Skyter: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
sprogtet
sprogtet
Linje 24:
Skyterne træder ind på den historiske scene i slutningen af det [[800 f.Kr.]], da de [[assyrisk]]e kilder nævner angribende ryttere ved navn ''gimirru'' og ''iškuzai''. Herodot fortæller 300 år senere, at skytherne var indvandret østfra til området nord for Sortehavet og havde fordrevet [[kimmerer]]ne og forfulgt dem ind i [[Mellemøsten]] (''Hist''. 4.11-12). Tidligere tog forskerne Herodots beskrivelse af denne invasion for gode varer, men sandsynligvis har Herodot fået galt fat på forhistorien. ''Kimmerioi'' ser ud til at være et andet navn for det folk, som grækerne kalder 'skythai' og perserne ''sakā''. Det er i hvert fald sådan, at der, hvor de oldpersiske tekster skriver ''sakā'', har de assyriske tekster ''gimirru''.
 
Skyterne var under alle omstændigheder et forstyrrende element i Mellemøsten i det [[7. århundrede f.Kr.]]. De plyndrede [[Assyrien]], [[Syrien]] og [[Palæstina]] (muligvis er det skytheres hærgen, der refereres til i ''Jeremias'' 15-17). Men samtidig tjente de også som [[lejesoldat]]er for assyrerne. Ifølge Herodot var skyterkongen [[Madyes]], søn af [[Protothyes]], i assyrerkongens sold, da denne besejrede [[mederne]]s konge [[Fraortes]] (''Hist''. 1.103), og de assyriske kilder nævner [[Partatua]], konge af Išguza, som allieret. Det var imidlertid mederne, der vandt i det lange løb: [[Assur (oldtidsby)|Assur]] falder i [[614 f.Kr.]], og skyterne optræder som medernes allierede ved belejringen af [[NineveNinive]] i [[612 f.Kr.]] Herefter spiller de ingen rolle i området.
 
Herodot fortæller, at [[persien|perserkongen]] [[Dareios]] angreb skyterne ved at gå op vest om [[Sortehavet]] og slå bro over [[Donau]], men han kunne ikke komme tæt på skyterne, der ikke havde et fast bosted, men hele tiden var på vandring. Den mislykkede kampagne, der dateres til [[512 f.Kr.]], spiller en stor rolle i Herodots historieværk, men nævnes ikke i de mellemøstlige kilder. Dareios nævner derimod selv, i den monumentale [[Behistūn-indskrifter]], at han havde besejret ''Sakā tigraxaudā'', 'de spidshattede skythere', men det er sandsynligvis tale om skythere øst for [[Det kaspiske Hav]] og ikke nord for Sortehavet.