Forskel mellem versioner af "Kirsebær (frugt)"
sprogret
m (Robot: Konverterer nøgne referencer, ved hjælp af ref navne for at undgå dubletter, se FAQ) |
(sprogret) |
||
[[Fil:Cherry Stella444.jpg|thumb|Kirsebær]]
'''Kirsebær''' er frugter af Sød-Kirsebær, som er den dyrkede form af [[Fugle-Kirsebær]]
Frugten er 1-1,5 cm i [[diameter]], og når den er moden kan den være gul, rødlig, klart rød, blodrød eller helt sort. Frugtkødet er oftest fast og saftigt med en aromatisk duft og en sød smag (hos surkirsebær syrligere). Midt i frugten er en stenhård kerne, som rummer frøet. Kirsebærstenen er næsten kuglerund og ca. 0,5-0,8 cm i diameter. Kernen indeholder [[amygdalin]], som omdannes til sukker og [[blåsyre]], hvis den bliver beskadiget.
== Historie ==
De
Kirsebær var kendt i den [[antikken]]s græske kultur og er bl.a. beskrevet af botanikeren [[Theophrastos]] i år [[300 f.Kr.]]. De første dyrkede kirsebær blev bragt fra [[Sortehavet|sortehavsegnene]] til Rom af feltherren [[Lucullus]]. Dyrkning af kirsebærtræer nævnes
== Anvendelse ==
Kirsebær spises enten rå eller som [[frugtgrød]], [[kirsebærsovs]], [[marmelade]] eller som tilsætning til diverse mælkeprodukter. Kirsebærkage er også meget afholdt. Ved [[henkogning]] eller [[nedfrysning]] kirsebærrene [[konservering (madvarer)|konserveres]] i lang tid. De kan gemmes i alkohol
Der kan fremstilles en velsmagende saft ved presning af bærrene. Saften fra sure kirsebær tilsættes sukker, og ren kirsebærsaft er sjældent på markedet. Det er langt mere almindeligt at se saften i form af [[kirsebærvin]] eller [[Kirsch]].
== Gavnlige virkninger ==
Kirsebær er ikke
== Se også ==
|