Gladsaxe: Forskelle mellem versioner

Gladsaxe kom til at ligge uden for dendet københavnske oplandsbanenet, mellem Slangerupbanen og Frederikssundbanen. Beliggenheden betød, at Gladsaxe først efterhånden blev inddraget i den fremadskridende forstadsudvikling: mensMens forstadsudviklingen skete i tilknytning til de to jernbaner, især i [[Buddinge]] og Søborggaard, henlålå Gladsaxe som et åbent landområde i midten. Men efterhånden blev dele af byens jorder inddraget til bebyggelse, især jorde nordøst for byen, hvor der udlagdes store villaområder omkring jernbanen sydvest for Buddinge station.

Gladsaxe bys indbyggertal voksede fra 497 i 1921 til 1.573 i 1925, 1.728 i 1930 og 2.785 i 1935.<ref>Folketællingen 1935, s. 163</ref> Samtidig med Gladsaxe by voksede også andre byområder frem i kommunen: [[Søborg]]gaard villaby, [[Buddinge]] stationsby, [[Bagsværd]] stationsby og [[Mørkhøj]] by. Fra 1940 blev indbyggertallet i Gladsaxe Kommune kun opgjort som helhed.<ref>Folketællingen 1940, s. 114</ref>

I [[Fingerplanen]] fra [[1947]] var det forudset, at Gladsaxs jorder syd for landsbyen skulle indgå i en grøn kile mellem to byfingre i tilknytning til henholdsvis [[FarumbanenSlangerupbanen]] (den gangnu [[SlangerupbanenFarumbanen]]) og [[Frederikssundbanen]]. Den grønne kile skulle strække sig helt ind til [[Utterslev Mose]].<ref>Gaardmand, s. 36f</ref> Således gik det ikke. Fingerplanen førte til nedsættelse af et byudviklingsudvalg, og allerede i en [[byudviklingsplan]] nr. 2 fra 1951 var store dele af den planlagte grønne kile forudsat inddraget til bebyggelse.<ref>bilagskort i ''Betænkning vedrørende Partiel Byudviklingsplan Nr. 2 for Københavns-egnens Byudviklingsområde'', København 1951</ref> Senere, i en ny byudviklingsplan fra 1966, blev de resterende områder udlagt til bebyggelse.<ref>bilagskort i Betænkning nr. 438: ''Betænkning vedrørende Partiel Byudviklingsplan Nr. 7 for Københavns-egnens Byudviklingsområde'', København 1966</ref>