Kalmarkrigen: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Rmir2 (diskussion | bidrag) m indsat intern henvisning |
m bot: indsæt skabelon autoritetsdata; kosmetiske ændringer |
||
Linje 20:
== Baggrund ==
Årsagen til krigen var grænsetvistigheder i [[Lapland]] og strid om flådeherredømmet i [[Østersøen]]. Begge Nordens konger, [[Christian 4.]] og [[Karl 9. af Sverige]], var stemt for at afgøre uenighederne med våben, og det nyttede derfor kun lidt, at både det danske og det svenske [[rigsråd]] ønskede at bevare freden.
== Krigen begynder ==
Efter at være stærkt provokeret af Karl 9. sendte Christian 4. den 4. april 1611 et [[fejdebrev]] over grænsen. Christian 4. havde tænkt at falde ind i Sverige med to hære og gennemføre et knibtangsangreb mod Småland. En under [[rigsmarsk]] [[Steen Maltesen|Steen Maltesen Sehested]], skulle fra [[Halland]] falde ind i [[Vestergötland]] for at ødelægge det nyanlagte [[Göteborg]] og trænge frem til Smålands hovedby [[Jönköping]], mens en anden styrke under kongen selv skulle gå mod [[Kalmar]]. Da kongen havde uheld med sine hvervninger i Nordtyskland, kom kun den sidste plan til udførelse.
Den [[2. maj]] stod kongen foran Kalmar, der blev forsvaret af [[Pehr Mikkelsson Hammarsköld]]. Efter 3 ugers belejring var volden skudt i stykker, og natten mellem den [[26. maj|26.]] og den [[27. maj]] stormede danskerne. To gange slog svenskerne angriberne tilbage, men tredje gang lykkedes det styrker under [[Palle Rosenkrans]] fra Glimminge at bryde igennem og indtage byen. Slottet holdt sig dog endnu, og snart efter kom Karl 9. og den 16-årige kronprins [[Gustaf 2. Adolf|Gustaf Adolf]] med en hær, der var den danske betydelig overlegen. Stillingen blev meget vanskelig, og Christian 4. forlod personlig Kalmar for at hente hjælp.
Linje 30:
== Kristianopel hærges ==
Imens lykkedes det Gustaf Adolf at overrumple besætningen i fæstningen [[Kristianopel]] i [[Blekinge]] og hugge den ned.
== Danmark får overtaget ==
Linje 41:
== Krigen forbitres ==
[[
Christian 4. faldt i januar 1612 ind i [[Vestergötland]] og trængte frem til [[Skara]], der blev brændt ned, mens Gert Rantzaus styrker hærgede i [[Småland]]. For at hævne dette faldt Gustaf Adolf ind i Skåne og hærgede og brændte der. Ikke mindre end 24 kirkesogne samt [[købstad]]en [[Væ]] blev plyndret og brændt. Kong [[Christian 4.]] opfordrede derefter de overlevende mennesker i [[Væ]] til at bosætte sig i den projekterede fæstningsby [[Kristianstad|Christianstad]], som skulle blive en ''lås for Skåne''. Ved udtoget blev Gustaf Adolf den 11. februar angrebet af en langt ringere dansk styrke under ledelse af [[Breide Rantzau (1556-1618)|Breide Rantzau]] og den skånske adelsmand [[Anders Stensen Bille]] ved [[Vidtsø]] (svensk: ''Vittsjö'') i [[Gønge|Gjönge Herred]]. Den nye svenskekonge undslap med nød og næppe med livet i behold. Hans tropper blev splittet ad, og selv kom han i livsfare, da isen brast under ham på flugten. De danske var meget stolte over denne sejr, og den fremstilledes senere af [[Karel van Mander II]] på tapeter i [[riddersal]]en på [[Frederiksborg slot]].
Senere faldt svenskerne ind i Halland og brændte [[Varberg]] by. Christian 4. ilede byen til hjælp med en lille rytterstyrke og angreb den langt overlegne svenske hær på [[Skællinge hede]]. Angrebet blev afvist, og de danske tropper måtte trække sig tilbage.
Linje 68:
== Eksterne henvisninger ==
* [http://runeberg.org/scandia/1936/0313.html Ingvar Andersson: "Källstudier till Kalmarkrigets historia" (''Scandia'', Band IX, Lund 1936; s. 301-312)] (svensk)
* [http://runeberg.org/img/salmonsen/2/13/0440.pdf ''Salmonsens Konversationsleksikon'', 2. udgave, bind XIII, s. 440; opslag: Kalmar-Krigen]
{{Sveriges historie|state=collapsed}}
{{autoritetsdata}}
[[Kategori:Skånelandene]]▼
[[Kategori:Kalmarkrigen| ]]
▲[[Kategori:Skånelandene]]
[[Kategori:Kalmar|Krigen]]
| |||