'''A a''' er det første [[bogstav]] i det [[latinske alfabet]] samt det [[danske alfabet]]. Det er en [[vokal (sprog)|vokal]].
Bogstavet A kan spores tilbage gennem det [[græske alfabet]]s bogstav [[Alfa (bogstav)|alpha]] (stort Α, lille α) til det semitiske [[Alef|’aleph]] (hebraisk א, arabisk ا). Det græske navn ''alpha'' er ligeledes lånt fra det [[semitiske sprog|semitiske]] navn ''’aleph'', der egentlig betyder "okse"; bogstavet forestiller et oksehoved, men er i sin græske og latinske form vendt på hovedet, således at hornene vender nedad: A.
Det semitiske bogstav betegner en strubelyd lig det danske [[stød (sproglyd)|stød]], /ˀ/. I græsk, der ikke kender de semitiske strubelyd, kom bogstavet til at betegne vokalen /a/, og det er også den almindelige lydværdi i latin og de afledte alfabeter. På dansk bliver det både udtalt som "fladt" (lukket) [æ] (ane) og som et "klart" (åbent) [a] (arne). På engelsk bliver det udtalt som [æ] (man), [a] (father) eller [ei] (same).
I det [[hexadecimale talsystem]] repræsenterer A et [[ciffer]] med værdien 10.
