Alfred blev født i 849 på Wantage i Oxfordshire, som yngste søn af kong [[Kong Æthelwulf af Wessex]] og hans første kone, [[Osburga]]. I 868 blev Alfred gift med [[Ealhswith]], datter af [[Æthelred af Mucil]].<ref>[http://omacl.org/KingAlfred/ Asser – Kong Alfreds liv]</ref> Ifølge de angelsaksiske [[krønike]]r besøgte Alfred [[Rom]] som fem-årig. [[Pave Leo 4.]] udpegede efter sigende drengen til saksernes fremtidige konge; en påstand, der fik betydning, da Alfred gjorde krav på tronen efter sin brors død i [[865]]. Denne bror havde nemlig en søn og arving. Hvad pave Leo 4. præcis har udtrykt om Alfreds fremtidige rolle, er omdiskuteret, da alle Alfreds tre ældre brødre på det tidspunkt var i live. Pave Leo 4. siger i et senere brev, at Alfred blev udpeget som "[[konsul]]". Hvad der ligger i denne titel, er uvist. En fejlfortolkning af titlen og udpegningen – tilsigtet eller utilsigtet – kan forklare forvirringen omkring Alfreds krav på tronen.<ref>Wormald, Patrick, 'Alfred (848/9-899)', Oxford Dictionary of National Biography (Oxford University Press, 2004).</ref> En anden teori om Alfreds krav på tronen i [[Wessex]] bygger på hans næste besøg i Rom, hvor han var med sin far på [[pilgrim]]srejse.
Efter hjemkomsten i [[856]] blev kong Æthelwulf afsat af sin søn [[Æthelbald af Wessex]]. Den truende [[borgerkrig]] mellem far og søn resulterede i, at [[Wessex]]' stormænd samledes for at finde et [[kompromis]]. Det blev til, at de vestlige [[grevskab]]er (dvs. det oprindelige Wessex) blev kontrolleret af Æthelbald, mens de østlige områder blev kontrolleret af hans far. Efter Æthelbalds død blev Wessex på skift regeret af Alfreds tre ældre brødre, indtil Alfred overtog tronen.
