Ferdinand Magellan: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m bot: Fjern unicode-kontrollerede tegn - WPCW fejl 16
Linje 44:
Skibene nåede [[Brasilien]]s kyster og stoppede i [[Rio de Janeiro-bugten]]. Derefter sejlede de videre, indtil de nåede den dybe bugt kaldet [[Rio de la Plata]]. Her var Magellan efter den passage, han vidste, var afmærket på portugisiske kort (som i øvrigt var hemmelige og velbevogtede i eget arkiv). Men kartograferne, der havde markeret denne passage ved 35 grader syd, havde taget fejl. Magellans skibe endte med at sejle op ad to store [[flod]]er, som vi i dag kender som floderne [[Paraná]] og [[Uruguay (flod)|Uruguay]]. I over to uger forsøgte han forgæves at finde "passagen". Men Magellan gav ikke op. Han fortsatte med sin flåde længere sydpå og håbede at finde en anden passage og søgte i alle bugterne, hvilke der er mange af på [[Patagonien]]s kyst.
 
Magellan kom så langt sydpå, at han var ved den yderste ende af ​​sydspidsensydspidsen i [[Sydamerika]]. Men det nærmede sig vinteren på den [[sydlige halvkugle]], vejret var dårligt og havet i oprør. Det var umuligt at fortsætte. Magellan besluttede, at ekspeditionen skulle vende om og finde et mere beskyttet sted længere nordpå ved kysten. Landet syntes ubeboet, men de opdagede nogle store fodspor i sandet, og de kaldte landet ''Patagonia'' (landet med de store fødder). Noget senere mødte de en af ​​kæmpernekæmperne, han var så høj, at medlemmerne af ekspeditionen kun nåede ham til livet. Men kæmpen var fredelig, fulgte dem til lejren og lod sig beværte og modtog gaver. Det er rapporteret som et kuriosum, at da han fik et [[spejl]], blev han chokeret over det, han så i det.
 
Under afventningen på forårets komme var der lidt føde at finde, og besætningen måtte leve på reducerede rationer. Det var trange kår, besætningen klagede og ønskede at rejse hjem. Til sidst udbrød der oprør på to af skibene. Oprøret blev bekæmpet. Magellan, flådens admiral, henrettede de to kaptajner, satte nogen i gabestok i et stykke tid og efterlod to mænd på en øde ø. Men Magellan gjorde dette som en advarsel, han havde brug for den besætning, han havde.
 
Efter et stykke tid blev et af skibene sendt sydpå til rekognoscering. Skibet gik på grund og forliste, men besætningen formåede at bjerge sig i land. To af mændene formåede at vende tilbage til ekspeditionens vinterlejr over land, og efterfølgende blev resten af ​​besætningenbesætningen også afhentet. Magellan valgte at vente lidt, inden ekspeditionen rejste ud. Da han endelig beordrede at bryde op og fortsætte rejsen, blev besætningen fra det tabte skib fordelt på de resterende fire skibe.
 
== Magellanstrædet ==
Linje 72:
== Til Brunei og Krydderøerne ==
 
Nu fortsatte de de to skibe tilbage under ledelse af ​​DelDel Cano mod vest. De anskaffede sig [[lods]]er, der førte dem til [[Brunei]] på [[Borneo]]. De blev hilst velkommen af ​​[[sultan]]en af Brunei, som overvældede del Cano og hans mænd med deres rigdom og vidunderligt dekorerede [[parade]]-[[elefant]]er. De købte store mængder af [[krydderi]]er. De erfarede, at [[Molukkerne]] lå sydøst for dem, og efter en sejlads i den angivne retning nåede de endelig deres mål. De landede i [[Tidore]] på [[Molukkerne]].
 
Sultanen af ​​TidoreTidore var i strid med sukltanen i [[Ternate]], hvor portugiserne havde deres [[handelsstation]]. Derfor kunne de føle sig helt sikre. Skibene var fyldt med krydderier, hvilket ville give dem og den spanske konge store overskud, hvis skibene kom tilbage til Spanien.
 
== Hjemrejse ==