Belejringen af Veracruz: Forskelle mellem versioner

'''Belejringen af Veracruz''' var en 20 dage lang belejring af den vigtige havneby [[Veracruz (by)|Veracruz]] i [[Mexico]], som blev gennemført under den [[Mexicansk-amerikanske krig]]. Den fandt sted fra den [[9. marts]] – [[29. marts]] [[1847]] og blev indledt med den første større [[amfibieoperation]] udført af [[USA]]'s militære styrker. Belejringen sluttede med overgivelse og besættelse af byen. Derefter marcherede de amerikanske styrker ind i landet mod [[Mexico City]].

Efter slagene ved [[Slaget ved Monterrey|Monterrey]] og [[slaget ved Buena Vista|Buena Vista]] ophørte kamphandlingerne i det nordlige Mexico. Meget af [[Zachary Taylor]]s besættelseshær blev overført til [[generalmajor]] [[Winfield Scott]] efter slaget ved Monterrey. Efter at have overvejet det næste skridt nåede Scott og myndighederne i Washington DC til enighed om, at der skulle foretages en landgang ved Veracruz, hvilket ville give amerikanerne et udgangspunkt for en march ind i landet.

Mexicos militære efterretningsvæsen kendte til de amerikanske planer om at angribe Veracruz, men intern uro i regeringen forhindrede den i at sende de afgørende forstærkninger, før det amerikanske angreb begyndte.

Under sin kommando havde Scott 12.000 tropper i 3 divisioner.

Worth's og Twiggs faste styrker havde tidligere været i kamp ved slaget om Monterrey, og to af Pattersons brigader blev ledet af af generaler med betydelige evner: [[John A. Quitman]] og [[James Shields]]. I ekspeditionen indgik også en kavaleribrigade under [[William S. Harney]]. Flåden under kommandørkaptajn David Conner skulle sørge for artilleristøtte. Scott forlangte særlige landgangsbåde til ekspeditionen, og de blev fremstillet i [[Philadelphia]] af [[George M. Totten]].

Disse to forter havde en besætning på i alt 3.360 mand

Den amerikanske hær og flåde ankom til Veracruz i begyndelsen af marts. Scott undersøgte forsvarsværkerne og konkluderede, at byen ikke kunne erobres med artilleribeskydning alene.

Han valgte, at landsætningerne skulle foregå ved Collado-stranden 5 km syd for byen.

1. division under Worth blev valgt til at gennemføre landsætningen. Connors skibe sejlede ind til 80 meter fra stranden for at yde dækningsild om nødvendigt. Kl. 3.30 den [[9. marts]] blev den første division roet i land i de særlige landgangsbåde. Lige før hovedstyrken nåede land, skød en let båd frem og general Worth hoppede ud i det skulderdybe vand og vadede ind på stranden for at være den første mand i land. Hele Worth's division landede, uden at et skud blev løsnet.

Kl. 23 den første dag var hele Scotts hær landsat.

Det lykkedes Quitman og Shields at jage kavaleri væk, som forsøgte at forhindre omringningen.

Tre dage senere havde amerikanerne etableret en 12 km lang belejringslinie fra Collado i syd til Vergana i nord.

En storm blæste op og forhindrede Scott i at landsætte sine belejringskanoner i nogle dage. I mellemtiden var belejrerne generet af folk, som forlod byen samt af guerillaangreb.

Oberst Juan Aquayo brugte stormen som dække for at liste Alvarado-garnisonen ind i Veracruz.

General Patterson udtrykte som sin holdning, at byen skulle tages med storm. Scott afviste den ide, idet han sagde, at han ikke ønskede at miste mere end 100 mand. Den [[18. marts]] ankom artilleriet, og Scott konkluderede, at han kunne indtage byen med det, han havde til rådighed,

men ikke Fort Ulúa.

Den [[21. marts]] vendte kommandørkaptajn [[Matthew C. Perry]], Conners næstkommanderende, tilbage fra Norfolk i [[Virginia]] efter at have fået udført reparationer på USS ''Mississippi'', med ordre om at afløse Connor som øverstkommanderende i eskadren. Perry og Connor mødtes med Scott om flådens rolle i belejringen, og Perry tilbød 6 kanoner, som skulle bemandes af søfolk fra skibene. Tilbage på land, under ledelse af kaptajn [[Robert E. Lee]], var et kanonbatteri under opførelse godt 600 meter fra byens mure med belejringsskyts fra hær og flåde. Den [[22. marts]] afviste Morales et krav om overgivelse fra Scott, og de amerikanske kanoner åbnede ild. De mexicanske batterier returnerede ilden med præcisionsskydning, men der var kun var få amerikanske tab. Congreve raketter blev skudt ind i forsvarsstillingerne og antændte en brand i Fort Santiago, som drev de mexicanske kanonerer væk fra deres post. Mexicanernes moral begyndte at synke.

den [[24. marts]] fangede [[Persifor F. Smith]]'s brigade en mexicansk soldat med rapporter om, at [[Antonio López de Santa Anna]] var på vej med en hær fra Mexico City for at undsætte Veracruz. Scott sendte oberst [[William S. Harney]] af sted med 100 dragoner for at slå alarm, hvis de Santa Anna nærmede sig. Harney rapporterede, at der var 2.000 mexicanere og et artilleribatteri ikke langt væk og bad om forstærkninger. General Patterson ledte en blandet gruppe af frivillige og dragoner til hjælp for Harney og trængte styrken væk fra dens stillinger.

Med sådanne rapporter blev Scott utålmodig over belejringen og begyndte at planlægge et angreb på byen. Den [[25. marts]] bad mexicanerne om en våbenstilstand for at diskutere kapitulationsbetingelser. De mexicanske myndigheder tryglede om at lade kvinder og børn forlade byen. Scott afslog, idet han antog, at dette var en forhalingstaktik og fortsatte beskydningen med artilleri. Den 25. marts trådte Morales' næstkommanderende general José Juan Landero til for at spare sin overordnede for ydmygelsen ved overgivelse og bad om våbenstilstand. Tre dages forhandlinger fulgte. Den [[29. marts]] overgav mexicanerne officielt deres garnisoner i Veracruz og Fort Ulúa.