Valborgsaften: Forskelle mellem versioner

'''Valborgsaften''' (på tysk '''Walpurgisnacht''') er aftenen før 1. maj (''[[Valborgsdag]]''). og navnetNavnet henviser til den engelske nonne [[Sankt Walpurga]] (død 779), som var udsendt på mission tili det[[Frankerriget]]. daværendeHendes Frankiske rige. Navnetnavn er fordansket til [[Valborg]] fra tysk ''Walburga'',.

På den aften våger man for ikke at blive overlistet af de underjordiske kræfter, eksempelvis. vedMan attænder tændefx [[bål]] på højene. Nogle steder brugte man også denne aften til at opstilleblev [[majstang]]en, rejst. Den er en høj mast pyntet med kranse, frisk bøgeløv og farvede bånd, somog er symbol på sommerens [[frugtbarhed]].

Traditionerne går tilbage til førkristen tid, hvor både de [[keltiske sprog|keltiske]] og [[germansk (sprog)|germanske]] folk fejrede overgangen mellemfra [[vinter]] ogtil [[sommer]] på denne aften. Først sent kom forestillingen om en heksesabbat på samme aften ind i folketroen. I Danmark (især i Jylland) mente man, at heksene red til [[Tromsø]] kirke – der regnedes som tæt på grænsen modtil hedenskabenhedenskabet. I Tyskland var det derimod [[Bloksbjerg]], der var målet for heksenes ridtheksene.

Det var også en hedensk skik, at valborgsbålene egentlig ikke måtte tændes med almindelig ild, men kun med ''vild ild''. Den kunne kun skaffes på den ældgamle måde, som havde været i brug, før man lærte jernet at kende: Ved gnidning af to stykker træ imodmod hinanden. Denne ild benævntes i alle germanske lande med et beslægtet ord ([[dansk (sprog)|dansk]] og [[norsk (sprog)|norsk]]: ''nødild'', [[tysk (sprog)|tysk]]: ''Notfeuer'', [[engelsk (sprog)|engelsk]]: ''neidfire'' eller ''nedfire''). I det mellemsvenske område [[Dalarna]] er det endnu skik at springe gennem valborgsbålet.

I Tyskland regnes skikken at stamme fra keltisk tid, hvor man tændte halvårsfesternes hellige bål på samme måde. RomerkirkenKirken blev tidligt opmærksom på denne form for hedenskab og forbød allerede på et [[kirkemøde]]et år 742 de kristne tyskere at tænde de ugudelige bål, som de kaldte ''niedfeor'' (nødild). Tyskerne opgav dog i lighed medsom nordboerne ikke den gamle skik<ref>Endnu i 1950'ernes Østjylland var valborgsbål mindst lige så almindelige som sankthansbål, og på Samsø kendte man kun ''valborgsblus'' og slet ikke sankthansbål (meddelt af P.Porse, som er opvokset på Samsø i 1920'erne og 1930'erne)</ref>.

I [[Poul Glargaard]] og [[Jan Gustavsen]]s historie om ''Gravkammerets hemmelighed'' fra [[1985]], fra [[Lydbog|lydbogs]]-serien [[Lyt - hvis du tør|Lyt – hvis du tør]], vandrer en eventyrlysten [[englænder]] (Jonathan Harker) på Valborgsaften gennem en skov til en 'tilsyneladende' forladt landsby – selvfølgelig med dramatiske konsekvenser til følge. Originalhistorien er skrevet af [[Bram Stoker]] og udgivet posthumt under den selvstændige titelsom [[Dracula's Guest]]. DerDet var tale om et kapitel, som oprindeligt var kasseret fra [[Dracula (1897 bog)|Stokers kendte roman]] fra [[1897]] om [[Vampyr|vampyren]] [[grev Dracula]].

[[Nazisme|Nazisterne]] havde et særligt forhold til Valborgnatten,: en tysk dokumentarfilm af samme navn fortæller om den hemmelige SS-undersøgelse af hekseforfølgelsen, der førte til udnævnelsen af jøderne som den germanske races fjende nummer 1.