Versionen fra 25. dec. 2018, 14:12 redigér KnudW (diskussion \| bidrag) Tjekbrugere, Administratorer 109.615 edits →‎Eksterne henvisninger: opryd ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 24. maj 2019, 18:06 redigér fjern redigering Hafniensis (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede, Udvidede bekræftede brugere 575 edits m →‎Komma i en retssag Tag: Visuel redigering Gå til næste forskel →
Linje 94: == Kommaets historie == '''Aristofanes fra Byzantium''' (omkring 257 f.Kr - 180 f.Kr) <ref>[https://global.britannica.com/biography/Aristophanes-of-Byzantium Aristophanes Of Byzantium \| Greek critic and grammarian \| Britannica.com<!-- Bot genereret titel -->]</ref> opfandt et system af ''theséis'' ([[latin]]: ''distinctiones''), der adskilte tekstafsnit og oplyste hvor lang pausen skulle være efter et afsnit ved højtlæsning. Aristofanes var hovedbibliotekar i [[Alexandria]] og regnes som tegnsætningens far. Han benyttede et system af prikker: De længste afsnit (''periodos'') endte med en prik højt oppe; et mellemlangt afsnit (''colon'') med en prik langt nede (.), og et kort afsnit (''comma'') med en prik midt mellem højt og lavt (·). <ref>[https://web.archive.org/web/20021128183413/http://www.stsc.hill.af.mil/crosstalk/1994/11/xt94d11m.asp Points to Ponder - November 1994<!-- Bot genereret titel -->]</ref> Kommaet i sin moderne skikkelse udviklede sig fra en skråstreg (/) benyttet fra 1200- til 1600-tallet for at beskrive en pause. Skråstregen (/) sank med tiden længere ned (<sub>/</sub>), og endte med at stå lidt under midterniveauet, som vi stadig ser det i dag på et komma (,). Det moderne komma blev først benyttet af [[typograf]]en '''Aldus Manutius''' (født i [[1450]] i Sermoneta ved [[Rom]], død i februar [[1515]] i [[Venedig]]), og kaldes iblandt "halvcirkulært komma". <ref>"The full stop had already arrived as the mark to end a sentence so a comma could not simply be a dot on the line, but, by the addition of a tail, Aldus gave the world a punctuation mark that the world has seen fit to keep. Aldus’s comma, sometimes called the ‘semicircular comma’, was a flexible and useful shape," citeret fra: http://www.englishproject.org/april-and-comma</ref> == Komma i en retssag == I [[1916]] blev den irske [[separatist]] [[Roger Casement]] dømt til døden for [[landsforræderi]] og [[Henrettelse\|henrettet]] ved [[hængning]]. Han stod tiltalt for at have brudt ''Treason Act'' fra [[1351]]. Gennem årene var det ældgamle [[pergament]] åbnet og foldet så mange gange, at [[dommer]]ne ikke helt kunne skelne, mellem hvad der var pennestrøg, og hvad der var brudlinjer. Casements [[sagfører]]e hævdede at loven ikke kunne anvendes mod ham, da den kun omhandlede [[Statskup\|kupfors]]øg planlagt på [[De britiske øer]]. Casement havde opholdt sig i [[Tyskland]], da planerne for oprøret i [[Dublin]] blev lagt, og var dermed ingen landsforræder ud fra lovens ordlyd. Denne argumentation var baseret på, at et mærke i lovteksten var et komma der formede sætningen således at denne tolkning fremkom. Mod retssagens slutning sad to dommere i flere timer og studerede med [[lup]] to udgaver af den originale lovtekst og endte med at konkludere at forsvarerne måtte have taget fejl: "''Vi tror der var et afbrud, ikke markeret med en pen, men som et resultat af sammenfoldning gennem seks århundreder.''" <ref>Bjørn Godøy: ''Dobbeltspil'' (s. 213), forlaget Spartacus, Oslo 2016, ISBN 978-82-430-1040-6</ref> == Se også ==

Komma: Forskelle mellem versioner