Religion: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m sprogret |
Glenn (diskussion | bidrag) m →Etymologi: wiki |
||
Linje 10:
== Etymologi ==
;Antikken
''Religio'' havde flere betydninger på [[latin]]: '[[Gudsfrygt]]', '[[fromhed]]', '[[hellighed]]', men også hensigt, betænkelighed, skrupel, pligt, samvittighedsfuldhed eller [[overtro]]. De tidligste skrift-kilder for anvendelsen af begrebet findes i [[Plautus]]'s [[komedie]]r (ca. 250–184 f.kr.) og hos [[Cato den Ældre]] (234–149 f.kr.).<ref>Axel Bergmann: ''Die ‚Grundbedeutung‘ des lateinischen Wortes Religion''. Marburg 1998, S. 13–23.</ref>
Ifølge [[Marcus Tullius Cicero|Cicero]] (106-43 f.Kr.
▲Ifølge [[Marcus Tullius Cicero|Cicero]] (106-43 f.Kr.) ) stammer ''religio'' fra ''relegere'', med den bogstavelige betydning 'gen-oplæse, gen-samle, gen-udvikle', men forstået som 'overvejende, med omhu' . Cicero tolkede her med tanke på tempelkulten, for hvilken der galdt en nøjeregnende agtsomhed . Denne ''religio'' – den samvittighedsfulde overholdelse af overleverede regler – modstillede han ''superstitio'' – efter den oprindelige betydning af [[ekstase]] – som en overdreven form for religiøsitet, eksempelvis at bede eller ofre i dagevis .
<!-- I det 16. århundredes Tyskland bruges også denne betydning af ''religion'', nemlig til at betegne den officielle kirkes bibeludlægning og kultpraksis (eller [[ceremoni]]er), til forskel fra [[overtro]] .{{kilde mangler|dato=Uge {{subst:CURRENTWEEK}}, {{subst:CURRENTYEAR}}}}
-->
I det 4. århundrede gav den kristne [[apologet]] [[Lactantius]] en anden [[etymologi]]sk oprindelse for ''religio'', nemlig i ''religare'' med den bogstavelige betydning 'binde sig til' og i forståelsen ''trosbåndet'' som binder den troende til Gud. Dette var også en [[polemik]] mod Cicero's skelnen mellem ''religio'' og ''superstitio''.<ref>Lactantius, ''Divinae institutiones'' 4, 28 . Se også Bergmann S. 48–50.</ref>
<!--
;I dag
Den tyske religios- og sprog-forsker Axel Bergmann har foreslået en ny etymologisk forklaring
<ref>Bergmann S. 67–69; ausführlicher in Bergmanns älterer Arbeit ''Untersuchungen zur Geschichte und Vorgeschichte der lateinischen Vokabel re(l)ligion-'', Marburg 1984, S. 74–77.
</ref>
Line 33 ⟶ 24:
;Betydningshistorie
Begrebet ''religio'' henholdsvis ''religiosus'' blev brugt om [[middelalder]]ens [[kirkeordner]] . Betydningen findes bevaret i den [[Romerskkatolske kirke|romersk-katolske kirkes]] [[kirkeret]] . I middelalderen og i den tidlige moderne tid kunne de troendes fællesskab blive beskrevet gennem begreberne – (latin) ''fides''- 'tro' – (latin) ''lex'' – 'lov' og – (latin) ''secta'' – 'retning,parti' . '''Religion''' kom til at betyde en lære, der alt efter overbevisning kunne holdes for falsk eller sand . Først efter [[reformationen]], og specielt i [[oplysningstiden]] kom en mere abstrakt betydning til, i lighed med de nutidige udlægninger af religions-begrebet .
I de fleste ikke-europæiske sprog fandtes ikke nogen præcis oversættelse af ordet ''religion'' førend det 19. århundrede .
<!-- In den meisten außereuropäischen Sprachen fanden sich bis zum 19. Jahrhundert keine genauen Übersetzungen des Wortes ''Religion''. Häufig wurde das Phänomen mit mehreren Begriffen umschrieben. Eigene Begriffsprägungen erfolgten relativ spät. Dies trifft beispielsweise auf den Ausdruck [[Hinduismus]] zu, dessen Bedeutung zudem einem mehrmaligen Wandel unterlag. -->
|