Hundredårskrigen: Forskelle mellem versioner

Det [[Angel-normannere|anglo-normanniske]] dynasti, der havde hersket over England siden [[Den normanniske erobring af England|den normanniske erobring]] i 1066, uddøde, da [[Henrik 2. af England|Henrik]], søn af [[Geoffrey Plantagenet, greve af Anjou|Geoffrey af Anjou]] og [[kejserinde Matilda]] og oldebarn af [[Vilhelm Erobreren]], blev den første af de [[Angevinkongerangevinkonger i England|Angevinkongerneangevinkongerne i England]] i 1154 under navnet Henrik 2.<ref name=bartlett22>{{harvnb|Bartlett|2000|p=22}}</ref> Angevinkongerne regerede direkte over [[Angevinimperiet|mere fransk territorium]] end kongerne af Frankrig. De skulle dog stadig sværge troskab til den franske konge for disse territorier. Fra 1000-tallet var der selvstyre i disse områdetdem, hvilket i praksis neutraliserede problemet.<ref name=bartlett17>{{harvnb|Bartlett|2000|p=17}}</ref>P

[[Johan af England]] arvede Angevins områder fra [[Richard 1. af England|Richard 1.]]. [[Philip 2. af Frankrig]] udnyttede bevidst Johans svaghed, både juridisk og militært, og i 1204 varlykkedes det lykkedes at tage kontrol overkontrollere størstedelen af dedet tidligere Angevins områderAngevin. Efter Johans styre blev de engelske konges besiddelser på kontinentet, som [[hertug af Aquitaine]] (Guyenne), begrænset til provinsen [[Gascogne]] efter [[slaget ved Bouvines]] (1214), [[Saintongekrigen]] (1242) og til slut [[Saint-Sardoskrigen]] (1324).<ref name=ehistory>{{harvnb|Gormley|2007}} [http://ehistory.osu.edu/osu/archive/hundredyearswar.cfm?CFID=12106913&CFTOKEN=48989585&jsessionid=463076a37003e50bfe0063343a5d3c64687b eHISTORY] Ohio State University</ref>