[[File:Water drop 001.jpg|thumb|Vand i væskeform]]
En '''væske''' er et flydende [[Stof (fysik)|stof]], der kan ligesom faste stoffer kun i ringe grad kan ændre [[rumfang]] under tryk, men som en gasart er flydende og således ikke har nogen afgrænset [[Fase (stof)|form]].<br />
Der findes fire tilstande for stof,: [[fast form]], [[flydende form]], [[gas]] og [[plasma]]. Hvis væsken køles ned til dets [[frysepunkt]], krystaliserer den og bliver den fast, medmindre der sker en underafkøling af væsken. F.eks. bliver [[vand]] til [[Is (vand)|is]]. Mens en væske altid fordamper fra sin overflade, vil en væske der varmes til dets [[kogepunkt]] omdannes til gas også i dendens indre, og med tiden fordampe fuldstændingfuldstændigt til en [[gas]]art. F.eks. bliver vand til damp.<br />
Den temperatur en væske bliver fast ved kaldes frysepunktet. Bemærk at da det pga.på grund af afkøling ikke er helt nemt at bestemme frysepunkter, er det ofte det tilsvarende smeltepunkt, der angives, selvom det stadig kaldes frysepunkt. På samme måde kalder man temperaturen en væske bliver til gas ved for kogepunktet. [[Celsius]]-skalaen er baseret på vandets fryse- og kogepunkter: Det fryser ved 0 grader og koger ved 100 grader ved 1 [[atmosfærisk tryk]].
Væskeformen er oftest også en mellemtilstand mellem gas og fast stof. Derfor vil massetætheden også ligge et sted mellem massetætheden for gas og faste stoffer. En notabel undtagelse er CO<sub>2</sub> som går direkte fra fast form til gas da kogepunktet ligger lavere end smeltepunktet.
