energiforbruget fx ved motion eller mindske energiindtaget ved at optage færre kalorier. Det er en almindelig misforståelse at [[fedt]] feder særligt; det er det ''samlede'' kalorieindtag, der bestemmer vægtforøgelsen. Dog indeholder fedt mest energi pr. vægtenhed, men typisk er den indtagede mængde kulhydrater (som ris og pasta) langt større. Visse slankekure som [[Atkins-kuren]] og [[palæodiæt]] fokuserer på at nedsætte indtaget af kulhydrater kraftigt. Da kulhydrater binder tre dele vand per del kulhydrat, vil en nedsættelse af kulhydratindtaget bevirke et hurtigt vægttab (dage til uger) i form af mindre vand i kroppen. Denne effekt forstærkes ved, at kroppens kulhydratdepoter tømmes. Et menneske har mellem 200 og 800 gram kulhydrat lagret i kroppen. Samlet set kan et vægttab på 3 - 5 kg ses kort efter påbegyndelsen af en slankekur, hvor kulhydratindtaget begrænses. Det hurtige vægttab går derefter i stå. Vægttabet vil således i starten være en blanding af kulhydrater og vand, og altså ikke udtryk for et tab af fedtvæv. Når slankekuren ophører, vil kroppen genopbygge vand- og kulhydratlageret og vægten vil stige svarende til det tabte. Dette kan være en medvirkende årsag til, at mange mennesker oplever, at "tage på igen" efter endt slankekur. En kraftig begrænsning af kulhydratindtaget kan have bivirkninger. === Madvarers energiværdier === Line 156 ⟶ 167: \|} == ~~Kilder~~Se også == {{Reflist}}▼ * [[Glukagon]]▼ * [[Hindbærketon\|Hindbærketon, engelsk raspberry ketone]]▼ * [[Hormonforstyrrende]]▼ * [[Kolesterol]], [[Lipid]]▼ * [[THC]]▼ * [[Probiotika]], [[Præbiotika]]▼ == Eksterne henvisninger == Line 173 ⟶ 190: * [https://theconversation.com/could-some-types-of-sugar-actually-be-good-for-you-55330 Could some types of sugar actually be good for you? The Conversation 2016] == ~~Se også~~Kilder == ▲{{Reflist}} ▲* [[Glukagon]] ▲* [[Hindbærketon\|Hindbærketon, engelsk raspberry ketone]] ▲* [[Hormonforstyrrende]] ▲* [[Kolesterol]], [[Lipid]] ▲* [[THC]] ▲* [[Probiotika]], [[Præbiotika]] ~~{{henvisninger\|dato=2016}}~~ {{autoritetsdata}} [[Kategori:Fysiologi]]

Overvægt: Forskelle mellem versioner