Olav Tryggvason: Forskelle mellem versioner

Hans engelske dronning Gyda siges der ikke noget om. Olav selv skal have forsikret sine omgivelser om, at hans mål nu var at få hele Norge kristnet - eller dø. Han begynte i [[Viken]], og rejste omkring og påbød alle at lade sig kristne, ellers straffede han dem hårdt: "''Nogle dræbte han, nogle lod han lemlæste, og nogle drev han ud af landet.''" I [[Agder]] gjorde han ligeså.

Horda-Kåres [[æt]], den gæveste i [[Hordaland]], satte ham stævne ved Gulating ([[Vestlandet]]s tingsted). Her kom man til enighed om, at Olavs søster Astrid skulle giftes med Erling Skjalgsson; men Astrid selv havde dog det afgørende ord. Åbenbart var hun tilfreds med forslaget, for hun holdt bryllup med Erling samme sommer. Olav tilbød sin svoger at få titel af jarl; men Erling var tilfreds med fortsat at kalde sig "herse",<ref>https://snl.no/herse</ref> så længe han var den største i landet med det navn. Det lovede kongen ham, samt landet fra [[Sognesjøen]] og ned til [[Lindesnes]]. Han fortsatte sit kristningstogt, og rev [[hov]]et på Lade ned. Fra hovets dør fjernede han en stor prægtig guldring, der var skænket af Håkon jarl. Nu blev det bønderne for meget. Undervejs nordpå til [[Hålogaland]] blev han advaret om, at der ventede en hær ledet af [[Eyvind Skaldaspillir]]s søn Hårek fra [[Tjøtta]],<ref>https://snl.no/Hårek_fra_Tjøtta</ref> Tore Hjort fra [[Vågan]] og Øyvind Kindrive; det fik ham til at vende om. I stedet kristnede han [[Ringerike]]; her besøgte han kong Harald Grenskes enke Åsta Gudbrandsdatter og holdt hendes søn over dåben. Barnet var den senere Olav den hellige. Samme vinter sendte Olav Tryggvason bud til [[Sigrid Storråde|dronning Sigrid]] i Sverige og aftalte ægteskab med hende; guldringen fra hovet på Lade sendte han som et [[pant]] på denne aftale. Men Sigrid lod ringen undersøge og opdagede, at den var falsk - belagt med guld, men af [[kobber]] indeni. Hun følte sig snydt og blev vred. Da de i foråret mødtes i [[Konghelle]] for at aftale nærmere, forlangte Olav, at hun skulle lade sig døbe. Dronningen nøjede sig med at sige, at hun kunne leve med, at de havde forskellig tro. Da blev kong Olav meget vred, kaldte hende "''hedensk som en hund''" og slog hende i ansigtet med sin [[handske]]. Sigrid Storråde levede op til sit tilnavn og sagde koldt: "''Det her kunne nemt blive din bane.''" Dermed skiltes de.<ref>http://www.olhov.net/olavtry.html (kap. 53-61)</ref>

 

== Galleri ==