Jørgen Brønlund: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
→‎Eftermæle: sprogret
sprogret
Linje 31:
Brønlund, der var søn af en [[fanger]], blev tidigt forældreløs og opfostredes af en kvindelig slægtning. Han var barndomsven med [[Knud Rasmussen]], hvis far var præst i Jakobshavn. Brønlund dimitterede i [[1901]] fra [[Ilinniarfissuaq|Godthåb Seminarium]] og blev ansat som [[kateket]] på handelspladsen [[Kangeq]] ved Godthåbsfjordens munding.<ref>Dansk biografisk leksikon, bind 3 (1979), sid. 38f.</ref>
 
På opfordring af Rasmussen deltog han [[1902]]-[[1904|04]] i [[Den litterære Grønlandsekspedition]] til Thule. Han tog derefter med til Danmark, hvor han blandt andet fik tegningsundervisning hos [[Kristian Zahrtmann]] og i nogle måneder var ved [[Askov Højskole|folkehøjskolen]] i [[Askov]].
 
== Ekspeditioner ==
[[Fil:JørgenBrønlundsDagbog.jpg|thumb|Jørgen Brønlunds dagbog befinder siger i Det Kongelige Biblioteks Håndskriftssamling, NKS 565, 8º. Den måler 11 x 16,5 cm. og indeholderhar 172 sider.]]
Brønlund var en af de grønlændere, der deltog i [[Ludvig Mylius-Erichsen|Mylius-Erichsens]] [[Danmark-ekspeditionen|Danmarks-ekspedition]] i [[1906]]-[[1908|08]]. Han havde tidligere været med bl.a. Knud Rasmussen på ekspeditioner. Jørgen Brønlund var en dygtig slædefører og [[tolk]], og han blev valgt til at tage med Mylius-Erichsen og [[Høeg Hagen]] til [[Nordgrønland|Nordøstgrønland]] i 1907. Han skulle føre denne ekspeditions [[dagbog]]. Ligesom ekspeditiones leder, Mylius-Erichsen, og Høeg Hagen omkom Brønlund af sult og forfrysninger. Jørgen Brønlund døde som den sidste, og ved fundet af hans lig, fandt man ekspeditionsdagbogen.
Brønlund nåede dog frem til depotet ved Lamberts land,. Han havde taget Høeg Hagens kortskitser og sin egen dagbog med, som han førte til det sidste. Hans kroplig blev fundet d. 13. marts 1908 i en klippehule sammen med kortskitserne og dagbogen, der var grundigtomhyggeligt overdækkettildækket. Takket være Brønlund blev Høeg Hagens kortskitser bevaret, så han ikke døde helt forgæves. Brønlunds sidste indskrivning i dagbogen, hvis tolkning har været omstridt, lyder som følger:<ref>[http://www.kb.dk/permalink/2006/manus/739/dan/84/ Jørgen Brønlund: Dagbog 1907 - 84<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
: "Omkom 79 Fjorden efter Forsøg hjemrejse over Indlandsisen, i November Maaned jeg kommer hertil i aftagende Maaneskin og kunde ikke videre af Forfrosninger i Fødderne og af Mørket. Andres Lig findes midt i Fjorden foran Bræ (omkring 2½ Mil). Hagen døde 15 November og Mylius omtrent 10 dage efter".
I den officielle forklaring blev Høeg Hagen og Mylius-Erichsen ikke fundet, men muligvis blev ligene fundet af holdet bestående af J.P. Koch og Tobias Gabrielsen, der blev sendt ud for at lede efter dem.<ref>{{Cite news
| author = Martine Lind Krebs
| title = Var sandheden for voldsom til at blive sagt?
Linje 47:
 
== Eftermæle ==
Jørgen Brønlunds ord i dagbogen "Omkom 79 Fjorden efter Forsøg Hjemrejse over Indlandsisen i November Maaned...” er siden blevet et symbol for slædeholdets tragiske endeligt. Jørgen Brønlunds modermål var [[grønlandsk]] og dagbogen er skrevet på grønlandsk, undtagen dagbogens sidste indskrift, som er på dansk og som bl.a. er citeret på mindestenen for de tre ekspeditionsdeltagere på [[Langelinie]] i København, udført af kunstneren [[Kai Nielsen]] i 1912. Slædeholdets skæbne og det mislykkede forsøg på at finde de to lig har ført til mange tolkninger af Jørgen Brønlunds sidste dagbogsnotat og ført til mange diskussioner om ekspeditionsdeltagernes endeligt. Jørgen Brønlunds dagbog er en lommebog på kvadreret papir i beskedent mørkeblåt bind. Indskrifterne er med blyant og hovedsageligt på grønlandsk. Dagbogen er sig på [[Det Kongelige Bibliotek]]. Dagbogen er digitaliseret og kan læses [http://www.kb.dk/permalink/2006/manus/739/dan/ i sin helhed].
 
Brønlunds Allé i [[Hellerup]] er opkaldt efter ham. Der findes en tegning af [[Achton Friis]] af Brønlund. Et af digteren [[Thøger Larsen]]s smukkeste digte har titlen ''Jørgen Brønlund''. Det første vers lyder således: