Kirsebær (frugt): Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Robot: Konverterer nøgne referencer, ved hjælp af ref navne for at undgå dubletter, se FAQ
sprogret
Linje 1:
[[Fil:Cherry Stella444.jpg|thumb|Kirsebær]]
'''Kirsebær''' er frugter af Sød-Kirsebær, som er den dyrkede form af [[Fugle-Kirsebær]], eller af [[Sur-Kirsebær]]. Navnet stammer fra det [[latin]]ske ''ceresia'' og senere det græske ”cerasus” der betyder (Kirsebærtræ<ref>[https://www.etymonline.com/word/cherry cherry] på etymonline.com</ref>.) og det [[latin]]ske ''ceresia''.

Frugten er 1-1,5 cm i [[diameter]], og når den er moden kan den være gul, rødlig, klart rød, blodrød eller helt sort. Frugtkødet er oftest fast og saftigt med en aromatisk duft og en sød smag (hos Sur-Kirsebærsurkirsebær dog ofte en syrlig smagsyrligere). Midt i frugten findeser densen stenhård kerne, som er stenhård, og som rummer frøet. Kirsebærstenen er næsten kuglerund og ca. 0,5-0,8 cm i diameter. Kernen indeholder [[amygdalin]], som omdannes til sukker og [[blåsyre]], hvis kernenden bliver beskadiget.
 
== Historie ==
De vildtvoksendevilde kirsebærtræers frugter har altid været meget eftertragtede af både fugle og mennesker. Allerede [[stenalder]]ens mennesker samlede og spiste dem friske eller tørrede. Der er fundet forstenede kerner i de huler, som vore fjerne forfædre boede i.
 
Kirsebær var kendt i den [[antikken]]s græske kultur og er bl.a. beskrevet af botanikeren [[Theophrastos]] i år [[300 f.Kr.]]. De første dyrkede kirsebær blev bragt fra [[Sortehavet|sortehavsegnene]] til Rom af feltherren [[Lucullus]]. Dyrkning af kirsebærtræer nævnes ogsåunder navnet ''Ceresarios i [[Karl den Store]]s ”Capitulare de villis vel curtis imperii” fra [[812]] (under navnet ''Ceresarios''). I dag er kirsebærdyrkningen udbredt over hele verden, men 80 % af høsten kommer stadig fra Europa.
 
== Anvendelse ==
Kirsebær spises enten rå eller som [[frugtgrød]], [[kirsebærsovs]], [[marmelade]] eller som tilsætning til diverse mælkeprodukter. Kirsebærkage er også meget afholdt. Ved [[henkogning]] eller [[nedfrysning]] kirsebærrene [[konservering (madvarer)|konserveres]] i lang tid. De kan gemmes i alkohol; eller i sukkerlage som [[cocktailbær]].
 
Der kan fremstilles en velsmagende saft ved presning af bærrene. Saften fra sure kirsebær tilsættes sukker, og ren kirsebærsaft er sjældent på markedet. Det er langt mere almindeligt at se saften i form af [[kirsebærvin]] eller [[Kirsch]].
 
== Gavnlige virkninger ==
Kirsebær er ikke bare lækre, men også sunde. En halv liter kirsebærsaft dækker dagsbehovet for [[C-vitamin]]. 250 g bær om dagen kan sænke [[urinsyre]]niveauet og beskytte mod [[gigt]]. Frugterne bruges i [[naturmedicin]] som middel mod [[paradentose]].{{kilde mangler|dato=Uge 2, 2010}}
 
== Se også ==