Forskel mellem versioner af "Albertslund"

8 bytes fjernet ,  for 1 år siden
m
bot: indsæt skabelon autoritetsdata; kosmetiske ændringer
(Fjerner version 9762598 af Champ2100 (diskussion) tilbage)
Tag: Omgjort
m (bot: indsæt skabelon autoritetsdata; kosmetiske ændringer)
[[Fil:Forbrændingen.jpg|thumb|[[Forbrændingen]]]]
[[Fil:Musikteatret 2018.jpg|thumb|[[Musikteatret Albertslund]]]]
'''Albertslund''' er en [[bydel]] i [[Storkøbenhavn]] med {{vis indbyggere DK|165-01100|nobyomr=1}}. Bydelen er beliggende 15 kilometer vest for Københavns centrum mellem [[Glostrup]] og [[Taastrup]]. De gamle landsbyer, [[Risby (Herstedvester Sogn)|Risby]], [[Vridsløselille]], [[Herstedvester]] og [[Herstedøster]] udgør nu mindre bydele i Albertslund.
 
Albertslund er en grøn bydel bl.a. pga. [[Vestskoven]] og [[Store Vejleå|Vejleådalen]], hvor 60 pct. af bydelens areal er udlagt til naturområder. Albertslund er anerkendt som den moderne planlagte bydel, hovedsageligt bygget i 1960´erne, som industrialiseret tæt lav elementbyggeri af [[rækkehus]]e, [[Gårdhavehus|gårdhavehusegårdhavehus]]e og etagehuse. Bydelens indbyggertal voksede fra cirka 3.000 til de nu knap 30.000 på cirka 10 år. Bydelen har blandt andet et totalt opdelt trafiksystem af veje og stier for henholdsvis hårde og bløde trafikanter. Denne opdeling betyder at bløde trafikanter kan benytte stisystemet uden nogensinde at komme i kontakt med biler i en meget stor del af byen.
 
Albertslund er kendt som en foregangsby mht. miljø og bæredygtighed, og benytter f.eks. [[Lysdiodelampe|LED-pærer]] i en stor del af byens udendørs belysning<ref>http://www.blboligen.dk/artikelarkiv/2014/november/den-almene-foregangskommune-i-baeredygtighed</ref><ref>[http://www.kl.dk/Teknik-og-miljo/Highlights-fra-Klimaplanen-Elegant-og-baredygtig-belysning-i-Albertslund-id41130/ Highlights fra Klimaplanen: Elegant og bæredygtig belysning i Albertslund<!-- Bot genereret titel -->]</ref>.
== Etymologi ==
 
Byen er opkaldt efter den franske greve [[Albert de Rault de Ramsault de Tortonval]], som flygtede fra Frankrig til Danmark i 1802 pga. den franske revolution, og i 1817 købte en gård i det område som i dag udgøres af [[Albertslund Centrum]] og [[Albertslund Syd]]. Alberts søn [[Christian Gregers de Ramsault de Tortonval]] (1820-1896) overtog gården efter sin faders død og plantede i 1840'erne en lille lund han kaldte Alberts Lund. Gården blev herefter kaldt Albertslundgården, men denne blev revet ned i 1960'erne for at gøre plads til opførelsen af [[Albertslund Centrum]] og [[Albertslund Syd]].
 
I folkemunde er byen også kendt under navnene "A-town" eller "Lunden".
== Historie ==
 
Længe bestod Albertslund kun af Albertslundgården, afskåret mod nord af jernbanen mellem København og Roskilde. Nord for denne og parallelt med denne forløb landevejen mellem København og Roskilde. Mellem jernbanen og landevejen lå [[Vridsløselille Statsfængsel|Vridsløselille straffeanstalt]] lidt øst for [[Vridsløselille]]. Et stykke nord for landevejen lå landsbyerne [[Herstedøster]] og [[Herstedvester]] omgivet af deres marker.
 
Da udbaniseringen begyndte at sprede sig fra århundredeskiftet, opstod der en mindre samlet bebyggelse langs landevejen omkring statsfængslet og landsbyen med blandt andet skole, mejeri og smedje.
=== Albertslund Syd ===
[[Fil:Birkelundgård.jpg|thumb|[[Kulturhuset Birkelundgård]]]]
En af Fingerplanens ledende arkitekter, [[Peter Bredsdorff]], fik af det daværende Herstedernes Sogneråd til opgave at udarbejde en dispositionsplan for kommunen og særligt for de offentligt ejede arealer syd for jernbanen. Et forslag forelå i 1957, og det anviste en samlet bebyggelse i højst to etager men med en meget tæt bebyggelse, bl.a. i form af [[Gårdhavehus|gårdhavehusegårdhavehus]]e. Bebyggelsen blev planlagt således, at den efter behov kunne udbygges etapevis.<ref>Gaardmand, s. 144</ref> Selve bebyggelsesplanen blev udarbejdet på grundlag af skitseprojektet af et særligt Albertslundkontor, der virkede fra 1959 til 1962. Karakteristisk for bebyggelsen blev et centralt placeret strøg, der skulle forløbe i øst-vestlig retning parallelt med jernbanen og markerede med et mindre antal etagehuse, en kanalgade og en række bygninger indrettede til offentlige formål: rådhus, klubformål, hobbyværksteder og lignende. Byområdets butikscenter, kaldet [[Albertslund Centrum]], forbandt dette strøg med en [[S-bane]]station.<ref name=autogeneret1>Gaardmand, s. 146</ref> Nævnes bør også, at der var arbejdet med en systematisk adskillelse af kørende og gående færdsel med et net af [[stamvej]]e og lukkede [[boligvej]]e.<ref>Gaardmand, s. 86</ref> Skole, vuggestue, børnehave og fritidshjem blev placerede i bebyggelsens nordøstlige hjørne, og mindre legepladser blev placerede i de enkelte boligkvarterer.<ref>Kaufmann, s. 17</ref> Den tæt-lave bebyggelse havde, ifølge Albertslundkontorets daglige leder, arkitekt [[Knud Svensson]], nordiske rødder og "rækker fra [[Hansestæderne]] til engelske nybyer, fra [[Nyboder]] til [[Bakkehusene]]". Som en mere eksotisk inspirationskilde kunne peges på oldtidens græske bystater på Lilleasiens kyst: "her kunne vi have hentet gårdhusmotivet, den meget konsekvente ortogonale struktur og den karakteristiske landskabsbestemte afgrænsning af byen", erklærede han.<ref>Gaardmand, s. 147</ref> Bebyggelsen "[[Albertslund Syd]]" stod færdig i midten af 1960-erne.<ref name=autogeneret1 />
 
=== Albertslund Vest ===
 
== Infrastruktur ==
Albertslund betjenes af [[S-tog]] og busser.
[[Roskildevej]], den gamle kongevej til Roskilde, gennemskærer Albertslund i øst-vest-gående retning, og der er nem adgang til motorvejsnettet.
 
== Berømte bysbørn ==
 
* MF, [[SF - Socialistisk Folkeparti|SF]] (fmd. 1974-1991), [[Gert Petersen]]
* ''Betænkning vedrørende Partiel Byudviklingsplan nr. 2 for Københavns-egnens byudviklingsområde''; København 1951
* ''Betænkning nr. 401'': "Betænkning vedrørende Partiel Byudviklingsplan nr. 6 for Københavns-egnens byudviklingsområde"; København 1965
* [[Arne Gaardmand]]: ''Dansk Byplanlægning 1938-1992'', Arkitektens forlag 1993, ISBN 87-7407-132-7.
* Birte Bech Jørgensen: "De bliver allesammen bare smidt sammen...", ''Den gode by. SBI-byplanlægning 40''. Statens Byggeforskningsinstitut 1981, ISBN 87-563-0415-3, s. 83-91.
* [[Erik Kaufmann]]: "27 slags planer. Oversigt over og kritisk analyse af den offentlige fysiske planlægning i Danmark", ''SBI-byplanlægning 4'', Statens Byggeforskningsinstitut, København 1966.
 
== Referencer ==
{{Områder i Albertslund Kommune}}
{{Områder i København}}
{{autoritetsdata}}
 
[[Kategori:Albertslund| ]]
561.307

redigeringer