Manchuer: Forskelle mellem versioner

'''Manchuerne''' er et [[tungusere|tungusisk]] folk i [[Manchuriet]] i den nordøstlige del af det nuværende [[Kina]]. De udgørudgjorde omkring 10 millioner mennesker (år 2000). Det traditionelle sprog er [[manchuisk]], men det benyttes kun af et fåtal. Manchuerne besejrede i [[1600-tallet]] [[Ming-dynastiet]], togovertog magten over Kina og indførte [[Qing-dynastiet]] i [[1644]]. Det bestod til [[Xinhai-revolutionen]] i [[1911]], som styrtede kejserdømmmet.

Manchuerne varer blandt de oprindelige indbyggere i Manchuriet og tilhører den [[manchu-tungussprog|manchuu-tungusiske]] gren af den [[Altaiske sprog|altaisk]]e folke- og sprogstamme. [[Manchusproget]] var under Qing-dynastiet hoffets og den højere administration officielle sprog i det kejserlige Kina og måtte som sådant læres af alle embedsmænd. Manchuerne betragtede det tungusiske [[jurchen]]folk som sine ældste forfædre, som kineserne kalder ''nüzhen''. Efter kinesiske kilder boede de i begyndelsen af [[900-tallet]] mellem floderne [[Amur]] i nord og [[Sungari]] i vest, og var da underlagt [[khitaner]]ne, som antagelig også var af tungusisk herkomst.

I [[1114]] gjorde jurchen-folket sig uafhængigeuafhængigt og erobrede under deres høvding Aguda og hans dynasti, «[[Jin-dynastiet (1115-1234)|Jin]]» , efterhånden hele det store khitanrige (hele det østlige [[Centralasien]] og en del af det nordlige Kina) samt andre dele af Kina, med selve hovedstaden Nanjing (nu [[Beijing]]). Men efter [[Djengis Khan]] erobrede Kina ([[1215]]), vendte hans efterfølgere sig mod jurchen-folket. Jin-dynastiet blev styrtet ([[1234]]), og jurchenstammerne blev trængt nordover til [[Liaodong]], i den sydlige del af det senere [[Manchuriet]].

I begyndelsen af [[1600-tallet]] var der enforenede høvding, [[Nurhaci]], manchuernes nationalhelt, som forenede flere andre beslægtede stammer under det fælles navn ''manchu'' og gjorde sig i [[1616]] uafhængig af [[Ming-dynastiet]] i Kina. Hans efterfølgereefterfølger indtog [[Beijing]] i [[1644]] og gjorde syvårige [[Shunzhi-kejseren|Shunzi]] til kejser. Efter kort tid var hele det kinesiske rige erobret af manchuernes dynasti [[Qing-dynastiet|Qing]], som bestod til 1911.

Traditionelt var manchuerne for det meste et bofast, landbrugs- og håndværksorienteret folk. De gik over til [[buddhismen]]. Kun nogle få nordlige stammer, [[soloner]], [[daur]]er og andre, som imidlertid nærmere er tunguser, holdt fast ved deres gamle [[shamanisme]] og [[nomade|nomadiske]] leveform. I militær henseende var manchuerne inddelt i [[De otte bannere]].

Efter revolutionen i 1911 mistede manchuerne deres særstilling som priviligeret gruppe og blev udsat for et hårdt assimilationstryk[[assimilation]]stryk. De er regnet med i [[Folkerepublikken Kina]] som en [[Kinesiske nationaliteter|offentlig anerkendt national minoritet]].