Europa: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
KnudW (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved Dipsacus fullonum, fjerner ændringer fra 5.103.33.242 (diskussion | bidrag) Tag: Tilbagerulning |
|||
Linje 1:
{{harflertydig}}
[[Fil:Europe-da.svg|thumb|Europa strækker sig fra [[Nordsøen]] og [[Atlanterhavet]] i vest til [[Uralbjergene]] i øst; og fra [[Middelhavet]] i syd til [[Nordpolen]].]]
[[Fil:Europe satellite globe.jpg|thumb|[[Satellit]]foto af Europa]]
[[Fil:Europe (orthographic projection).svg|thumb|280px|Europa.]]
'''Europa''' er en [[verdensdel]] som strækker sig fra [[Nordsøen]] og [[Atlanterhavet]] i vest til [[Uralbjergene]] i øst; og fra [[Middelhavet]] i syd til [[Nordpolen]]. Det udgør den vestlige tredjedel af kontinentet [[Eurasien]]. Siden [[1700-tallet]] er grænsen mellem Europa og [[Asien]] almindeligvis blevet anset for at gå langs Ural; først [[Uralbjergene|bjergkæden]] og derefter [[Uralfloden|floden]]; [[Det Kaspiske Hav]], [[Manytj-lavningen]] nord for [[Kaukasus]], eventuelt Kaukasus-bjergkæden, [[Sortehavet]], [[Bosporus]]strædet, [[Marmarahavet]] og [[Dardanellerne]].
Europas samlede fladeareal er 10.506.000 km², det vil sige 6,7 % af landmasserne på [[Jorden]]. Det samlede folketal var på 740 millioner i 2015,{{kilde mangler|dato=maj 2016}} hvilket var 11 % af alle mennesker i verden. Afhængigt af hvordan man opgør det har Europa et varierende antal selvstændige lande, imidlertid har [[Europarådet]] 47 medlemslande, hvoraf [[Rusland]] er det største målt på såvel areal som befolkning, mens [[Vatikanstaten]] i [[Rom]] er den mindste.
== Etymologi og [[begrebshistorie]] ==
[[Fil:Moreau, Europa and the Bull.jpg|thumb|''Europa og oksen'', af [[Gustave Moreau]], c. 1869]]
Dette afsnit handler om, hvad ordet ''Europa'' har betydet, og hvilket geografisk område det refererer til, og hvorledes dette har ændret sig de sidste 2500 år.
Det [[græsk]]e begreb Europa er sandsynligvis afledt fra græsk ''eurys'' (= "bred") og ''ops'' (= "ansigt"), hvor ‘bred’ er blevet et beskrivende ord for jorden i sig selv i den (rekonstruerede) [[urindoeuropæiske religion]]. Enkelte sprogforskere har derimod antydet, at Europa er baseret på et [[semitiske sprog|semitisk]] ord, nemlig det [[akkadisk]]e ''erēbu'' i betydningen "solnedgang".<ref>Ernest Klein: ''A comprehensive Etymological dictionary of the English Language'', 1966</ref> Set fra [[Mellemøsten]] går solen ned over Europa, landene i vest. På samme måde antages det, at ordet [[Asien]] kan tænkes at komme fra et semitisk ord som det akkadiske ''asu'', "solopgang".
For den græske geograf [[Hekataios]] bestod den kendte verden af to verdensdele: Europa og Asien. Grænsen gik ved det [[Ægæiske Hav]], [[Azovske Hav]] og [[Marmarahavet]] og [[Don|floden Don]]. For historieskriveren [[Herodot]] var Asien identificeret med det store [[Perserriget|Perserrige]], mens Europa var den græske civilisation.
En brug af ordet som den almindeligste betegnelse for det, som vi i dag opfatter som Europa, hører til moderne tid. I [[antikken]] omtalte man [[det romerske rige]] som "Rom" eller "Imperium Romanum". Der fandtes da ikke noget geografisk udtryk som inkluderede riget nord for Middelhavet og som desuden inkluderede områderne beboet af germanske og slaviske stammer i Nord- og Østeuropa.
Ordet spredte sig fra græsk til Europas romanske sprog gennem en berømt [[myte]]. som blev genfortalt i [[senantikken]]. I [[græsk mytologi]] var [[Europa (mytologi)|Europa]] en [[fønikerne|fønikisk]] prinsesse, som blev forført af [[Zeus]] i form af en hvid [[okse]] og ført til øen [[Kreta]], hvor hun fødte [[Minos]], [[Rhadamantys]], og [[Sarpedon]]. For [[Homer]] var Europé ([[græsk]] Ευρωπη) den mytologiske dronning af Kreta, ikke stedet, som hun blev ført til. I lighed med andre græske myter er denne myte næppe ophavet til ordet Europa i sig selv, men skabt i eftertid for at give ordet en spændende forhistorie. Senere blev Europa ensbetydende med fastlandet [[Grækenland]], og omkring 500 f.Kr. omfattede betydningen efterhånden også landene nord for Grækenland.
Myten om prinsesse Europa er blevet overbragt af tre af senantikkens historiefortællere: [[Augustin af Hippo|St. Augustin]], [[Isidor af Sevilla]] og [[Orosius]]. Det er usikkert. hvor de regnede grænsen mellem verdensdelene (''orbis terrarum''). For [[Orosius]] gik grænsen mellem Asien og Europa gennem floden [[Don]] og det [[Azovske Hav]]. Orosius blev kilde for 900-tallets frankiske lærde [[Richter af St. Rémy]], der fremstillede verden som tre ''orbis plaga'' hvor ''Mare Nostrum'' (Middelhavet) var skellet mellem verdensdelene. Richter regnede flere af folkeslagene, som slog sig ned i Europa i [[Folkevandringstiden]] for at komme fra Asien. [[Langobarder|Lombardernes]] historieskriver [[Paulus Diaconus]]<!--Paul the Deacon på engelsk--> (død 797?) regnede lombarderne for at have flyttet fra øen [[Skandinavien|Scandinavia]] <!--staves med C i originalkilden--> på grund af overbefolkning. Det lader til, at Skandinavien dengang ikke blev regnet for en del af Europa. Dette skyldes vel, at graden af civiliserethed var blevet introduceret som et kriterium for at være en del af "Europa".<ref name=Leyser>Karl J. Leyser: ''Concepts of Europe in the Early and High Middle Ages'' [[Past and Present]], No. 137, The Cultural and Political Construction of Europe. (Nov., 1992), pp. 25-47</ref>
I [[senantikken]] og [[middelalderen]] var det mere normalt at skelne mellem "Kristenheden" og hedenske områder, end at bruge betegnelsen Europa. Men indenfor "Kristenheden" begyndte begrebet Europa gradvis at få den betydningen, som det har i dag. Ved at referere til "Europa" i hyldestdigt til frankiske konger viste de både, at de var lærde og belæste i den antikke arv, samtidigt med at referencer til Kongen som "Europas konge" indgød aspirationer om fremtidige erobringer. Omend magten ikke strakte sig langt udover Frankerriget, kunne skjaldene i det mindste smigre kongen med at være berømt i "hele Europa". Ved [[Karl den Store]]s hof blev referencer til Europa-begrebet hyppigere. For eksempel priste [[Catwulf]] Kong Karl i [[775]] for at være blevet udpeget til at blive Europas konge (''Regni Europae''). Karl den Stores hof brugte imidlertid helst begrebet ''Imperium Christianum'', ikke det geografiske begreb Europa som betegnelse for frankernes rige. [[Karolingerne]] opfattede hovedstaden [[Aachen]] som det andet [[Rom]], og deres rige som [[Romerriget]]s genkomst i Europa. Der er blevet overleveret flere kilder hvor Karl omtales som ''rex, pater Europe'' (konge, Europas far).<ref name=Leyser />
En anden terminologi, som blev brugt i middelalderen for at skelne mellem det, som vi i dag regner for (Vest)Europa, og verden for øvrigt, er parret [[Occidenten]] / [[Orienten]]. Occidenten, af [[latin]] ''Oc + cadere'' ~ (dit solen) falder ned = Vesten. Occidenten var dermed den vestlige kristenhed, som udgjorde størstedelen af Europa.
Lærde kristne i 600-tallet som [[Isidor af Sevilla]] førte ud fra sit bibelske historiesyn verdens befolkning tilbage til [[Noa]]s edterkommere: [[Jafet]], [[Sem]], og [[Ham]]. Europæerne stammede fra Jafet, derfor havde folkeslag som [[frankerne]], [[alemannerne]], [[latinerne]] og [[briterne]] alle samme ophav.
=== Skellet mellem Øst- og Vesteuropa ===
Det begrebsmæssige skel mellem Vesteuropa og Østeuropa blev introduceret af oplysningsfilosoffen [[Voltaire]] i en biografi over den svenske kong [[Karl 12. af Sverige|Karl 12.]] fra 1731.<ref>[[Larry Wolff]]: ''Inventing Eastern Europe'' Stanford UP 1994</ref>
Dette skel blev cementeret under den kolde krig, da de østeuropæiske lande blev sovjetiske vasalstater. Efter [[Berlinmuren]]s fald, ville enkelte genoplive udtrykket Østmiddel-Europa for at skabe kontinuitet til historien før verdenskrigene. Imidlertid ser det ud til, at ordet Centraleuropa er blevet det hyppigst brugte begreb for at beskrive de eks-kommunistiske stater, som ikke var en del af [[Sovjetunionen]].
=== Europa på andre sprog ===
Et stort antal af verdens sprog benytter ord som er afledt af "Europa" for at referere til kontinentet, for eksempel benytter [[Kinesisk (sprog)|kinesisk]] det fonetisk lignende ord Ōuzhōu (欧洲).
== Historie ==
{{Uddybende|Europas historie}}
=== Forhistorisk Europa ===
==== Palæolitisk ====
[[Homo erectus]] og [[Neandertaler]]ne slog sig ned i Europa længe før det moderne menneske, [[Homo sapiens sapiens]] viste sig. De ældste menneskeben ([[homo georgicus]]) er fundet i [[Dmanisi]], [[Georgien]], dateret 2.000.000 år tilbage. De tidligste spor af det moderne menneske kan stamme 35.000 år tilbage i tiden. Spor efter permanente bosætninger kan dateres til det 7. millenium f. Kr., i [[Bulgarien]], [[Rumænien]] og [[Grækenland]].
==== Neolitisk ====
[[Fil:European Late Neolithic.gif|thumb|Neolitisk Europa]]
Den [[neolitisk]]e tidsperiode nåde Centraleuropa i det 6. millenium f. Kr. og Nordeuropa i det 5. og 4. millenium. Der er ingen præhistorisk kultur som dækker hele Europa.
==== Bronzealderen ====
{{Uddybende|Bronzealderen}}
Bronzealderen er en betegnelse på en periode i menneskets historie som fandt sted mellem [[stenalderen]] (nogen steder [[kobberalder]]en) og [[jernalderen]]. Perioden har fået sit navn fordi [[bronze]] var det mest avancerede materiale man havde for tilvirkning af redskaber, våben og smykker på den tid. Bronze er en legering som består af ca. 90 % [[kobber]] og 10 % [[tin]]. Den var meget kostbar, og man brugte derfor fortsat en mængde stenredskaber helt frem til romersk jernalder.<br />(Opdelingen af oldtiden i tre perioder; sten-, bronze- og jernalder, blev oprindelig formuleret af den danske [[arkæolog]] [[Christian Jürgensen Thomsen]].)
Bronzealderen indtræffer til forskellige tider, afhængig af hvilke steder man snakker om. De ældste kendte bronzegenstande er fra [[Mellemøsten]] ([[Egypten]] og [[Mesopotamien]]) ca. 3500 f.Kr. Herfra breder det sig til [[Grækenland]] 3200 f.Kr., [[Østeuropa]] 2500 f.Kr., [[Vesteuropa]] 2200 f.Kr., Kina 2000 f.Kr., og [[Skandinavien]] 1800 f.Kr.
[[Fil:Rectified Languages of Europe map.png|thumb|Lingvistisk Europa]]
[[Fil:Grossgliederung Europas.png|thumb|Europa i regioner]]
[[Fil:First.Crusade.Map.jpg|thumb|Europa, ca år 1000]]
=== Jernalderen ===
{{Uddybende|Jernalderen}}
Jernalderen er i [[arkæologi]]en regnet som den tidsperiode hvor brugen af [[jern]] er fremtrædende i produktionen af våben og redskaber. I Danmark begyndte jernalderen fra omkring år 500 f.Kr., men de tidligste spor af jernudvinding er meget ældre, måske så tidligt som år 3000 f.Kr. Det tog bortimod 1000 år fra menneskeheden opdaget jernudvinding til kundskaben nåde Norden. Jernalderen begyndte på forskellige tider på forskellige steder i Europa.
I Europa og [[Asien]] efterfølger jernalderen bronzealderen, mens den i resten af verden efterfølger [[stenalder]]en direkte. Det er vanskeligt at tidfeste jernalderen nøjagtigt for en enkelt region, men det refererer til den tidsperiode hvor brugen af jern er det mest avancerede metalarbejde til en civilisation.
=== Oldtidens Grækenland og Romerriget ===
{{Uddybende|Oldtidens Grækenland|Romerriget}}
[[Fil:Europe map 220BC.PNG|thumb|Europa, ca. 220 fvt.]]
Oldtidens Grækenland var enerådende og nyskabende indenfor forskellige styreformer ([[det athenske demokrati]]), [[filosofi]], [[videnskab]], politik, sport, teater og musik. De græske bystater grundlagde flere kolonier ved [[Sortehavet]], [[Middelhavet]], [[Lilleasien]], [[Sicilien]] og i Syd[[italien]]. Den græske verden kom til et halt ved den [[Peloponnesiske Krig]], og den senere [[Makedonien]]s ekspansion i det [[4. århundrede f.Kr.]]
Meget af den græske kundskab blev assimileret af [[Romerriget|romerne]] og spredt udover det europæiske kontinent. Romerriget havde sit center ved Middelhavet, og kontrollerede alle de nærliggende lande omkring havet. Den nordlige grænse var i form af naturlige hindringer, som floderne [[Rhinen]] og [[Donau]]. Under kejser [[Trajan]], i det andet århundrede, nåede riget sit territorielle højdepunkt, hvor [[Storbritannien]], [[Dakien]] (dagens [[Rumænien]]) og dele af [[Mesopotamien]] var inkluderet. Kejserrigets første periode, ''[[Pax Romana]]'', bragte fred med sig, civilisation og effektive centraliserede regeringer til de underlagte områder, men i det 3. århundrede begyndte riget at skrante gennem en serie af borgerkrige og økonomiske, samt sociale kriser.
=== Vikingetiden ===
{{Uddybende|Vikingetiden}}
Vikingetiden er en periode i nordeuropæisk historie som strækker sig fra sidste del af [[700-tallet]] til midten af [[1000-tallet]].
=== Middelalderen ===
{{Uddybende|Middelalderen}}
Middelalderen regnes i Europa som tiden mellem [[500]] og [[1500]] e.Kr. eller mellem [[Romerriget]]s fald og [[Reformationen]] i begyndelsen af 1500-tallet. Det er også almindeligt at anse middelalderen som slut i [[1492]], da [[Christoffer Columbus]] ankom til [[Amerika]].
=== Den sorte død ===
{{Uddybende|Den sorte død}}
[[Fil:Bubonic plague map.PNG|thumb|Kort som viser den sorte døds udbredelse, årene 1347 - 1351]]
Den sorte død, en [[pest|byldepest]], er den største katastrofe [[jorden|verden]] har oplevet i fredstid. [[Italien]] blev ramt i [[1347]], og pesten spredte sig videre via handelsveje til andre dele af Europa og det nordlige [[Afrika]] og [[Mellemøsten]] gennem [[1348]]. Endvidere spredte den sig til [[Mesopotamien]], [[Spanien|Sydspanien]], Nordeuropa (bl.a. [[Danmark]]) og til sidst [[Rusland]] i 1351. [[Polen]] lukkede sine grænser, og blev sparet for pesten. [[Island]] blev delvis sparet, siden mandskaberne på skibene stort set døde før de kom frem. Ca. 1/3 af befolkningen her døde.
=== Reformationen ===
{{Uddybende|Reformationen}}
Reformationen var en religiøs omvæltning fra [[Den katolske kirke|katolicisme]] til [[protestantisme]] i dele af Europa i [[1500-tallet]], udløst af [[Martin Luther]]. Reformationen spredte sig senere fra [[Tyskland|Nordtyskland]] til [[Skandinavien]], [[Schweiz]] og [[Frankrig]]. I [[England]] opstod der parallelt en reformation baseret på politiske hensyn, som senere tog meget af den samme retning som reformationen på kontinentet.
=== Napoleonskrigene ===
{{Uddybende|Napoleonskrigene}}
Napoleonskrigene udspandt sig fra [[1800]] til [[1815]] i kølvandet af [[den franske revolution]]. Tidsperioden blev frem for alt præget af kampen mellem [[Napoléon Bonaparte]]s [[Frankrig]] på den ene side og [[Storbritannien]], de [[Tyskland|tyske]] stater og [[Rusland]] på den anden. Frankrig led det endelige nederlag ved [[slaget ved Waterloo]] i [[1815]].
=== Restaurationstiden ===
{{Uddybende|Wienerkongressen}}
Wienerkongressen blev afholdt fra [[1814]] til [[1815]] og havde som mål at genskabe magforholdene i Europa før de 25 år lange revolutions- og Napoleonskrige. Kongressen fastslog politiske grænser som kom til at vare til 1914, og slog fast at princippet om [[Fyrstesuverænitetsprincippet|fyrstesuveræniteten]] skulle være dikteret af magtforholdene, ikke [[folkesuverænitetsprincippet|folkesuveræniteten]].
=== 1. og 2. verdenskrig ===
{{Uddybende|1. verdenskrig|2. verdenskrig}}
[[Fil:Second world war europe 1941-1942 map en.png|thumb|Politisk kort over Europa, årene 1941-42]]
1. verdenskrig er en af de blodigste [[krig]]e nogensinde udkæmpet i Europa. Den varede fra [[august]] [[1914]] til [[11. november]] [[1918]], og medførte væsentlige ændringer af Europa-kortet. Nye stater opstod efter nationalstatprincippet; [[Østrig-Ungarn]] forsvandt og blev erstattet af en mængde mindre centraleuropæiske stater (mens [[Tyskland]] blev omformet fra [[monarki]] til [[republik]]).
2. verdenskrig var den mest omfattende [[krig|militære konflikt]] i verdenshistorien, og involverede en stor del af verdens lande og blev udkæmpet samtidig i flere verdensdele. Selv om der havde været krig Asien siden [[1931]]; er mest udbredte opfatning blandt faghistorikere og folk flest at 2. verdenskrig udbrød i Europa i [[1939]], da [[Tyskland]] invaderede [[Polen]] 1. september med påfølgende krigserklæringer fra [[Storbritannien]] og [[Frankrig]].
2. verdenskrig raste frem til [[1945]], og endte med aksemagtenes totale nederlag. I løbet af krigen havde hele 60 millioner mennesker mistet livet, noget som gør 2. verdenskrig til historiens blodigste konflikt.
Mod slutningen af 1944 var Tyskland hårdt presset på alle fronter. Krigen til søs var tabt, Østeuropa var faldet i sovjeternes hænder, og på vestfronten var de allierede overlegne så vel i luften som på bakken. Den [[8. maj]] [[1945]] undertegnede Tyskland en betingelsesløs kapitulation overfor de allierede, og dagen efter blev dette gentaget overfor de sovjetiske styrker.
=== Den russiske revolution ===
{{Uddybende|Den russiske revolution}}
Den russiske revolution i [[1917]] var en politisk bevægelse i [[Rusland]] som endte med at den provisoriske [[regering]] som havde erstattet [[zar]], blev smidt. Den førte til oprettelsen af [[Sovjetunionen]] som varede til [[1991]]. [[Revolution (politik)|Revolutionen]] havde to forskellige faser. Den første var [[Februarrevolutionen (Rusland)|Februarrevolutionen]], som fjernede zar [[Nikolaj 2. af Rusland]], den sidste zar, og som forsøgte at oprette en liberal [[republik]]. Den anden fase var [[Oktoberrevolutionen]], hvor sovjeterne tog magten fra den provisoriske regering. Denne revolution var inspireret og senere kontrolleret af [[Vladimir Lenin]]s [[Bolsjevik]]-parti. Mens mange historiske begivenheder fandt sted i [[Moskva]] og [[St. Petersborg]] var det også en bred bevægelse i landsbyer hvor bønder beslaglagde og omfordelte landområder.
=== Den kolde krig ===
{{Uddybende|Den kolde krig}}
Den kolde krig ([[1948]]–[[1989]]) var rivaliseringen som udviklet sig efter [[2. verdenskrig]] mellem grupperne af nationer som praktiserede forskellige ideologier og politiske systemer. På den ene side var [[Sovjetunionen]] (U.S.S.R.) og dens allierede, ofte refereret til som [[Østblokken]]. På den anden side var [[USA]] og dens allierede, ofte refereret til som [[Vestblokken]]. Man siger gerne at den kolde krig endte i [[1989]], da [[Berlinmuren]] faldt, eller i [[1991]], da [[Sovjetunionen]] blev opløst.
=== Den Europæiske Union ===
{{Uddybende|Den Europæiske Union}}
Den Europæiske Union har trinvis udviklet sig siden [[1953]] fra at være et regeringssamarbejde på afgrænsede politiske områder, til at blive en vidtgående statssammenslutning hvor beslutningskompetance på flere lovområder er overført til fællesorganerne.
== Geografi ==
{{Uddybende|Europas geografi}}
[[Fil:Europe topography map en.png|thumb|[[Topografi]]sk kort over Europa]]
Geografisk er Europa en del af den større landmasse kendt som [[Eurasien]]. Kontinentet begynder ved [[Uralbjergene]] i [[Rusland]], hvilket definerer Europas østlige grænse mod [[Asien]]. Den sydøstlige grænse med Asien er ikke universelt defineret. Det er almindeligt at definere [[Uralfloden]] eller [[Emba]]floden som mulige grænser. Grænsen fortsætter med [[Det Kaspiske Hav]] og derefter [[Kaukasus]]-bjergene, alternativt [[Mtkvari|Kurafloden]] i [[Kaukasus]]. Derefter videre til [[Sortehavet]], [[Bosporus]], [[Marmarahavet]] og [[Dardanellerne]]. Dette kompletterer grænsen mod Asien. Nogle geografer anser i stedet [[Aserbajdsjan]] og [[Armenien]]s sydlige grænser med [[Iran]] og [[Tyrkiet]]s sydlige og østlige grænser med [[Syrien]], [[Irak]] og [[Iran]] som grænsen mellem Asien og Europa af kulturelle årsager. [[Middelhavet]] deler Europa og [[Afrika]] i syd. Den vestlige grænse er [[Atlanterhavet]], men [[Island]], meget længere ude end det nærmeste punkt i Afrika, er også anset for at være en del af Europa. Europas geografiske center er ikke fastslået, men bliver debatteret af geografer.
Ideen om at Europa er et kontinent er ikke universelt godtaget. Nogle ikke-europæiske tekster refererer til et [[Eurasien]]-kontinent, eller til et europæisk underkontinent, fordi Europa ikke er omgivet af hav, og i meget større grad er et kulturelt heller end et geografisk definerbart område.
=== Landformer ===
De to største landformer er "hoved-Europa" og [[Skandinavien]] i nord, skilt fra hinanden af [[Østersøen]]. Tre mindre halvøer, [[Den iberiske halvø]], [[Italien]] og [[Balkanhalvøen|Balkan]], springer ud i [[Middelhavet]] fra syd. Østover udvider Europa sig indtil grænsen mod Asien ved [[Uralbjergene]].
Landskabet i Europa varierer meget over relativt små områder. De sydlige områder består af bjerge. Bevæger en sig opover synker terrænet fra de høje [[Alperne|Alper]], [[Pyrenæerne]] og [[Karpaterne]] gennem høje bjergområder ind til de lave områder i nord. Høje bjerge eksisterer også langs den nordvestlige havgrænse, begyndende vest på [[De britiske øer]], og fortsætter langs hele [[Norge]].
[[Fil:Staritsa.jpg|thumb|Billede af Volga som løber igennem [[Staritsa]], [[Tver oblast]] i Rusland. Billedet blev taget af [[Sergej Mikhajlovitj Prokudin-Gorskij]] i 1912.]]
Europas landformer består i tillæg til den generelle beskrivelse også af en række afvig. Underregioner så som [[Den iberiske halvø]] og [[Italien]] har sine egne komplekse geologiske strukturer, på samme måde som "hoved-Europa" også indeholder afvig så som bjergplateauer, floddale og kratere. [[Island]] og [[De britiske øer]] har egne geologiske strukturer. Mens Island er et eget land i [[Nordsøen]] som kun tilhører Europa af politiske grunde, mens De britiske øer er høje områder som var knyttet til fastlandet, indtil det stigende havniveau adskilte området til en ø.
Kontinentets mange forskellige geologiske landformer var med på at gøre sit til at forskellige nationer gennem historien etablerede sig i Europa, og blev holdt adskilt længe.
=== Floder ===
[[Fil:0905 Odra Domiąża ZP.JPG|thumb|[[Oder]] i [[Police (Polen)|Police, Polen]]]]
Europas længste flod er [[Volga]] med 3531 kilometer. Derefter kommer [[Donau]] med 2850 kilometer og tredje længste er [[Uralfloden|Ural]] (2428 km) som ligger ved grænsen til [[Asien]]. Andre mindre floder er [[Dnepr]] (2290 km), [[Don]] (1950 km), [[Petjora (flod)|Petjora]] (1809 km), [[Kama (flod)|Kama]] (1805 km), [[Oka (flod)|Oka]] (1500 km), [[Belaja]] (1430 km), [[Dnestr]] (1352 km) og [[Rhinen]] (1234 km).
=== Bjerge ===
[[Fil:Aiguille du midi et mont blanc.JPG|thumb|[[Mont Blanc]], Europas højeste bjerg hvis [[Kaukasus]] ikke medregnes Europa]]
Hvilket bjerg, der er Europas højeste, afhænger af, om [[Kaukasus]] regnes med som en del af Europa.
Europas højeste bjerg, Kaukasus medregnet:
# [[Elbrus]] (5642 m), Rusland, Kaukasus
# [[Dykh-Tau]] (5203 m), Rusland, Kaukasus
# [[Rustaveli]] (5201 m), Georgien, Kaukasus
Europas højeste bjerg, uden Kaukasus:
# [[Mont Blanc]] / Monte Bianco (4808 m; med iskappe), grænsen Frankrig–Italien, [[Alperne]]
# [[Dufourspitze]] (4634 m; [[Monte Rosa|Monte Rosa-massivet]]), grænsen Schweiz–Italien, Alperne
# [[Dom (bjerg)|Dom]] (4545 m), Schweiz, Alperne
[[Fil:Rainbow at Ladoga.jpeg|thumb|Regnbue over Ladoga]]
=== Indsøer ===
Den største indsø er [[Ladoga]] i Rusland, den næststørste er [[Onega (sø)|Onega]] i Rusland og den tredjestørste [[Vänern]] i Sverige.
=== Øer ===
Den største ø er [[Storbritannien (ø)|Storbritannien]]. Andre store øer er [[Island]], [[Irland (ø)|Irland]], [[Sicilien]], [[Sardinien]], [[Korsika]], [[Kreta]], [[Cypern]], [[Sjælland]], [[Svalbard]], [[Novaja Zemlja]] og [[Mallorca]].
== Lande i Europa ==
{| border="0" cellpadding="2"
|-----
|
* [[Albanien]]
* [[Andorra]]
* [[Armenien]] (kulturel del af Europa men ikke geografisk - også i [[Asien]])
* [[Aserbajdsjan]] (også i [[Asien]])
* [[Belgien]]
* [[Bosnien-Hercegovina]]
* [[Bulgarien]]
* [[Cypern]] (kulturel del af Europa men ikke geografisk)
* [[Danmark]]
* [[Estland]]
* [[Finland]]
* [[Frankrig]]
* [[Georgien]] (også i [[Asien]])
* [[Grækenland]]
* [[Holland]]
* [[Hviderusland]]
* [[Irland]]
* [[Island]]
* [[Italien]]
* [[Kazakhstan]] (også i [[Asien]])
* [[Kosovo]] * (Pr. 1. marts 2017 godkendt af 111 ud af 193 [[FN]]-lande)
* [[Kroatien]]
* [[Letland]]
* [[Liechtenstein]]
* [[Litauen]]
* [[Luxembourg]]
| valign="top" |
* [[Makedonien]]
* [[Malta]]
* [[Moldova]]
* [[Monaco]]
* [[Montenegro]]
* [[Norge]]
* [[Polen]]
* [[Portugal]]
* [[Rumænien]]
* [[Rusland]] (også i [[Asien]])
* [[San Marino]]
* [[Schweiz]]
* [[Serbien]]
* [[Slovakiet]]
* [[Slovenien]]
* [[Spanien]]
* [[Storbritannien|Storbritannien og Nordirland]]
* [[Sverige]]
* [[Tjekkiet]]
* [[Tyrkiet]] (også i [[Asien]])
* [[Tyskland]]
* [[Ukraine]]
* [[Ungarn]]
* [[Vatikanstaten]]
* [[Østrig]]
|}
Den geografiske grænse mellem Europa og [[Asien]] er [[Uralbjergene]] og [[Uralfloden]]. Fra det [[Kaspiske Hav]] følger grænsen [[Kaukasus]] gennem [[Aserbajdsjan]] og [[Georgien]] til [[Sortehavet]]. Videre gennem [[Bosporus]],[[Marmarahavet]] og [[Dardanellerne]] til [[Middelhavet]].
[[Cypern]] og [[Armenien]] ligger geografisk udenfor Europa, men de anses for at være en del af Europa på grund af de kulturelle bånd. Pr. 1. marts 2017 er Kosovo godkendt af 111 ud af 193 [[FN]]-lande).
{{clear}}
{{Europas lande billedkort|thumb|center|450px}}
{{-}}
== Se også ==
Line 235 ⟶ 238:
|wikt = Europa
}}
* [http://www.rejseklar.dk/verdenskort/europa.htm Europa – Direkte adgang til de europæiske lande i tal – ved rejseklar.dk]
* [http://www.meteoschweiz.ch/web/de/wetter/aktuelles_wetter/satellitenbild.Par.0004.DownloadFile.ext.tmp/satellitenloop.gif Europas vejr de sidste 24 timer] (kræver billed-looping)
| |||