|
| noter =
}}
== knep jer selv 8.c Referencer == ▼'''Louis Albert Francois Pio''' ([[14. december]] [[1841]] i [[Roskilde]] – [[27. juni]] [[1894]] i [[Chicago]])<ref>[http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/louis-pio-1841-1894/ Danmarkshistorien]</ref> var en [[Danmark|dansk]] [[socialisme|socialistisk]] pioner, der grundlagde den organiserede [[arbejderbevægelse]] i Danmark. Han var far til [[Sylvia Pio]].
Louis Pio var ansat hos [[postvæsenet]] og gav udkast til postkasser, der kan tømmes nedefra. Hans forslag blev ikke anvendt. Han fik interesse for socialismen gennem historiske studier. Han blev meget optaget af [[Pariserkommunen]], hvor han fandt genklang for sine tanker, og han udgav allerede i [[1871]] to pjecer med titlen "Socialistiske Blade". Han fik samtidig kontakt til [[Første Internationale|Internationale]] og var endvidere inspireret af de engelske [[fagforening]]er.
Næste skridt var udgivelsen af ugeavisen ''[[Aktuelt|Socialisten]]'', hvor Pio fik sin fætter [[Harald Brix]] til at påtage sig redaktørposten; senere sluttede [[Paul Geleff]] sig også til. Louis Pio var initiativtager til dannelsen af [[Den Internationale Arbejderforening for Danmark]] i oktober 1871, og han var selvskreven til at besætte posten som foreningens første formand. I første omgang anonymt. Men året efter trådte han efter sin udlandsrejse frem i offentligheden i den rolle. Louis Pio søgte med sine udenlandsrejser at skabe kontakt til andre landes socialister, ikke mindst for at berige ''Socialisten'' med artikler fra dem.
Torsdag [[2. maj]] [[1872]] indkaldte Pio i ''Socialisten'' (Nr. 26) i sin velkendte artikel "Maalet er fuldt!" til det såkaldte "Folkemøde på Nørrefælled" søndag [[5. maj]]. Gennem Københavns [[politidirektør]] [[Vilhelm Crone]] udstedte statsmagten forbud imod afholdelse af mødet, men Pio gennemtrumfede mødets afholdelse, og de tre ledere, Louis Pio, Harald Brix og Paul Geleff, blev natten mellem 4. og 5. maj anholdt af politiet. Statsmagtens indgriben resulterede i en større konfrontation mellem arbejdere, politi og militær – det der i dag kendes som [[Slaget på Fælleden]]. Først ved en dom i kriminal- og politiretten [[28. marts]] [[1873]] fik Pio seks, Geleff fem og Brix fire års [[forbedringshus]] for bl.a. forbrydelse mod statsforfatningen. Ved en højesteretsdom af [[6. august]] 1873 blev straffen dog nedsat for Pio til fem, for Geleff og Brix til tre år. En følge af højesteretsdommen blev, at justitsministeren udstedte forbud imod Den Internationale arbejderforening for Danmark.
Pio blev løsladt i [[1875]], men var mærket af fængselsopholdet og kunne ikke umiddelbart genoptage sin ledelsespost. Samtidig havde der udviklet sig indre splittelse i bevægelsen, og med [[Recession|depression]] i anden halvdel af [[1870'erne]] fik bevægelsen trange tider, som Pio ikke formåede at håndtere. I [[1877]] nedlagde han sit formandshverv og udvandrede til [[USA]]. Det skyldtes ikke mindst trusler fra politiet om, at han ville blive fængslet igen, hvis han ikke rejste, og "bestikkelse" fra politiet til at finansiere emigrationen.
I USA forsøgte Pio sig med at grundlægge et socialistisk samfund, men under arbejdet her døde han, som 52 årig, af [[tyfus]].
{{Reflist}}
|
