|
<!-- Økonomi -->
| BNP_KKP_år = 2017
| BNP_KKP = 285287,58 [[Milliard|mia.]] [[dollar|USD]]<ref name="ciaworldfactbook" />
| BNP_KKP_placering = 60
| BNP_KKP_pr._indbygger = 4950.600100 [[dollar|USD]]<ref name="ciaworldfactbook">{{cite web|title=The World Factbook|CIA's World Factbook om Danmark|url=https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/da.html|publisher=CIA|accessdate=8. februarmaj 20182019|date=2330. januarapril 20182019}}</ref>
| BNP_KKP_pr._indbygger_placering = 3130
| BNP_nominelt_år = 20172018
| BNP_nominelt = 2.142218,53 [[Milliard|mia.]] [[kroner]]<ref name=statistikbanken/>
| BNP_nominelt_placering =
| BNP_nominelt_pr._indbygger = 371382.700900 [[kroner]]
| BNP_nominelt_pr._indbygger_placering =
| Gini = 27,7
| Gini_ændring = stigning
| HDI_år = 2015
| HDI = 0,925929
| HDI_ref = <ref name="HDI">{{cite web |url=http://hdr.undp.org/en/composite/HDI2018-update |title=2017 Human Development Report 2018 Statistical Update |year=20172018 |accessdate=148. septembermaj 20182019 |publisher=United Nations Development Programme}}</ref>
| HDI_placering = 11
| HDI_kategori = meget høj
[[Dansk (sprog)|Dansk]] er det officielle [[sprog]]. Danmark har [[konstitutionelt monarki]], og statsministeren fungerer som regeringschef, mens [[Folketinget]] er den lovgivende forsamling. Landet er inddelt i [[Danmarks regioner|fem regioner]] og [[Kommuner i Danmark|98 kommuner]].
Danmark betragtes med et [[bruttonationalprodukt]] på 2.142218,53 milliarder kr. i 20172018 (371382.700900 kr. pr. indbygger) som et rigt land. Velstanden skabes hovedsageligt i [[servicesektor]]en, hvor 80 % af de [[Beskæftigelse|beskæftigede]] arbejder.
== Etymologi ==
[[Fil:Claas combine in Denmark.jpg|thumb|Trods generelt stigende eksport og produktion er ret få i dag beskæftiget indenfor landbruget i Danmark]]
[[Bruttonationalprodukt]]et var i 20162018 på 2.142218,53 milliarder kr., mens BNP pr. indbygger var 371382.700900 kr.<ref name=statistikbanken>[http://www.statistikbanken.dk/NAN1 Danmarks Statistik, Statistikbanken. Tabel NAN1: Forsyningsbalance, Bruttonationalprodukt (BNP), beskæftigelse mv. efter transaktion og prisenhed. Hentet 288. februarmaj 20182019.]</ref> Da Danmark også modtager betydelige nettorenteindtægter fra udlandet, var [[bruttonationalindkomst]]en endnu større, nemlig 2.191271,58 mia. kr.<ref>[http://www.statistikbanken.dk/NAN2 Danmarks Statistik, Statistikbanken. Tabel NAN2: Real disponibel bruttonationalindkomst mv. efter transaktion og prisenhed. Hentet 288. februarmaj 20182019.]</ref> Danmark er dermed et relativt rigt land. Landet er samtidig karakteriseret ved en ret høj andel af befolkningen i beskæftigelse, hvilket ikke mindst skyldes kvindernes [[erhvervsfrekvens]]. Landet har i europæisk sammenhæng en relativt lav ledighed, stor [[udlandsformue]], lav [[offentlig gæld]] og en lav, men stigende [[indkomstulighed]].
=== Erhvervsstruktur ===
Den danske [[arbejdsstyrke]] tæller omkring 2,985 millioner personer. 8079,8 % af de beskæftigede arbejder i [[serviceerhverv]], mens 17,6 % er tilknyttet industrien eller bygge- og anlægssektoren. [[Landbrug]]et, der engang var landets hovederhverv, er i forhold hertil i vore dage en mindre vigtig økonomisk faktor for beskæftigelsen: Kun godt 2 % (6463.000 personer) er beskæftiget i landbrug og gartneri, mens 5.000 personer eller 0,2 % arbejder inden for [[skovbrug]] og 2.300 personer (0,1 %) ved [[fiskeri]]et (november 20152017).<ref name=ras300>[http://statistikbanken.dk/RAS300 Statistikbanken, tabel RAS300: Beskæftigede (ultimo november) efter branche (DB07), socioøkonomisk status, alder og køn. Hentet 8. februarmaj 20182019.]</ref>
Det dyrkede areal i Danmark udgjorde i 2018 63% af landets samlede areal, hvilket er den højeste dyrkningsintensitet i verden.<ref name="ftr">[http://www.ft.dk/samling/20161/almdel/mof/bilag/230/1717575.pdf ''Udviklingen af landbrugslandet gennem seks årtier fra 1954 til 2025'', Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 230, Folketinget.dk 2017]</ref>
Den danske valuta er [[kronen]]. Gennem [[ERM II|den europæiske valutakursmekanisme]] (ERM II) fører Danmark [[fastkurspolitik]] over for euroen, så valutakursen altid ligger på omtrent 7,45 kroner pr. euro. Dette medfører, at [[Nationalbanken]] altid må tilpasse den danske [[pengepolitik]] i forhold til [[Den Europæiske Centralbank]]s politik.<ref>[http://www.nationalbanken.dk/da/publikationer/Documents/2009/10/pengepol_3udg_dk_web.pdf Pengepolitik i Danmark. 3. udgave, 2009. Danmarks Nationalbank.]</ref> Efter at Danmark ved en folkeafstemning i september 2000 valgte at beholde kronen i stedet for at indføre euroen som valuta, er der stor politisk opbakning til at fortsætte fastkurspolitikken på ubestemt tid. Det gør Danmark relativt unikt blandt andre vestlige lande, idet landet dermed i dag er det eneste [[OECD]]-land, der fører fastkurspolitik, hvor landets samhandelspartnere typisk enten følger en [[inflationsmålsætning]] eller har erstattet deres nationale valuta med euroen.
Danmarks økonomi er meget afhængig af samhandel med udlandet. I 20172018 udgjorde [[import]]en således 4849,23 % og [[eksport]]en 5554,27 % af BNP.<ref name=statistikbanken/> Danmark fører traditionelt en ret [[frihandel]]sorienteret politik, blandt andet gennem landets medlemskab af EU, OECD og [[WTO]].
Danmark er nettobidragyder til EU, dvs. den danske stat betaler mere til EU, end landet modtager. I 2016 var det danske nettobidrag til EU på 639 mio. euro eller 0,22 % af Danmarks bruttonationalindkomst. Belgien, Tyskland, Frankrig, Østrig og Storbritannien gav større nettobidrag som andel af BNI i 2016.<ref>[http://www.eu.dk/fakta%20om%20eu/statistik/nettobidrag Nettobidrag. Medlemslandenes nettoposition i forhold til bidrag og udbetalinger fra EU's budget EU-Oplysningens hjemmeside. Data hentet 8. februar 2018.]</ref>
=== Offentlige finanser og beskatning ===
[[Danmarks økonomi]] er bygget op om den [[skandinaviske velfærdsmodel]], der garanterer alle borgere sociale ydelser. Den udbyggede velfærdsstat medfører en stor [[offentlig sektor]] og et tilsvarende højt [[skattetryk]], der i 2018 forventes at værevar på 44,9 % af BNP.<ref>[http://www.skm.dk/skattetal/statistik/generel-skattestatistik/skattetrykket-i-danmark-2009-2015/ Skattetrykket i Danmark - 2012-2018. Fra skatteministeriets hjemmeside. Hentet 8. februarmaj 20182019].</ref> For de 10 % af skatteyderne, der betaler [[topskat]], var [[marginalskat]]ten i 2016 i gennemsnit 56,4 % inklusive [[arbejdsmarkedsbidrag]]. For alle skattepligtige personer tilsammen var den gennemsnitlige marginalskat på arbejdsindkomst i 2016 på 38,9 %.<ref>[http://www.skm.dk/skattetal/statistik/indkomstfordeling/marginalskatten-for-samtlige-skattepligtige-i-2016 Skatteministeriets hjemmeside: Marginalskatten for samtlige skattepligtige i 2016. Dateret 1. marts 2016.]</ref>
=== Økonomiske udfordringer ===
Også den danske offentlige nettogæld nåede at blive betalt under de gode tider i [[1990'erne]] og [[2000'erne]], så den offentlige sektor i 2008 havde en nettoformue på knap 108 mia. kr.<ref>[http://www.statistikbanken.dk/OFF13 Statistikbanken, OFF13: Finansielle konti efter sektor, konto, konsolideret/ukonsolideret, aktiv/passiv og finansielt instrument. Hentet 20. november 2013]</ref> Under finanskrisen er denne formue igen blevet vendt til en, omend ret beskeden, offentlig nettogæld på knap 51 mia. kr. eller 2,4 % af BNP ultimo september 2017.<ref>[https://dst.dk/da/Statistik/nyt/NytHtml?cid=26665 Nyt fra Danmarks Statistik nr. 5022, 20. december 2017. Offentligt kvartalsregnskab 3. kvt. 2017: Kursstigninger mindsker offentlig nettogæld.]</ref> Et mere alvorligt strukturelt problem for de offentlige finanser har dog været den fremtidige befolkningsudvikling med flere ældre. Det har været baggrunden for en række tiltag siden 2005, der skal fremtidssikre de offentlige finanser, startende med [[velfærdsforliget]] i 2006. Det vurderes i dag, at disse tiltag har været mere end tilstrækkelige til at sikre, at finanspolitikken er [[finanspolitisk holdbarhed|holdbar]] på lang sigt.<ref name=luksusproblem/>
Dansk økonomi præges ifølge [[de økonomiske vismænd]] i dag af tre andre udfordringer, nemlig [[konjunktur]]situationen, en lav produktivitetsvækst i serviceerhvervene og udsigt til stigende sociale forskelle.<ref>[https://dors.dk/oevrige-publikationer/kronikker-artikler/vismaendene-tre-stoerste-udfordringer-dansk-oekonomi Vismændene: Her er de tre største udfordringer for dansk økonomi. Kronik af De Økonomiske Råds formandskab i JP/Finans 10. januar 2018.]</ref> Efter at have været i en lavkonjunktur i en årrække siden finanskrisen erkom den danske økonomi kommet op på sit strukturelle (eller konjunkturneutrale) niveau i 2017, og fremadrettetfor forventesen tid kom risikoen for en overophedning ataf væreøkonomien størrepå enddagsordenen, forinden enmeldingerne igen blev nymere lavkonjunkturafdæmpede. Samtidig har en lav [[produktivitet]]svækst vakt bekymring i de senere år. I 2012 nedsatte den daværende regering en [[produktivitetskommissionen|produktivitetskommission]] for at undersøge årsagerne. I 2014 kom kommissionen med sin slutrapport, der bl.a. pegede på forbedringer i uddannelsessystemet og bedre konkurrenceforhold, hvis produktiviteten skulle sættes i vejret.
Endelig er [[indkomstfordeling]]en blevet mere [[økonomisk ulighed|ulige]] i de senereseneste årårtier. FraIfølge 1994Danmarks tilStatistiks 2013opgørelser steger [[Gini-koefficient]]enkoefficienten forsteget disponibelfra indkomst22,1 ifølge den danske regering fra ca.i 201987 til 2629,3 hvilketi er2017, en stigning på 30ca. 33 %pct.<ref>[http://smstatistikbanken.dk/filer/nyheder/dokumenter-til-nyheder-2015/familiernes-okonomi-2015.pdfifor41 FamiliernesStatistikbanken, økonomitabel -IFOR41: fordeling,Ulighedsmål fattigdommålt ogpå incitamenterækvivaleret 2015,disponibel s.indkomst 60.efter Rapport fra økonomi-ulighedsmål og indenrigsministerietkommune. OffentliggjortHentet 208. maj 2015.]</ref> I 2015 målte regeringen Gini-koefficienten til 27,9 %.<ref>[https://oim.dk/publikationer/2017/jun/fordeling-og-incitamenter-2017/ Fordeling og incitamenter 2017, s. 81. Økonomi- og Indenrigsministeriet, offentliggjort 21. juni 20172019.]</ref> Ifølge en opgørelse fra [[Eurostat]] i 2016 ligger Danmark på en niendeplads, hvad angår lighed i indkomstfordelingen.<ref name=eurogini>[http://epp.eurostat.ec.europa.eu/tgm/table.do?tab=table&language=en&pcode=tessi190 Eurostats hjemmeside: Gini coefficient of equivalised disposable income - EU-SILC survey. Data hentet 8. februar 2018.]</ref>
== Infrastruktur ==
=== Religion ===
Danmark har grundlovssikret religionsfrihed. 74,7 % af den danske befolkning var i janaurjanuar 2019 medlem af den evangelisk-lutherske danske [[Folkekirken|folkekirke]].<ref>[http://www.km.dk/folkekirken/kirkestatistik/folkekirkens-medlemstal/ Folkekirkens medlemstal Folkekirkens medlemstal. Fra Kirkeministeriets hjemmeside. Besøgt 21. februar 2019.]</ref> 35 år tidligere, i 1984, var tallet 91,6 %.<ref>[http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2002/NR226.pdf Nyt fra Danmarks Statistik nr. 226, 6. juni 2002: Fortsat fald i folkekirkens medlemstal.]</ref> I en meningsmåling fra 2016 anførte 17 % af danskerne, at religion var meget vigtig i deres liv.<ref>[https://www.dr.dk/nyheder/kultur/tro/flertal-af-danskerne-religion-er-ikke-meget-vigtig-i-mit-liv Flertal af danskerne: Religion er ikke meget vigtig i mit liv. Artikel på dr.dk 7. november 2016.]</ref> Ifølge en anden meningsmåling i 2017 betegnede 48 % af danskerne sig som ikke-troende.<ref>[http://nyheder.tv2.dk/samfund/2017-10-31-danskerne-dropper-religion-antallet-af-ikke-troende-i-staerk-vaekst Danskerne dropper religion - antallet af ikke-troende i stærk vækst. Nyhed på 31. oktober 2017.]</ref> Med ennettoindvandring stigendefra indvandringbl.a. fraen isærrække muslimske lande i de sidste 50 år er [[islam i Danmark]] blevet landets næststørste religion med ca. 5,35 % [[muslimer]] i 20172019 (godtca. 300320.000 mennesker).<ref>[https://www.religionmm.dk/religionsanalysentjekdet/artikel/hvor-mange-indvandrermuslimer-leverer-der-i-danmark Brian Arly Jacobsen: Hvor mange muslimer borer der i Danmark? Analyse bragtArtikel på religion.dkMandag 8Morgens hjemmeside 18. februarmarts 20182019.]</ref> Der er omkring 170 [[moskeer i Danmark]].<ref>[https://ebooks.au.dk/index.php/aul/catalog/view/239/171/750-2 Kühle, L. og M. Larsen (2017): Moskeer i Danmark II: En ny kortlægning af danske moskéer og muslimske bedesteder. Center for Samtidsreligion, Aarhus Universitet.]</ref> De øvrige trosretninger er [[katolicisme]] med 35.000 tilhængere, [[Jehovas vidner]] med 15.000 tilhængere, 6.000 [[Jødedom|jøder]] - de fleste dog sekulære<ref>[https://mosaiske.dk/jodisk-historie-i-danmark/ Dansk jødisk historie. Det jødiske samfund i Danmark, besøgt 21. februar 2019.]</ref>, [[Baptisme|baptister]] med 5.500 tilhængere, 5.000 tilhængere af [[Pinsebevægelsen]], og 4.500 er [[mormon]]er. Desuden er der en del andre trosretninger og [[frikirke]]r med under 3.000 medlemmer hver.
== Kultur ==
|
