Versionen fra 8. mar. 2019, 18:02 redigér Nordfra (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 7.939 edits m →‎Fornaldersagaer / legendariske sagaer ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 17. jun. 2019, 16:35 redigér fjern redigering Nordfra (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 7.939 edits "Sagaerne er nedskrevet ca. 200 år senere." - hvad så med samtidssagaerne? Gå til næste forskel →
Linje 1: {{harflertydig}} [[Fil:Carlb-ansemeadows-vinland-02.jpg\|thumb\|300px\|Sagaerne bygger på norsk og islandsk fortællertradition. Rekonstruktion af [[Vinland]] i [[L'Anse aux Meadows]].]] En '''saga''' er et [[epos]]. Ordet ''saga'' kommer af [[Udsagnsord\|verbet]] ''segja'', der betyder "sige" eller "fortælle".<ref>[http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=saga "saga"] og [http://ordnet.dk/ods/ordbog?query=saga "Saga"] hos Ordnet.dk </ref> Det betegner på [[Islandsk (sprog)\|islandsk]] enhver fortælling og bruges ofte i betydningen "historie"; fx betyder [[Gisle Surssøns saga\|''Gisle Surssøns Saga'']] historien om Gisle Surssøn. En '''saga''' ([[norrønt]] saga = fortælling, af ''segja'' = at sige, fortælle)<ref>[http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=saga "saga"] og [http://ordnet.dk/ods/ordbog?query=saga "Saga"] hos Ordnet.dk </ref> er et [[epos]]. På norrønt viste ordet til enhver mundtlig eller nedskrevet beretning; senere er det blevet en betegnelse for [[middelalderen]]s episke, [[island]]ske [[prosa]]litteratur. Forfatteren er som regel [[anonym]]. Kun enkelte konge-og samtidssagaer har navngivne forfattere, for eksempel [[Snorre Sturlason]] og hans brorsøn Sturla Tordsson.<ref>https://snl.no/saga</ref> == Inddelning == ~~Sagafortællinger tager oftest udgangspunkt i [[Island]]. Der skrives om to [[tidsaldre]]:~~ Sagaerne kan inddeles efter [[emne]], i kongesagaer om norske og danske [[konge]]r, islændingesagaer eller ættesagaer med emne fra islændinges liv i perioden 900–1050, og [[biskop]]ssagaer om de islandske gejstlige. ''Ågrip'' (= uddrag) er den ældste norgeshistorien man kender på norrønt sprog. Bogen blev skrevet i [[Nidaros]] i 1190'erne.<ref>https://www.goa.no/norse/?show=sagadiktning</ref> * [[Landnam]]stiden (koloniseringstiden) 870-930 er den tid, hvor nordmænd ''"tog land"'' på Island. Det er ofte negative og dystre sagaer. * [[Ravnkel Frejsgodes Saga#Sagatiden\|Sagatiden]] (fortælletiden) 930-1030 er Islands storhedstid. De fleste sagaer er skrevet om den og er ofte heltesagaer. I stedet kan man inddele sagaerne i oldtidssagaer, [[fornaldersaga]]er og samtidssagaer. Enkelte [[bisp]]esagaer er samtidssagaer, likeså [[Sturlunga saga]]. Kongesagaerne, der handler om [[kong Sverre]]s æt, er samtidssagaer (Sverres saga, Håkon Håkonssons saga, Baglersagaerne og [[Magnus Lagabøte]]s saga). Den første samtidssaga er ''Ryggjastykke'' ([[norrønt]] ''Hryggjarstykki'') nedskrevet af islændingen Eirik Oddsson, en tabt saga om de norske [[borgerkrig]]e i 1130'erne. ''Ryggjarstykke'' omhandlede kong [[Harald Gille]] og hans sønner [[Inge Krokrygg\|Inge Krogryg]] og [[Sigurd Munn\|Sigurd Mund]]. Det blev skrevet i 1150'erne, hvad der gør det til den første samtidssaga, og et af sagalitteraturens første værker. ~~Sagaerne er nedskrevet ca. 200 år senere.~~ Fornaldarsagaer har emne fra heltedigtning og forhistorisk tid. Oversatte sagaer er [[helgen]]-, [[ridder]]- og rene [[eventyr]]sagaer. Disse blev til både i Norge og på Island.<ref>https://snl.no/saga</ref> ~~De fleste skriftligt overleverede sagaer er fra Island, men i hele [[Norden]] blev der skrevet og [[Mund til mund\|fortalt]] sagaer.~~ == ~~Oprindelse og opbygning~~Forskning == [[Fil:Peder Claussøn Friis artist Gustav Vigeland 02.jpg\|thumb\|Peder Claussøn Friis. Skulptur af [[Gustav Vigeland]], 1935.]] ~~Sagaer kommer fra vestnordisk litteratur: Island og [[Norge]]. Sagaen som genre bygger på islandske [[helt]]eskikkelser og er ikke egentlig historiske: Fortælleren digter videre ud fra sine kilder.~~ I [[renæssancen]] begyndte den videnskabelige forskning på sagalitteraturen, da man i Norge fik oversat de norske kongesagaer til dansk efter [[håndskrift]]er, der befandt sig i Norge. Især havde [[præst]]en Peder Claussøn Friis'<ref>Flemming Lundgreen-Nielsen: Peder Claussøn Friis i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. juni 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=80116</ref> oversættelse af ''[[Heimskringla]]'' og flere kongesagaer stor betydning (fuldført i [[1599]]). Den islandske præst Arngrímur Jónsson<ref>Erik Skyum-Nielsen: Arngrímur Jónsson i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. juni 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=101933</ref> skrev flere værker på [[latin]] om Islands, [[Grønland]]s og det øvrige [[Norden]]s historie på baggrund af sagahåndskrifterne. Professor [[Ole Worm]] fik også afgørende betydning, da han sørgede for at få Peder Claussøn Friis' oversættelse trykt, dog først i [[1633]]. I 1600- og 1700-tallet søgte man systematisk efter sagahåndskrifter på Island og i Norge, som blev overført til Danmark og [[Sverige]] for opbevaring og afskrift. Især var [[Árni Magnússon]]s arbejde af betydning.<ref>https://snl.no/saga</ref> ~~En saga er opbygget på en bestemt måde:~~ ~~Først præsenteres begge slægter, derefter opstår problemet mellem dem og til slut handler det oftest om hævn og gengæld.~~ ~~Handlingen er koncentreret om få personer, den er dramatisk, meget overskuelig og tager store spring i tiden.~~ ~~Tiden, stedet og slægterne, som indgår i sagaen, præciseres meget klart.~~ ~~Der findes flere former for sagaer: slægtssagaer/islændinge sagaer, kongesagaer, [[fornaldersaga]]er ('legendariske') samt bispe– og riddersagaer.~~ == Den norrøne litteratur == Af teksterne fremkommer, at ættesamfundet havde stor magt over det enkelte menneske. Blodhævn var en måde at udligne uret på. Kvinderne indtog en fremtrædende plads, som i ''[[Olav Tryggvason]]s saga'', hvor hans handlinger ifølge teksten påvirkes af [[Sigrid Storråde]]s og hans kone Thyras krænkede følelser. Forholdet mellem mand og kvinde var et hyppigt [[tema]]. Æresbegreber og [[Fatalisme\|skæbnetro]] var stærke kræfter både i den enkelte og i samfundet. Forfatterne var optaget af to ting: Historierne skulle være historiske, og dertil underholdende. For at opnå det, greb man til træk som en beskrivende synsvinkel. Personerne ses udefra. Hvad de gik og tænkte, var ikke af større interesse. Personskildringerne er præget af udvendighed; folks udseende og handlinger beskrives. Opbygningen gør beretningerne spændende, også i dag. [[Replik]]ker skulle være træffende. Underdrivelse var et hyppigt virkemiddel,<ref>https://www.goa.no/norse/?show=sagadiktning</ref> som da [[Magnus Barfod]] i sin sidste time blev ramt af et [[spyd]] gennem begge ben, som han knækkede med ordene: "''Sådan bryder vi benspærrer, drenge!''"<ref>https://heimskringla.no/wiki/Magnus_Barfots_saga (kap. 25)</ref> Oldtidens tekster betegnes ofte som den [[Norrøn litteratur\|norrøne litteratur]] og er den digtning, der fortæller om oldtiden i Norge, Island og det øvrige Norden, som blev nedskrevet i [[middelalderen]]. ~~Oldtidens litteratur er generelt kendetegnet ved dens indgående beskrivelser af samfundet og tidens mytologiske forestillinger.~~ En hovedskikkelse er [[Snorri Sturluson]] (ca. 1178-1241). Han var islandsk [[forfatter]], [[skjald]] og [[høvding]]. Hans [[edda]] (ca. 1225) er en slags [[poetik]] og den vigtigste kilde til [[nordisk mytologi]]. ~~== Karakteristik ==~~ Handlingen er ofte dramatisk og koncentreret om få personer, og der er store spring i tiden. Den handler oftest om to slægter, der går mod hverandre på grund af [[vold]], overgreb, [[drab]] osv. I en saga vægtes tapperhed, selvbeherskelse, loyalitet mod [[Slægt (genealogi)\|slægten]], [[ære]] og snarrådighed: * [[Norrønt\|Norrøn]] digtning beskriver vikingetiden fra ca. 750 til 1050 og blev skrevet på oldnordisk med [[runealfabet]]et. * [[Island]]: Sagaerne blev nedskrevet på Island og handler om stærke islandske slægter. * Æt: De handler om slægten og ætten som fundamentet for samfundet. Slægtens bånd er stramme, og individet må underordne sig. * Æren: Hvis slægtens liv, ejendom eller ære krænkes, er det slægtens opgave at få hævn evt. ved [[æresdrab]]. == Klassifikation == Line 45 ⟶ 26: ** [[Morkinskinna]] – ukendt forfatter * [[Islandske sagaer]] er heroisk prosa om de største familier på Island [[930]] til [[1030]]. De er nedskrevet omkring [[1200]]-[[1320]] og således en del af [[islandsk litteratur i middelalderen]]. Der er 29 i alt: <ref>http://www1.uis.no/fag/Learningspace_kurs/guide/Tidslinjer/Litteraturhistorie/tekstsider/norrontid/norrontid.htm</ref> == 1200-1230 == Line 54 ⟶ 34: Bjarnar saga Hítdælakappa [[Egils saga\|Egils saga Skallagrímssonar]] == 1230-1280 == Line 76 ⟶ 55: [[Ravnkel Frøjsgodes saga\|Hrafnkels saga Freysgoða]] [[Njáls saga]] – den største af de islandske prosasagaer == Omkring 1300, sandsynligvis omarbejdede ældre sagaer ==

Saga: Forskelle mellem versioner