Indien: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
KnudW (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved Jellysandwich0, fjerner ændringer fra 176.20.164.82 (diskussion | bidrag) Tag: Tilbagerulning |
|||
Linje 1:
{{Infoboks land2
| lokalt_navn = भारत गणराज्य* <br /> ''{{lang|inc-Latn|Bhārat Gaṇarājya}}'' <br /> {{lokalt navn|en|Republic of India}}
| konventionelt_lang_navn = Republikken Indien
Linje 87:
|titel=Total Area of India |url=http://lcweb2.loc.gov/frd/cs/profiles/India.pdf |sprog=EN |besøgsdato=3. oktober 2007 |format=PDF |arbejde=[[Country Studies]], Indien |udgiver=[[Library of Congress]] – [[Federal Research Division]] |dato=December 2004 |citat=The country’s exact size is subject to debate because some borders are disputed. The Indian government lists the total area as 3,287,260 square kilometres and the total land area as 3,060,500 square kilometres; the United Nations lists the total area as 3,287,263 square kilometres and total land area as 2,973,190 square kilometres. |arkivurl=http://web.archive.org/web/20050226190554/http://lcweb2.loc.gov/frd/cs/profiles/India.pdf |arkivdato=2005-02-26}}</ref>}}
}}
'''Indien''', officielt '''Republikken Indien''' (भारत गणराज्य (<small>[[International Alphabet of Sanskrit Transliteration|IAST]]</small>: ''Bhārat Gaṇarājya''); {{lang-en|Republic of India}}), er en [[suverænitet|suveræn]] [[stat]], der er beliggende i den [[Sydasien|sydlige del af Asien]] og udgør hovedparten af [[det indiske subkontinent]]. Grænselandene er [[Pakistan]], [[Folkerepublikken Kina|Kina]], [[Nepal]], [[Bhutan]], [[Bangladesh]] og [[Myanmar]]. Landet har søgrænser til [[Maldiverne]], [[Sri Lanka]] og [[Indonesien]]. Indien har ligeledes en omdiskuteret grænse til [[Afghanistan]].
Landet har det næsthøjeste antal indbyggere i verden og er det største demokrati med mere end 1 milliard mennesker og flere end 100 forskellige sprog. Den indiske økonomi er den fjerdestørste i verden set i forhold til købekraften.
Det overvejende hinduistiske Indien blev uafhængig fra [[Storbritannien]] i 1947, samtidig med at det muslimske [[Pakistan]] blev udskilt fra [[kronkoloni]]en Indien. Adskillelsen af de to stater gav anledning til, at nogen af de mange millioner, som boede i en stat, som bekendte sig til en anden tro end deres egen vandrede til den anden stat. Dette krævede mange omkomne. Indien og Pakistan har også gentagne gange været i krig over den delte [[Kashmir]]-provins.
[[Indiens nationale sprog]] er primært [[hindi]] og [[Engelsk (sprog)|engelsk]], der er de sprog regeringen kommunikerer på. Derudover er på delstatsniveau en række forskellige sprog anerkendt, herunder [[bengali]], [[Telugu (sprog)|telugu]], [[marathi]], [[punjabi]], [[urdu]], [[tamil]], [[gujarati]], [[kannada]] og [[malayalam]].
== Etymologi ==
Navnet Indien er afledt af navnet på floden ''[[Indus]]''. [[Indiens grundlov|Den indiske grundlov]] anerkender også ''Bharat'' som det officielle navn, på linje med Indien. På de forskellige indiske sprog er navnet ''Bharat'' det mest almindelige. Ofte er navnet ''Hindustan'' brugt som [[synonym]] for hele Indien. Historisk henviste ''Hindustan'', som er [[persisk]] ord for "hinduernes land", kun til Nordindien.
== Geografi ==
Indien har et areal på 3.287.263 km², hvilket gør det til verdens syvende største land arealmæssig.<ref name="CIA-areal">[https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/bt.html CIA: ''World Fact Book''] {{en sprog}}</ref> Det udgør størstedelen af [[Det indiske subkontinent]]. Det nordlige Indien omfatter en del af bjergkæden [[Himalaya]]. Landet har grænser mod [[Pakistan]] (2.912 km), [[Folkerepublikken Kina]] (3.380 km), [[Nepal]] (1.690 km), [[Bhutan]] (605 km), [[Burma]] (1.463 km) og [[Bangladesh]] (4.053 km). Det sydlige Indien ligger mellem [[Det Arabiske Hav]] og [[Bengalbugten]] med en kystline, som er omkring 7.000 km lang. Landet kan inddeles i fire store geografiske regioner: [[Himalaya]]-bjergområdet, de nordlige flodsletter, [[Deccan]]-plateauet og kyst-lavlandene.
Til Indien hører også tre små øgrupper: [[Lakshadweep]], ved sydkysten; [[Andamanerne]] og [[Nikobarerne]] mod sydøst og [[Sunderbans]] i Ganges-floddeltaet mod øst.
=== Vandløb ===
Mange af Indiens floder har deres udspring i [[Himalaya]]. De to hovedvandsystemer her er [[Indus]] og [[Ganges]]-[[Brahmaputra]]-[[Meghna]]-systemet. Indus begynder i [[Tibet]] og går igennem Indien, før den når [[Pakistan]] og flyder ud i [[Det Arabiske Hav]] nær [[Karachi]]. Vigtige bifloder på indisk side er [[Sutlej]], [[Beas]], [[Ravi (flod)|Ravi]], [[Chenab]] og [[Jhelum]]. Ganges' kilder er i floderne [[Bhagirathi]] og [[Alaknanda]], mens vigtige bifloder er [[Yamuna]], [[Ramganga]], [[Ghaghra]], [[Gandak]], [[Kosi]], [[Mahananda]] og [[Sone]]. Ganges går igennem delstaterne [[Uttarakhand]], [[Uttar Pradesh]], [[Bihar]] og [[Vestbengalen]] før den løber sammen med [[Padma]], [[Jamuna]], Brahmaputra med flere i [[Bangladesh]] og løber ud i [[Den Bengalske Bugt]].<ref name="elver">[https://india.gov.in/knowindia/rivers.php Know India: National Portal of India. National Informatics Centre. 2010.] {{en sprog}}</ref>
[[Deccan]]-regionen er også kilde for mange indiske floder, og de fleste af disse strømmer øst over og ud i Den Bengalske Bugt. Floder med oprindelse i Deccan og udløb i øst omfatter [[Godavari]], [[Krishna (flod)|Krishna]], [[Cauvery]] og [[Mahanadi (flod)|Mahanadi]], mens [[Narmada]] og [[Tapti]] er de viktigste av de som når havet på vestkysten.<ref name="elver" />
En række af Indiens vandløb er udbyggede. De største indiske dæmningsanlæg og kraftværker omfatter [[Tehri-dæmningen]], [[Subansiri-dæmningen]], [[Koyna-dæmningen]], [[Srisailam-dæmningen]] og [[Nathpa Jhakri vandkraftstation]]. Indien havde totalt 4.300 dæmninger i 2003, som udgjorde 9 % af alle verdens dæmninger. Det er særlig floderne i syd, som er regulerede, og omstridte anlæg omfatter Tehri-dæmningen og [[Tipaimukh-dæmningen]].<ref name="Black">Black, Maggie og King, Jannet (2009). The Atlas of Water: Mapping the World's Most Critical Resource. Earthscan. s. 36. ISBN 9781844078271. {{en sprog}}</ref>
I forhold til størrelsen har Indien relativt få og små indsøer. Af de indsøer, som findes, ligger mange i Himalaya, og disse omfatter blandt andet [[Dal (sø)|Dal]], [[Wular (sø)|Wular]], [[Nainital (sø)|Nainital]] og [[Tso moriri]]. Af indsøer længere sydpå i landet kan nævnes [[Pulicat (sø)|Pulicat]], [[Kolleru (sø)|Kolleru]], [[Chilika (sø)|Chilika]], [[Lonar (sø)|Lonar]] og [[Sambhar (sø)|Sambhar]].<ref name="innsjøer">Sunita Pant Bansal (2005). Encyclopaedia of India. Smriti Books. s. 29. ISBN 9788187967712. {{en sprog}}</ref>
=== Bjerge ===
[[Fil:India Geographic Map.jpg|thumb|Topografisk kort over Indien.]]
Hele den nordlige del af subkontinentet domineres af bjerge, med områderne [[Himalaya]], [[Hindu Kush]] og [[Patkai]]. Disse områder opstod, da [[Den indiske plade]] kolliderede med [[Den eurasiske plade]] for omtrent 50 millioner år siden.
Indien har otte bjergkæder med bjergtoppe på mere end 1.000 meter over havet. I [[Himalaya]] ligger [[Kanchenjunga]] (8.586 [[moh.]]), som er det højeste bjerg i Indien. Flere indiske delstater, som [[Jammu og Kashmir]], [[Arunachal Pradesh]], [[Himachal Pradesh]], [[Uttarakhand]] og [[Sikkim]] ligger i Himalaya. Længere mod vest, i områderne mod [[Pakistan]] og [[Folkerepublikken Kina]], ligger bjergkæden [[Karakoram]]. Denne er kendt for sine mange [[gletsjer]]e, og har 60 toppe over 7.000 meter. [[Patkai]] ligger øst for Himalaya ved grænsen mod Myanmar ([[Burma]]). Her ligger blandt andet landbyerne [[Cherrapunji]] og [[Mawsynram]], kendt som de steder i verden med mest nedbør.<ref name="wettest">[http://www.tribuneindia.com/2003/20030824/main8.htm "Cherrapunji no longer wettest: Challenge comes from nearby village". ''The Tribune''; 23. august 2003.] {{en sprog}}</ref>
I det centrale Indien ligger bjergkæden [[Vindhya]]. Parallelt med denne løber [[Satpura]], og disse to bjergkæder regnes almindeligvis som skellet mellem Nordindien og Sydindien. I det nordvestlige Indien ligger [[Aravalli]], som strækker sig fra [[Gujarat]] gennem [[Rajasthan]] og næsten til [[Delhi]]. Både den indiske vest- og østkyst er også domineret af bjerge, med henholdsvis [[De vestlige Ghatbjerge]] og [[De østlige Ghatbjerge]].
=== Klima ===
Klimaet varierer fra tropisk i det sydlige Indien til tempereret eller koldt i det nordlige Indien, men hele landet bortset fra Himalaya-bjergområdet har [[monsun]]klima. Indien har to forskellige monsuntider: Den nordøstlige monsun fra december til februar, og den sydvestlige monsun fra juni til december. Tiden mellem de to monsuner er tør og varm med temperaturer over 45°C i mange områder. Denne periode kaldes "brandstjernetiden" i Sydindien.
{{Infoboks vejr
|sted = New Delhi (Safdarjung) 1981–2010, Indien
|Jan_målt_maks = 20.5
|Feb_målt_maks = 23.9
|Mar_målt_maks = 29.6
|Apr_målt_maks = 36.3
|Maj_målt_maks = 39.5
|Jun_målt_maks = 39.2
|Jul_målt_maks = 35.4
|Aug_målt_maks = 34.1
|Sep_målt_maks = 34.1
|Okt_målt_maks = 32.8
|Nov_målt_maks = 28.2
|Dec_målt_maks = 23.1
|År_målt_maks = 31.4
|Jan_målt =
|Feb_målt =
|Mar_målt =
|Apr_målt =
|Maj_målt =
|Jun_målt =
|Jul_målt =
|Aug_målt =
|Sep_målt =
|Okt_målt =
|Nov_målt =
|Dec_målt =
|År_målt =
|Jan_målt_min = 7.6
|Feb_målt_min = 10.4
|Mar_målt_min = 15.6
|Apr_målt_min = 21.3
|Maj_målt_min = 25.8
|Jun_målt_min = 27.9
|Jul_målt_min = 27.4
|Aug_målt_min = 26.6
|Sep_målt_min = 25.0
|Okt_målt_min = 19.1
|Nov_målt_min = 12.9
|Dec_målt_min = 8.3
|År_målt_min = 19.0
|Jan_målt_nedbør = 19.3
|Feb_målt_nedbør = 22.1
|Mar_målt_nedbør = 15.9
|Apr_målt_nedbør = 13.0
|Maj_målt_nedbør = 31.5
|Jun_målt_nedbør = 82.2
|Jul_målt_nedbør = 187.3
|Aug_målt_nedbør = 232.5
|Sep_målt_nedbør = 129.8
|Okt_målt_nedbør = 14.3
|Nov_målt_nedbør = 4.9
|Dec_målt_nedbør = 9.4
|År_målt_nedbør = 762.3
|kilde = [http://www.imd.gov.in/section/climate/extreme/safdarjung2.htm New Delhi (Safdarjung) Climatological Table Period: 1981–2010 [[India Meteorological Department]] ] {{en sprog}}
|tilgået = 2016
}}
Line 163 ⟶ 262:
[[Fil:Rigveda MS2097.jpg|thumb|[[Rigveda]]-manuskript med [[devanagari]]-skrift. Devanagari bruges til at skrive flere indiske sprog, så som [[hindi]], [[marathi (sprog)|marathi]] og [[sanskrit]].]]
Indiens nationalsprog er [[hindi]], skrevet med [[devanagari]]-skriftsystemet.<ref name="nationalsprog">[http://rajbhasha.nic.in/GOLPContent.aspx?t=endolpolicy "Official language policy of the union". Department of Official Language. Besøgt 6. maj 2011.] {{en sprog}}</ref> Dette bruges som hovedsprog af omtrent 40 % af befolkningen og som fremmedsprog i resten af landet, men der findes også en lang række andre officielle sprog på delstatsniveau.<ref name="CIA-areal"
Sprogene i Nord-India tilhører den [[indoariske sprog|indoariske]] gren af de [[indoiranske sprog]], som igen er en del af de [[indoeuropæiske sprog]]. [[Hindustani]] er en folkelig variant af hindi og [[urdu]] og er udbredt i det nordlige Indien, men har ingen officiel status.<ref name="CIA-areal" /> Hinduismens hellige sprog [[sanskrit]] er uddødt som talesprog, men studeres af hindupræster. [[Bengali (sprog)|Bengali]], [[marathi (sprog)|marathi]], [[assamesisk (sprog)|assami]], [[oriya (sprog)|oriya]], [[punjabi]], [[kashmirisk (sprog)|kashmirisk]] og [[sindhi]] er andre større indoariske sprog. I Sydindien bruges fire store dravidiske sprog, som ikke er i slægt med de indoariske sprog: [[telugu (sprog)|telugu]], [[kannada (sprog)|kannada]], [[tamil (sprog)|tamil]] og [[malayalam (sprog)|malayalam]]. Mindre dravidiske minoriteter findes også i Nordindien og [[Pakistan]].
| |||