Taipingoprøret: Forskelle mellem versioner

'''Taipingoprøret''' ([[1851]]-[[1864]]) er en af Kinas mange blodige konflikter i anden halvdel af det 19. århundrede.

Opstanden har sit navn efter ''Taiping Tianguo'' (''Den fuldkomne freds himmelske kongerige''), grundlagt af oprørerne.

Konflikten var en konfrontation mellem det kejserlige [[Kina]] under [[Qing-dynastiet]] og en sekt omkring [[Hong Xiuquan]], en mystiker som var gået over til [[kristendom]]men efter nogle måneders undervisning fra en [[USA|amerikansk]] [[protestantisme|protestantisk]] missionær. Han blev aldrig døbt, men prædikede en lære han havde udviklet af socialutopiske tanker, egne mystiske åbenbaringer og elementer han havde fået med fra undervisningen i [[Det gamle testamente]].

Hong Xiuquan vandt sine tilhængere i en urolig periode i kinesisk historie. Landet havde været gennem en række naturkatastrofer, og det havde lidt bitre nederlag, både militært og økonomisk under sammenstød med vestmagterne. [[Første opiumskrig]] ([[1839]]-[[1842]]) endte med, at kineserne blev forpligtet til [[frihandel]] (inklusive [[opium]]) på de europæiske magters vilkår, til at afstå [[Hongkong]] til [[Storbritannien]], måtte åbne handelshavnene [[Guangzhou|Kanton]], [[Xiamen]], [[Fuzhou]], [[Shanghai]] og [[Ningbo]] for alle udlændinge, og de måtte betale genopbygningen efter krigen.

Først begyndte tilhængerne med [[guerilla]]krig, men efterhånden udviklede det sig til regulær krig. Oprøret tog til i provinsen [[Guangxi]]; de kejserlige styrker gik til angreb, men blev slået tilbage. I august [[1851]] proklamerede Hong oprettelsen af ''Den fuldkomne freds himmelske kongerige'' og sig selv som dets ''himmelske konge''. Oprøret bredte sig nordover med stor hastighed.

Det gik tilbage fra [[1853]], da Hong trak sig tilbage fra aktivt lederskab. Han mistede efterhånden sin sunde dømmekraft og hengav sig stadig til meditation og – hævdes det – til mere sanselige aktiviteter. At det ikke lykkedes bevægelsen at få middelklassen med, eller få de europæiske magter til at yde støtte, bidrog også til at den mistede fremdrift.

Efter at marchen mod Beijing slog fejl, foregik det meste af den senere ekspansion mod vest. De fleste af kampene var om kontrollen over [[Chang Jiang|Yangtzedalen]].

Fire måneder før det endelige nederlag havde Hong Xiuquan overladt tronen til sin ældste søn, [[Hong Tianguifu]]. Men Hong Tianguifu gjorde intet for at styrke kongedømmet, så det faldt hurtigt fra hinanden da Nanjing faldt efter blodige kampe fra gade til gade.