Alfred den Store: Forskelle mellem versioner

[[Fil:Alfred king of Wessex London 880.jpg|thumb|left|Mønt af Alfred, konge af Wessex, London, 880 (basseret på en romersk model).<br />'''''Obv''''': King with royal band in profile, with legend: ÆLFRED REX "King Ælfred".]]

Mens Alfred planlagde sin brors begravelse, besejrede danskerne den engelske hær uden Alfred på et ukendt sted og igen ved Wiltopn i maj, hvor Alfred var med. Nederlaget ved Wilton ødelagede Alfreds forhåbninger om at drive danskerne ud af [[Wessex]], og i stedet for måtte han slutte fred med de danske [[viking]]er. Kilderne fortæller ikke om fredsaftalens vilkår, men [[biskop Asser]] overdriver givetvis og gengiver, at "hedningerne" var villige til at trække sig tilbage fra Wessex med [[Gud]] som garant. En vikingehær forlod [[Reading]] i efteråret 871 for at tage vinterophold i [[London]]. Selv om hverken biskop Asser eller de angelsaksiske [[krønike]]r nævner det, betalte Alfred sikkert vikingerne for at forlade landet, ligesom mercianerne gjorde det de næste år.<ref>Abels, Richard, Alfred the Great: ''War, Kingship and Culture in Anglo-Saxon England'' (1998), s. 140-1</ref>

Skattefund fra vikingernes besættelse af London i 871/2 er udgravet i [[Croydon]], Gravesend, og ved [[Waterloo Bridge]]; fundene tyder på, at omkostningerne ved fredsslutningen med vikingerne var noget mere bekostelige, end Asser beskriver. I de næste år besatte danskerne andre dele af England, og i 876 lykkedes det [[Guthrum den uheldige]] at slippe forbi den engelske hær og angribe det engelskbesatte område [[Wareham]] i [[Dorset]]. Alfred forsøgte at belejre dem, men han var ude af stand til at tilbageerobre Wareham. Derfor forhandlede han fred med udveksling af [[Gidsel|gidsler]] og løfter, som danskerne svor ved en hellig ring, brugt ved dyrkelse af [[Thor]]. Danskerne brød alligevel [[fredsaftale]]n, myrdede alle de engelske gidsler og flygtede i mørket til [[Exeter]]. Dér belejrede Alfred dem, og da en dansk hjælpeflåde blev ødelagt i en [[storm]], var danskerne nødt til at trække sig tilbage til [[Mercia]]. Allerede i [[878]] vendte de tilbage og angreb [[Chippenham]], hvor Alfred havde boet i julen. "''De fleste af indbyggerne blev dræbt - undtagen kong Alfred, og med ham drog en lille gruppe fra træ til træ og sump til sump, og efter [[påske]] byggende han en [[fæstning]] i [[Athelney]], en ø i [[marsk]]en i [[Somerset]], og derfra kæmpende han imod fjenden.''" Det lykkedes Alfred at stifte en effektiv modstandsbevægelse mod danskerne og mobilisere de lokale [[milits]]er fra Somerset, [[Wiltshire]] og [[Hampshire]] fra [[fort]]et på Athelney. En historie om Alfred den Store, som går tilbage til det 12. århundredes krøniker, fortæller, hvordan han efter flugten fik husly i Somerset hos en bondekone, som ikke kendte ham. Hun bad ham holde øje med de brød, som hun var ved at stege over ilden. Alfred tænkte på sine problemer, og brødet blev svedet, og konen rasende. Da hun fandt ud af Alfreds identitet, bad hun om undskyldning; men det ville han ikke høre tale om.