Albret Skeel til Hegnet: Forskelle mellem versioner

Hegnet arvede han efter sin far Anders Skeel; Moderen hed Karen Flemming. Han ejede den i mange år i fællesskab med sin broder [[Jacob Skeel]], og ejede endvidere ''Rostrup'' i [[Thy]], ligeledes fædrenearv, [[Hammelmose]], som han 1541 [[mageskifte]]de sig til fra [[kronen]], og [[Gjendrup]], som han 1542 tilgiftede sig med sin hustru, Kirsten Christensdatter Sandberg. Denne sidste gård nedbrød han og oprettede i stedet en ny [[hovedgård]], ''Fussingholm'', der snart efter omdøbtes til [[Fussingø]]. Albert Skeel nævnes i den store [[Lov (jura)|reces]] i [[1536]] <ref>[http://www.danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/recessen-om-reformationen-af-30-oktober-1536/ www.danmarkshistorien.dk]</ref> , var 1539 selv fjerde beskikket at taxere bøndernes gods [[Vendsyssel]] i anledning af disses deltagelse i [[Grevens Fejde]]. Han tjente 1545-47 som [[skibshøvedsmand]] og deltog 1548 i det store brudetog til [[Meissen]]. Samtidig havde han efterhånden haft en større række [[Len|forleninger]]: [[Irup Len]] 1537-40, [[Børglum Kloster]] 1540-57, det lille [[Manneby Len]] fra 1540 til sin død, [[Bøvling Herred]] 1558-61, [[Hind Herred|Hind-]] og [[Ulfborg Herred]]er 1558-60. 1558 fik han end videre tilladelse at indløse fra sine medarvinger [[Smerupgård]], som alt faderen i mange år havde haft i [[pant]] af kronen. I sine senere år havde han derimod ingen større len, formodentlig en følge af, at han som adskillige andre havde undslået sig for at modtage det [[ridderslag]], hvormed [[Frederik 2.]] efter sin