Familie (menneske): Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m bot: sync commonscat med egenskab P373 |
Nordfra (diskussion | bidrag) →Etymologi: Illustration. |
||
Linje 13:
Der er bred kulturel variation af forskellige familiekonstruktioner imellem verdens folk - der er altså mange forskellige måder hvorpå biologisk reproduktion og kulturel socialisering organiseres. I nogle kulturer er familien først og fremmest en [[kernefamilie]] bestående af en mand og en kvinde og deres fælles børn. I mange samfund er familien først og fremmest en husstand eller "udvidet familie", der kan inkludere flere flere generationer og flere par med deres børn. I nogle samfund er familie og slægt patrilineært - i såfald regnes børn kun som en del af deres fars familie, og kvinder bliver en del af deres mands familie og mister tilknytningen til deres egen faders familie, og andre er matrilineære og regner kun slægtskab gennem moderens side. Andre samfund i gen beregner sælgtskab og familierelationer bilateralt, således at børn er en del af både deres moders og deres faders slægt og familierelationer.<ref>David Parkin. 1997. Kinship: An Introduction to the Basic Concepts. Wiley.</ref> I moderne samfund som det danske er der ofte diskussoin om hvordan familien bør defineres, og hvilke udviklinger i familiestrukturen der er ønskelige. Foreksempel har ægteskabet som familielivets centrale institution ændret karakter i det danske samfund i takt med at skilsmisser blev mere og mere almindelige, og nye familieformer så som den "sammenbragte familie" opstod. Nye ægteskabsformer såsom registreret partnerskab for homoseksuelle par, har også udfordret og ændret traditionelle forståelser af familiens struktur og samfundsrolle.<ref>Hanne Overgaard Mogensen og Karen Fog Olwig". 2013. "Familie og Slægtskab - Antropologiske perspektiver". Institut for Antropologi. Samfundslitteratur.</ref>
== Etymologi ==
[[Fil:Ehepaar mit Kind.JPG|thumb|300px|Romerne er ophav til ordet "familie".]]
Ordet "familie" kommer fra klassisk [[Romerriget|romersk]] {{lang-la|familia}}, med betydningen: en [[husstand]] med den mand, som var familieoverhoved ([[pater familias]]), hans [[hustru]], hans børn og nærmeste pårørende, samt [[slaveri|slaver]] og [[husdyr]].<ref>cf. {{harvtxt|Etymonline|2018}}</ref>
=== En husstand ===
Men også ordets historie afspejler den gamle romerske betydning, på [[Engelsk (sprog)|engelsk]] senest i 1500-tallet, og på [[Tysk (sprog)|tysk]] i 1400-1500-tallet.
<ref>{{harvtxt|Etymonline|2018}} og {{harvtxt|dwds|1993}} </ref>
Mere broget er det at fastslå ordets vej til det danske sprog. Fra begyndelsen af 1900-tallet anfører [[ODS]] den primære betydning "tjenestefolk, tyende", men samtidigt signeret forældet (†). Men den følgende betydning omfatter netop forståelsen
▲Fra begyndelsen af 1900-tallet anfører [[ODS]] den primære betydning "tjenestefolk, tyende" men samtidigt signeret forældet (†). Men den følgende betydning omfatter netop forståelsen 'husstand', og "tidligere tillige tyende".
<ref>{{harvtxt|ODS|1922}}; {{harvtxt|Moth|1700a}}; {{harvtxt|Moth|1700b}} </ref>
==== Husstand i [[Norden]] ====
; Heimamenn
På [[oldnordisk]] omtalte man husstanden som ''heimamenn'' med den ordrette betydning "hjemmemennesker". Ordet benyttes hyppigt i de [[islandske sagaer]] -
Line 36 ⟶ 33:
; Hjon
''Hjon'', fra oldnordisk ''hju'', brugtes om ægtefæller og tyende, eller simpelthen medlemmer af en husstand.<ref>{{harvtxt|ODS|1926a}}; {{harvtxt|saob|1931}}</ref> I moderne [[nynorsk]] har ''hjonelag'' stadig betydningen "samliv i ægteskab".<ref>https://www.naob.no/ordbok/hjonelag</ref>
''Hju'' var forbundet med et gårdhushold (''bu''), både som økonomisk enhed og en social gruppe, og nært afledt findes ''skuldahju'', som er "''de, en husbond er forpligtet til at forsørge, og de, der må arbejde med dette formål for øje''".<ref>''Den nordiske verden'' bind 2 (s. 179)</ref>
<!--
Har det nogen relevans til artiklens tematik?
-->
Lidt ''
== Familiens medlemmer ==
| |||