Versionen fra 24. mar. 2019, 19:01 redigér Biscuit-in-Chief (diskussion \| bidrag) Udvidede bekræftede brugere, Patruljanter 12.990 edits fjerner ubrugt kilde Tag: 2017-kilderedigering ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 30. mar. 2019, 20:06 redigér fjern redigering Biscuit-in-Chief (diskussion \| bidrag) Udvidede bekræftede brugere, Patruljanter 12.990 edits reffixes Gå til næste forskel →
Linje 355: Antallet af slaver øgedes hurtigt, fra 175 slaver i 1679 til 333 seks år senere. Selv med denne store vækst var der stadig mangel på arbejdskraft, og kompagniledelsen ønskede flere slaver. Skulle tilførselen af slaver blive for stor, kunne de altid afhændes på de omkringliggende øer. Men kompagniets dårlige økonomi førte til, at for få slaveskibe blev sendt fra Afrika i forhold til plantageejernes behov. For at løse problemet henvendte kompagniledelsen sig til kurfyrsten af [[Brandenburg]], som havde store interesser i slavehandel, og tilbød ham at bruge Skt. Thomas som handelssted for de slaver, som blev hentet fra Guinea. Til gengæld skulle Vestindisk-guineisk Kompagni have 1% af slaverne, som blev indført til øerne, og 2% af slaverne, som blev videresolgt.<ref name="Thorkild Hansen"> {{~~Kilde~~harvnb\|~~forfatter=Thorkild~~ Hansen\|~~redaktør=\|år=~~1970\|~~artikel=\|titel=Slavernes øer\|bind=\|udgave=3.\|sted=København\|udgiver=Gyldendal\|side~~p=38~~\|isbn=87-00-00862-1\|id=\|kommentar=\|url=~~}}.</ref> Brandenburgerne var "tætpakkere" af slaver på skibene, og fra 1690 til 1698 blev der sendt 32 slaveskibe fra Afrika, ofte med op til 500 slaver om bord på hvert skib. Skt. Thomas blev en af de vigtigste handelssteder for international menneskehandel, hvor hovedparten af slaverne blev solgt til de omkringliggende øer. I 1691 var antallet af slaver steget til 751, mens antallet af hvide udgjorde 385. Da brandenburgerne indstillede deres virksomhed, var der 1317 slaver på Skt. Thomas. I 1725 tillod kompagniet for første gang private slavehandlere at indføre slaver til Dansk Vestindien. Denne tilladelse blev givet efter britisk model og skulle øge tilførslen af slaver. Tilvæksten med Skt. Croix i 1733 blev ledsaget af en økonomisk omlægning – øerne gik fra hovedvægt på bomuld til mere plantagedyrkning af sukker. Det viste sig at være vanskeligt at få flere danskere til at indvandre, så øen blev i stor grad befolket af udvandrede britiske katolikker, som kom via [[Montserrat]]. Desuden blev tilførslen af slaver øget, ikke mindst gennem spanske, private slavehandlere.{{sfn\|Thomas\|2006\|pp=255–256}} Linje 446: ==== Oprør og frigivelse 1848 ==== [[Frederiksted]] på Skt. Croix blev skueplads for en vigtig begivenhed i Dansk Vestindiens historie. Den danske konge havde foreslået en gradvis frigivelse over 12 år. Slaverne var imidlertid ikke tilfredse med dette, og under ledelse af den tidligere slave og håndværker Gottlieb Bordeaux, også kendt som "General Buddo", marcherede 8.000 slaver mod Frederiksted med et krav om øjeblikkelig frigivelse.<ref name="Thorkild Hansen" /><ref name="Erik Gøbel">{{Kilde\|udgiver=Rigsarkivet\|forfatter=Erik Gøbel\|udgivelsesdato=\|titel=Dansk Vestindien\|url=http://www.virgin-islands-history.dk/vi_hist.asp\|besøgsdato=13. juni 2007\|kommentar=}}</ref> Slaverne truede med at gøre oprør og sætte ild til hele byen. Guvernør [[Peter von Scholten]], der var klar over truslen, læste fra [[Fort Frederik]]:{{sfn\|Bergsøe\|1853\|p=617f}} {{Kilde\|forfatter=Thorkild Hansen\|redaktør=\|år=1970\|artikel=\|titel=Slavernes øer\|bind=\|udgave=3. utgave, 2 opplag\|sted=København\|udgiver=Gyldendal\|side=38\|isbn=87-00-00862-1\|id=\|kommentar=\|url=}}</ref><ref name="Erik Gøbel">{{Kilde\|udgiver=Rigsarkivet\|forfatter=Erik Gøbel\|udgivelsesdato=\|titel=Dansk Vestindien\|url=http://www.virgin-islands-history.dk/vi_hist.asp\|besøgsdato=13. juni 2007\|kommentar=}}</ref> Slaverne truede med at gøre oprør og sætte ild til hele byen. Guvernør [[Peter von Scholten]], der var klar over truslen, læste fra [[Fort Frederik]]:{{sfn\|Bergsøe\|1853\|p=617f}} {{quote\| Line 740 ⟶ 739: === Trykt litteratur === * {{kilde \| efternavn=Calundann Larsen\| fornavn=Leif \| titel=The Danish Colonization of St. John \| sted=St. Thomas\| år=1986}} * {{kilde \| efternavn=Hansen\| \|fornavn=Thorkild \|redaktør= \|år=1970 \|artikel= \|titel=Slavernes øer \|bind= \|udgave=3. \|sted=København \|udgiver=Gyldendal \|isbn=87-00-00862-1 \|id= \|kommentar= \|url=}} * {{kilde \| efternavn=Jørgensen \|fornavn=Kenneth Bo \|titel=Turen går til Dansk Vestindien \|udgiver=Politikens Rejsebøger\|udgave=1. \|sted=København \|år=2006 \|isbn=87-567-7333-1}} * {{Kilde \| efternavn = Kjersgaard \| fornavn = Erik \| forfatterlink = Erik Kjersgaard \| titel = Sørøverkrønikens sidste kapitel \| udgiver= kronik i ''[[Skalk]]'' \| nummer=5 \| år = 1974 \| sider = 18–28 }}

Dansk Vestindien: Forskelle mellem versioner