Antropomorfisme: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Datomærker Artikler uden kilder-skabeloner
Skabt ved at oversætte siden "Anthropomorphism"
Tag: 2017-kilderedigering
Linje 1:
[[Fil:The_North_Wind_and_the_Sun_-_Wind_-_Project_Gutenberg_etext_19994.jpg|thumb| I denne illustration af Milo Winter af [[Æsop|Aesops]] fabel "The North Wind and the Sun" forsøger en personificeret vind fra nord at fjerne kappen fra en rejsende. ]]
{{Ingen kilder|dato=februar 2018}}[[File:Down the Rabbit Hole.png|thumb|En antropomorfisk kanin, der optræder som illustration i [[Lewis Caroll]]s ''[[Alice i Eventyrland]]''.]]
[[Fil:Antonio_Franchi_-_Personification_of_Music_(St_Cecilia)_-_WGA08164.jpg|thumb| ''[[Sankt Cæcilia|Personificering af musik]]'' af Antonio Franchi, ca. 1650. ]]
'''Antropomorfisme''' – efter [[Græsk (sprog)|græsk]] ''anthropos'' og ''morfe'': menneskelig form, vedrørende menneskelig form. Antropomorfisk form eller antropomorf altså: i menneskeskikkelse, en form, hvor noget abstrakt er blevet [[symbol]]iseret i en menneskeskikkelse, eller det fænomen, at et væsen (eller objekt) tillægges menneskelige egenskaber (den snu ræv, den gode Gud osv.)
'''Antropomorfisme''' er tilskrivningen af [[Menneske|menneskelige]] træk, [[Følelse (emotion)|følelser]] eller intentioner til ikke-menneskelige entiter.<ref name="oed">''[[Oxford English Dictionary]]'', 1. udg. "antropomorfisme, ''n.''" Oxford University Press (Oxford), 1885.</ref> Det anses for at være en medfødt tendens til menneskets [[psykologi]].<ref name=":0">{{cite book |title=The 7 Laws of Magical Thinking: How Irrational Beliefs Keep Us Happy, Healthy, and Sane |last=Hutson |first=Matthew |publisher=Hudson Street Press |year=2012 |isbn=978-1-101-55832-4 |location=New York |pages=165–81}}</ref>
 
'''Personifikation''' er den relaterede tilskrivning af menneskeform og -karakteristika til [[Abstraktion|abstrakte]] begreber som [[Nation|nationer]], [[Følelse (emotion)|følelser]] og [[Naturfænomen|naturlige kræfter]], såsom [[årstid]]er og [[vejr]].
Antropomorfisme er tilskrivningen af unikke menneskelige karakteristika til ikke-menneskelige skabninger, naturlige og ikke naturlige fænomener, materielle tilstande og objekter eller abstrakte koncepter. Emner udsat for antropomorfisme inkluderer normalt dyr afbildet som skabninger med menneskelige motivationer, evner til at tale og evner til at kontrollere naturkræfter så som vind eller solen. Næsten alt kan blive påvirket af anthropomorphism. Udtrykket kommer fra det græske ἄνθρωπος (anthrōpos) menneske, og μορφή (morphē), form.
Tilsyneladende har mennesker en indædt kapacitet til at beskrive menneskelige karakterer på en antropomorfisk måde. Beviser fra kunst og kulturgenstande viser, at der langt tilbage i tiden har været en tilbøjelighed til antropomorfisme. Antropomorfisme har en stærk tilknytning til historiefortælling. De fleste kulturer besidder en fabel- og eventyrtradition med antropomorfiserede dyr i eventyr og fabler. Karaktererne repræsenterer dermed almindelig og let genkendelig menneskelig adfærd. Brugen af sådan litteratur til konklusion af en morale i en historie kan være yderst kompleks.
Antropomorfisme i en historie kan skabe bedre forståelse af historien og eventuelt af dens morale.
 
Begge har ældgamle rødder som historiefortælling og [[Kunst|kunstneriske]] anordninger, og de fleste kulturer har traditionelle [[Fabel|fabler]] med antropomorfiserede dyr som karakterer. Folk har også tilskrevet menneskelige følelser og adfærdsmæssige træk til både vilde og tamme dyr.<ref name="Moss">{{Kilde nyheder|url=https://www.theguardian.com/commentisfree/2016/jan/14/picture-kangaroo-empathy-sexual-exploitation-human-anthropomorphise|title=What you see in this picture says more about you than the kangaroo|last=Moss|first=Stephen|date=15 January 2016|work=[[The Guardian]]|access-date=17 January 2016}}</ref>
Inden for disse begreber omkring antropomorfisme er mennesker for nylig blevet tilskrevet at have en modsat tilbøjelighed til at benægte almindelige ligheder og træk med andre arter – især aber – som en del af en følelse af, at mennesker er unikke og specielle. Denne tendens er blevet refereret til at være anthropodenial af primatologisten (primatologi er studiet af primater) [[:en:Frans_de_Waal|Frans de Waal]].
 
== Eksterne henvisningerEtymologi ==
"Antropomorfisme" er afledt af [[oldgræsk]] ''udenthrōpos'' ({{Lang|grc|ἄνθρωπος}}, bogstaveligt "menneske") og ''morphē'' ({{Lang|grc|μορφή}}, "form"). Det er først attesteret i 1753, oprindeligt med henvisning til [[kætteri]] om at anvende en menneskelig form til den [[Kristendom|kristne]] [[Gud Fader|gud]].<ref name="oed" />
{{Commonscat|Anthropomorphism}}
 
== I religion og mytologi ==
{{navboks Retorik}}
I [[religion]] og [[Myte|mytologi]] er antropomorfisme opfattelsen af et guddommeligt væsen eller guddommelige væsener i menneskelig form, eller anerkendelse af menneskelige kvaliteter i disse væsener.
 
Oldtidens mytologier repræsenterede ofte de guddommelige som guddomme med menneskelige former og kvaliteter. De ligner mennesker ikke kun i udseende og personlighed; de viste mange menneskelige adfærd, der var brugt til at forklare naturfænomener, skabelse og historiske begivenheder. Guddommene blev forelsket, gift, fik børn, udkæmpede slag, brugte våben og red på heste og vogne. De spiste speciel mad og krævede nogle gange, at mennesker skulle ofre mad, drikkevarer og hellige ting. Nogle antropomorfe guddomme repræsenterede specifikke menneskelige begreber, såsom kærlighed, krig, frugtbarhed, skønhed eller årstiderne. Antropomorfe guddomme udviste menneskelige kvaliteter som skønhed, visdom og magt og undertiden menneskelige svagheder som grådighed, [[had]], [[Jalousi (følelse)|jalousi]] og ukontrollabel vrede. Græske guder som [[Zeus]] og [[Apollon]] blev ofte afbildet i menneskelig form og udviste både prisværdige og foragtelige menneskelige træk.
{{Sprogstub}}
 
{{autoritetsdata}}
Antropomorfisme har optrådt som kristen kætteri, hvilket især er fremtrædende med audianerne i Syrien i det [[3. århundrede]], men også i Egypten i det [[4. århundrede]] og i Italien i det [[10. århundrede]].<ref>{{CathEncy|wstitle=Anthropomorphism|first=James Joseph|last=Fox|volume=1}}</ref> Dette var ofte baseret på en bogstavelig fortolkning af [[Første Mosebog]] 1:27: ''"Gud skabte mennesket i sit eget billede. På Guds billede skabte Han ham; mand og kvinde skabte han dem"''.{{efn|Originalcitat: ''"So God created man in His own image, in the image of God created He him; male and female created He them"''<ref name="1728Cyclopedia">Chambers, Ephraim, red. (1728). "Anthropomorphite". ''Cyclopædia, or an Universal Dictionary of Arts and Sciences'' (1. udg.). James og John Knapton, et al.</ref>}}<ref name="1728Cyclopedia" />
 
== Henvisninger ==
;Noter
{{notelist}}
 
;Referencer
{{reflist}}
 
== Yderligere læsning ==
* Baynes, T.S., ed. (1878). "[[:en:wikisource:Encyclopædia Britannica, Ninth Edition/Anthropomorphism|Anthropomorphism]]" . ''Encyclopædia Britannica''. '''2''' (9th udg.). New York: Charles Scribner's Sons. ss. 123–124.
* {{cite EB1911 |first=Robert |last=Mackintosh |wstitle=Anthropomorphism |volume=2 |page=120 }}
* {{cite book |last=Kennedy |first=John S. |title=The New Anthropomorphism |url=https://books.google.com/books?id=5RjoDMW8pSIC |year=1992 |publisher=Cambridge University Press |isbn=978-0-521-42267-3}}
* {{cite book |last=Mithen |first=Steven |year=1998 |title=The Prehistory Of The Mind: A Search for the Origins of Art, Religion and Science |publisher=Phoenix |isbn=978-0-7538-0204-5 |page= 480|bibcode=1996pmso.book.....M }}
 
== Eksterne henvisninger ==
* {{søsterlinks|wikt=anthropomorphism|commons=Category:Anthropomorphism}}
* [https://web.archive.org/web/20100415150207/http://crl.ucsd.edu/~ahorowit/Encyclopedia-anthrop.pdf "Anthropomorphism" i ''Encyclopedia of Human-Animal Relationships''] (Horowitz A., 2007)
* [http://www.daviddarling.info/encyclopedia/A/anthropomorphism.html "Anthropomorphism" i ''Encyclopedia of Astrobiology, Astronomy, and Spaceflight'']
 
[[Kategori:LitteraturCS1 maint: BOT: original-url status unknown]]
[[Kategori:MytologiPages with unreviewed translations]]
[[Kategori:Filosofi]]
[[Kategori:Græske ord og vendinger]]