Versionen fra 5. apr. 2018, 20:14 redigér Økonom (diskussion \| bidrag) Administratorer 13.771 edits noget mere ← Gå til forrige forskel		Nuværende version fra 11. maj 2019, 15:04 redigér fjern redigering Steenthbot (diskussion \| bidrag) Botter, Udvidede bekræftede brugere, Undtaget fra IP-blokering 752.762 edits m bot: indsæt skabelon autoritetsdata; kosmetiske ændringer
Linje 1: Teorien om '''rationelle forventninger''' (også kaldet '''modelkonsistente forventninger''') blev udviklet i [[1960'erne]] i [[økonomi]], mere specifikt i [[makroøkonomi]]. I dag er det den mest anvendte antagelse til at repræsentere de økonomiske aktørers forventninger om fremtiden i konstruktionen af [[Økonomisk model\|makroøkonomiske modeller]]. Antagelsen indebærer, at aktørerne tager overvejelser om fremtiden med i betragtning, når de træffer deres beslutninger, og forsøger at forudsige denne, så godt de kan. Dette er ikke det samme som, at de kender fremtiden, men at de bruger den information, de har til rådighed, på den bedst mulige måde.<ref name=blanchard>Blanchard, Olivier (2017): Macroeconomics, Global Edition, kapitel 16 (s. 357). Seventh Edition, Pearson Education.</ref> Det generelle princip om, at økonomiske aktører opfører sig rationelt, er gammelt. Det blev imidlertid først anvendt til at forklare, hvordan forventningsdannelsen om fremtidige forhold finder sted, af John Muth i 1961.<ref>John Muth (1961): "''Rational Expectations and the Theory of Price Movements''", juli 1961, ''Econometrica'', Vol. 29, No. 3, s. 315-335.</ref> At antage rationelle forventninger er en udvidelse af den hyppigt anvendte generelle antagelse om, at forbrugere og andre økonomiske aktører handler rationelt. Disse to begreber skal fortolkes som grænsetilfælde og ikke som en retvisende beskrivelse af den virkelighed, velfungerende økonomier befinder sig i. På samme måde som [[Max Weber]]s tankegang om [[idealtype]]n i [[sociologi]]en bruger økonomerne denne tilgang for at kunne være i stand til at identificere vigtige tendenser. Linje 10: == Lucas' bidrag == [[Robert Lucas, Jr.\|Robert Lucas]] indførte alternativet rationelle forventninger. Ideen er, at aktørerne er i stand til at drage fordel af al tilgængelig information til at danne deres forventninger og derfor ikke vil begå systematiske forventningsfejl, men i gennemsnit "ramme rigtigt" i deres forventninger til fremtiden. Denne antagelse skulle få vidtrækkende konsekvenser. Dette betyder ikke, at aktørerne er alvidende, bare at de har den samme viden om økonomien som modelbyggeren. Antagelsen betyder altså ikke, at de kan foretage perfekte forudsigelser, hvis der er usikkerhed tilstede, som jo typisk er situationen i virkelighedens verden. == Betydning for den økonomiske modellering og beslutningsteori == Linje 30: Rationelle forventninger var oprindelig et afgørende stridspunkt mellem nyklassikerne og de tidligere keynesianske tanker. Ideen vandt efterhånden ret bred tilslutning indenfor fagøkonomernes rækker. Det førte i 1980'erne til, at der fremstod en ny vigtig gruppering, nemlig [[nykeynesianer]]ne. De tilsluttede sig flere af nyklassikernes synspunkter, først og fremmest antagelsen om rationelle forventninger, men kombinerede denne med de oprindelige keynesianeres opfattelse af vigtigheden af langsom pristilpasning og eksistensen af forskellige vigtige [[markedsfejl]] som eksempelvis [[asymmetrisk information]]. I disse nykeynesianske modeller spillede konjunkturfluktuationer og tiltag som finans- og pengepolitik fortsat en vigtig rolle. I det tidlige 2000-tal konvergerede den makroøkonomiske teori efterhånden mod en form for syntese mellem nyklassisk og nykeynesiansk tankegang. Da begge grupperne var tilhængere af at forudsætte rationelle forventninger i deres modeller, blev denne form for forventningsdannelse den altdominerende indenfor makroøkonomien. Antagelsen er imidlertid blevet udfordret fra anden side, nemlig fra [[adfærdsøkonomi]]en, som efterhånden har fået større indflydelse på [[mainstream-økonomi]]en. [[Rational choice-teori\|Teorien om rationelle valg]] i økonomi modsiges nemlig i nogle tilfælde af forskning, der involverer [[Socialpsykologi\|social psykologi]] (adfærdsøkonomi, [[socioøkonomi]] og [[neuroøkonomi]]). Det har bl.a. ført til indførelsen af nyere begreber som kognitiv bias og følelsesmæssig bias. Disse afvigelser, der har indflydelse på beslutningsprocessen, kan være individuelle eller kollektive (et resultat af gruppe-effekter). Sidstnævnte har en stærk indflydelse på den økonomiske udvikling. Teorien har sideløbende udviklet et forskningsprojekt om forventninger til [[begrænset rationalitet]] hos aktørerne. Senest har [[finanskrisen]] medført, at mange makroøkonomer har sat fornyet spørgsmålstegn ved, om forventningsdannelsen i de hidtidige modeller er rimelig, og skabt fornyet interesse for alternative hypoteser om begrænset rationalitet. Linje 41: * John Muth (1961) "Rational Expectations and the Theory of Price Movements", ''Econometrica'', 29(3), Jul., 315-335 (Genoptrykt i ''The new classical macroeconomics. Bind 1. '' (1992): 3-23, International Library of Critical Writings in Economics, vol. 19. Juli, UK: Elgar.) * [[Thomas J. Sargent]], Rational expectations, The New Palgrave: A Dictionary of Economics, 1987, v. 4, pp. ~~ ~~76-79. * N. E. Savin (1987). "Rational expectations: econometric implications," ''The New Palgrave: A Dictionary of Economics'', v. 4, pp. ~~ ~~79-85. {{navboks økonomi}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Makroøkonomi]]

Rationelle forventninger: Forskelle mellem versioner