Allehelgensaften: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Illustration m.m.
Linje 19:
 
== Allehelgensaften i engelsksprogede lande (''halloween'') ==
[[Fil:Jack-o'-Lantern 2003-10-31.jpg|thumb|Et udhulet [[græskar]] med udskårne huller, formetudskåret som et ansigt, er symbol på ''halloween''.]]
[[Fil:Halloween-card-mirror-1904.jpg|thumb|Amerikansk postkort fra [[1904]]. Pigen prøver at se i spejlet, hvem hun bliver gift med.]]
Ordet ''halloween'' er en sammentrækning af ''All Hallow's Eve'' på [[Skotsk (sprog)|skotsk]], da det er aftenen før ''All Hallows' Day'' ([[allehelgensdag]]). Helligdagen var en dag med hedenske traditioner og festligheder i en række nordeuropæiske lande, til paverne [[pave Gregor 3.]] og [[pave Gregor 4.]] flyttede den gamle kristne allehelgensdagsfest fra den [[13. maj]] til den 1. november.
 
I hedensk tid var ''halloween'' en overgangsfest forbundet med overnaturlige kræfter, indsvøbt i efterårs[[tåge]]. Aftenen egner sig især til at fremsætte [[spådom]]me, og [[elverfolk]] optræder hyppigt i [[sagn]]ene. [[Romerriget|Romerske]] festdage som Feralia ([[21. februar]]) og Pomona (egentlig gudinde for [[æble]]r og træer; hendes navn kom af [[latin]] ''poma'' = æble <ref>https://en.wiktionary.org/wiki/poma</ref>) smeltede sammen med den keltiske nytårsfejrng. På Feralia kunne man angiveligt se de døde og samtale med dem,<ref>http://www.novaroma.org/nr/Feralia</ref> mens Pomona handlede om [[frugtbarhed]] og genfødsel. I [[italien]]sk [[folklore]] hed det, at nat til 1. november vender de døde tilbage, og går gennem gaderne i lange processioner. De bærer lys og opsøger hjemstedet. De efterladte har derfor redt senge op og sat mad og drikke frem. Den skik genkendes i øvrigt fra sagn om [[den vilde jagt|åsgårdsreien]] i [[Norge]]. I middelalderen satte man til allehelgensaften mad ud til fattige børn, der til gengæld skulle bede for giverens afdøde slægtninge. Her er muligvis baggrunden for dagens ''[[trick or treat]]''.<ref>Rune Blix Hagen: "Folkefesten", ''[[Klassekampen]]'', 31. oktober 2018</ref>
''Halloween'' kan minde om [[fastelavn]] i [[Danmark]], hvor børn klæder sig ud og går rundt og banker på naboernes døre for at få slik (i USA siger børnene ''[[trick or treat]]'', "ballade eller slik"). En af de mest kendte ''halloween''-skikke er at udskære orange [[græskar]] (''pumpkins'') med skræmmende ansigter og bruge dem som lamper, ''Jack o' Lanterns''. De traditionelle ''halloween''-farver er [[sort]] og [[orange]].<ref>[http://www.allaboutpopularissues.org/origin-of-halloween-colors-faq.htm Origin of Halloween Colors<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
 
Kirken har gjort meget for at bekæmpe den hedenske tradition. [[Protestant]]iske lande har prøvdet at gøre 31. oktober til "[[reformationsdag]]".
 
''Halloween'' kan minde om [[fastelavn]] i [[Danmark]], hvor børn klæder sig ud og går rundt og banker på naboernes døre for at få slik. (iI USA siger børnene ''[[trick or treat]]'', ("ballade eller slik"). En af de mest kendte ''halloween''-skikke er at udskære orange [[græskar]] (''pumpkins'') med skræmmende ansigter og bruge dem som lamper, ''Jack o' Lanterns''. De traditionelle ''halloween''-farver er [[sort]] og [[orange]].<ref>[http://www.allaboutpopularissues.org/origin-of-halloween-colors-faq.htm Origin of Halloween Colors<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
 
=== Græskarlygterne ===
En af de mest kendte ''halloween''-skikke er at udskære orange [[græskar]] (''pumpkins'') med skræmmende ansigter og bruge dem som lygter, ''Jack o' Lanterns''. ''Stingy Jack'' (= Nærige Jack) er et irsk sagn om en, som narrede [[djævel]]en flere gange. Jacks første møde med djævelen var på en [[pub]]. I håb om at få djævelen til at betale for hans drink, bad Jack djævelen om at forvandle sig til en [[mønt]]. Djævelen gik i fælden, og blev omgående lagt i Jacks lomme sammen med et [[kors]], der forhindrede ham i at ophæve forvandlingen. Dernæst lovede han ikke at gøre krav på Jacks [[sjæl]], når Jack døde. Ejheller skulle han genere ham i et helt år, hvis bare Jack løslod ham.
 
Djævelen lod sig lige fuldt narre af Jack til at plukke æbler ned fra et træ. Jack skar et kors i træstammen, så djævelen var afskåret fra at klatre ned igen. Denne gang måtte djævelen love ikke at genere Jack i ti år, hvis Jack slap ham ned igen. Så da Jack døde, kom han hverken til [[himmelen]] eller [[helvede]]. [[Gud]] ville ikke have ham ind i himmelen, og djævelen havde lovet ikke at gøre krav på hans sjæl; dermed var begge veje stængt. Djævelen - ikke Gud - gav ham dog et stykke [[kul]], så han kunne se i mørket. Jack lagde kulstykket ind i en utskåret [[majroe]], som så tjente til lygte. Derfor kaldes lygterne ''Jack-O'-Lanterns'' på engelsk som er forkortelse for ''Jack of the lantern''. Jack selv måtte vandre hvileløst omkring på jorden for evig tid.<ref>https://www.history.com/topics/halloween/jack-olantern-history</ref>
 
=== Begrebet Halloween i Danmark ===
Den amerikanske ''halloween'' begyndte at vinde popularitet i Danmark, da ''[[Ekstra Bladet]]'' i [[1998]] tog initiativet til det første af en række årlige ''halloween''-arrangementer i [[Scala (København)|Scala]], med [[gyserfilm]]-maratoner, gevinsterpremie tilfor bedste [[udklædning]] mvm.v.<ref name=autogeneret1>[http://www.ekkofilm.dk/?allowbreak=false&id=516 Filmmagasinet Ekko: ''Halloween-boom i Danmark'']</ref>
 
I år [[2000]] begyndte legetøjskæden [[Fætter BR]] at sælge ''halloween''-udstyr, og i [[2006]] begyndte [[Tivoli]] at holde ''halloween''-åbent i efterårsferien med græskar, hekselandsby osv. I [[2008]] deltog 264.000 mennesker i [[Tivoli]]s ''halloween''-arrangement, hvilket gjorde efterårsferien til Tivolis mest besøgte periode.<ref name=autogeneret1 /> Senere begyndte også [[Legoland Billund Resort|Legoland]], [[Fårup Sommerland]], [[Djurs Sommerland]] og Bonbon[[BonBon-Land]] at bruge [[tema]]et i efterårsferien, svarende til, at forlystelsesparker[[forlystelsespark]]er i USA gør meget ud af deres ''halloween''-dage, under navne som ''Fright Feast, Halloweekends, Scarowind'', etc.
 
''Halloweens'' popularitet i Danmark kan direkte måles i den nationale græskarproduktion, der i løbet af få år steg til 400.000 i 2008,<ref>[http://www.ugeavisen.dk/holsted/gr%C3%A6skar-til-pynt-og-gru 19/10/2012, ugeavisen.dk: Græskar til pynt og gru]</ref> og i [[2015]] var nået op på 800.000 græskar.<ref>[http://www.thelocal.dk/20151029/the-danish-halloween-pumpkins-hygge TheLocal.dk: The Danish Halloween: pumpkins and 'hygge']</ref>