Olav Tryggvason: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Illustration og håb om helgenkåring.
Linje 56:
 
== Opvækst i eksil ==
Olavs første år berettes i ''[[Heimskringla]]'' som en art [[eventyr]] med dronning Gunhild i rollen som [[heks]]en. Astrid flygtede med sin søn til Håkon Gamle i Sverige, hvor de blev godt behandlet. Da Gunhilds mænd fandt frem og tilbød drengen opfostring hos Gunhild, sagde Håkon Gamle nej, og de var nær blevet slået ned af hans [[træl]]len Burste. Astrid fandt det klogest at rejse længere væk, til sin bror Sigurd, der var i tjeneste hos kongen i [[Gardarige]]. Olav var 3 år, da han og moren sejlede østpå. Der blev skibet overfaldet af [[Estland|estiske]] [[viking]]er. Olav blev skilt fra sin mor. Estlænderen Klerkon tog både ham, Torolv Luseskæg og Torgils som bytte. HanKlerkon anså Torolv Luseskæg som for gammel til at gøre nytte for sig som træl og slog ham ihjel. Men drengene solgte han og fik en god [[ged]]ebuk for dem. En tredje mand;, Reas, byttede Olav til sig for en kappe. Reas og hans kone behandlede drengen godt, og han var hos dem i seks år.<ref>http://www.olhov.net/olavtry.html kap. 4-6</ref>
 
En dag på [[torv]]et blev Olav tilsnakket af en mand i stort følge. Det viste sig at være hans morbror Sigurd, der løskøbte både Olav og Torgils fra Reas, og tog dem med til [[Novgorod|Holmgard]]. Her skal Olav en dag på torvet have fået øje på Klerkon, der havde dræbt hans og hans mors fosterfar Torolv Luseskæg. Sin lille [[økse]] knaldede han ind i hjernen på drabsmanden, og løb derefter hjem til sin morbror og fortalte ham det. Sigurd tog drengen med til dronning Allogia, og bad hende om hjælp. Folk var ude efter ham, men kongen sørgede for at idømme [[bøde]]r for drabet, og dronningen betalte dem. Senere blev Olav hos kongeparret i 9 år og blev behandlet godt.<ref>http://www.olhov.net/olavtry.html kap. 7-8</ref>
 
Også Olavs mor Astrid kom til rette. En velstående handelsmand fra [[Viken]], Lodin, genkendte på et slavemarked i Estland en sommer Astrid Eriksdatter, skønt hun nu var bleg og afmagret og dårligt klædt. Han spurgte, hvad der dog var hændt hende, og hun svarede, at det var tungt at fortælle om; men hun var til salgs som træl. Hun bad Lodin om at løskøbe hende og få hende hjem til Norge. Han sagde, at det ville han, dog på den betingelse, at hun giftede sig med ham. Det betænkte hun sig ikke på. Sammen fik de tre børn: Torkel Næse, Ingrid og Ingegerd. De to piger blev gift med to brødre i Viken, Torgeir og Hyrning.<ref>http://www.olhov.net/olavtry.html kap. 52</ref>