Forskel mellem versioner af "Vilhelm Erobreren"

52 bytes tilføjet ,  for 2 år siden
m
Sproglige rettelser og omformuleringer.
m (dansk)
m (Sproglige rettelser og omformuleringer.)
'''Vilhelm 1.'''{{efn|engelsk ''William I'', oldnormannisk ''Williame I''; [[oldengelsk]] ''Willelm I''}} (født ca. 1028,<ref name=Bates33>Bates ''William the Conqueror'' p. 33</ref> død 9. september 1087), normalt omtalt som '''Vilhelm Erobreren''' og nogle gange '''Vilhelm Bastarden''',<ref name=DNB />{{efn|Han blev ofte beskrevet som ''bastardus'' (bastard) i samtidige ikke-normanniske kilder.<ref name=DNB />}} var den første [[Normannere|normanniske]] [[Kongerække (Storbritannien)|konge af England]], der regerede fra 1066 og frem til sin død i 1087. Han var efterkommer af [[Rollo]], og var dermed [[hertug af Normandiet]] (som hertug Vilhelm 2.) fra 1035 og frem. Efter en lang kamp med at få etableret sin magt var hans kontrol over [[Normandiet]] sikret i 1060, og han påbegyndte den [[normanniske erobring af England]] seks år senere. Resten af hans liv var præget af kampe om at få konsolideret sin magt over England og landområder på kontinentet samt problemer med hans ældste søn.
 
Vilhelm var søn af den ugifte [[Robert 1. af Normandiet]] og Roberts elskerinde [[Herleva]]. HansVilhelms uægte status og hans unge alder skabte problemer for ham, da han efterfulgte sin fader,. og detDet samme gjorde det [[anarki]]et, som prægede de første år af hansVilhelms styre. Siden hans barndom havde det normanniske [[aristokrati]] kæmpet med hinanden for både forat få kontrol over barnehertugen og for deres egen magt. I 1047 formåede Vilhelm at knuse et oprør og begynde at etablere sin autoritet i [[Hertugdømmet Normandiet|hertugdømmet]], hvilket var en proces, der kom til at foregå helt frem til 1060. Hans ægteskab i 1050'erne med [[Matilda af Flandern]] gav ham en magtfuld allieret i [[hertugdømmet Flandern]]. Da han blev gift, kunne han arrangere aftaler med sine støtter som [[biskop]]per og [[abbed]]er i den normanniske kirke. KonsolideringKonsolideringen af hans magt gjorde det muligt for ham at udvide sinsit horisontmagtområde, og i 1062 formåede Vilhelm at få kontrol over naboområdet [[Maine (provins)|Maine]].
 
I 1050'erne og begyndelsen af 1060'erne blev Vilhelm en spillerdeltager i kampen om den engelske krone, der på dette tidspunkt sad på den barnløse [[Edvard Bekenderen]]s hoved. Vilhelm var i familie med Edvard,. men derDer var dog også andre personer, som ønskede kronen inklusiveheriblandt den magtfulde engelske [[Jarl (titel)|jarl]], [[Harold Godwinson]], der blev udråbt som Englands næste konge, da Edvard lå på sit dødsleje i 1065/66. Vilhelm argumenterede medimod denne ordning, ved påpegning af at Edvard tidligere havde lovet ham tronen, ogsamt at Harold havde svoret at støtte Vilhelms krav. Han byggede herefterderfor en stor flåde og [[Normanniske erobring af England|invaderede England i september 1066]], hvor han vandt en overbevisende sejr og dræbte Harold under [[slaget ved Hastings]] den 14. oktober 1066. Efter yderligere militære interventioner blev Vilhelm kronet som konge, juledag år 1066 i [[London]]. Han fik arrangeret styret af England i begyndelsen af 1067, hvorefter han vendte tilbage til Normandiet. Flere mislykkede oprør fulgte, men i 1075 var Vilhelms greb om England stortsikret seti sikkerten grad, hvilketder gjorde det muligt for ham at bruge størstedelen af sin resterende tid som konge på at styre kontinentet.
 
Vilhelms sidste år blev præget af problemer i hans besiddelser på kontinentet, problemer med hans ældste søn og truslen om invasioner fra [[daner]]ne. I 1086 beordrede han fabrikationen af ''[[Domesday Book]]'', der var en oversigt over alle jordejere i England og deres besiddelser. Vilhelm døde i september 1087, mens han ledte et [[felttog]] i Nordfrankrig, og han blev begravet i [[Caen]]. Hans styre i England var præget af opførslenopføresler af [[borg]]e,; af en ny normannisk adelstand, der bosatte sig og af en ændring i den engelske [[gejstlighed]]. Han forsøgte ikke at integrere sine forskellige riger til ét [[imperium]], men fortsatte med at administrere dem separat. Vilhelms landområder blev delt, efter hans død, delt: Normandiet gik til hans ældste søn, [[Robert Curthose]], og hans anden overlevende søn, [[William Rufus]], fik England.
 
== Baggrund ==
1.159

redigeringer