Lovgivende magt: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Pugilist (diskussion | bidrag) sletter den værste urigtighed - artiklen tænger til en gennemskrivning, gerne med en oversættelse af den engelske eller tyske artikel |
m Datomaerker kilde mangler-skabeloner |
||
Linje 5:
Efter [[Charles-Louis de Secondat Montesquieu|Montesquieus]] [[Magtadskillelse|magtadskillelseslære]] som formuleret i værket ''[[De l'esprit des lois]]'' ('Lovenes ånd') opdeles magten i tre: Den lovgivende, den [[Udøvende magt]udøvende]] og den [[dømmende magt]]. Hver især er er knyttet sammen, således at ingen af de tre magter kan herske uindskrænket.
I [[Danmark]] er den lovgivende magt placeret hos [[Folketinget]].<ref>Formelt set er den lovgivende magt i Danmark placeret hos Folketinget og Kongen i forening, jf. [https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=45902 Grundlovens § 3]. Det viser sig ved, at Kongen (regenten) skal stadfæste (underskrive) de love som Folketinget har vedtaget, jf. Grundlovens § 22. I praksis udøver regenten sine beføjelser gennem regeringen, og afviser regeringen således en vedtaget lov, kan denne ikke gennemføres. Folketinget kan i så fald afsætte regeringen.</ref> I [[Storbritannien]] er den lovgivende magt hos [[Det britiske parlament|Parlamentet]]{{
I f.eks. præsidentialsystemer betragtes den lovgivende magt som sideordnet med og uafhængig af den udøvende magt og den dømmende magt.{{
Den lovgivende magt kan bestå af et eller flere ''kamre'', ''huse'' eller ''ting'', som regel et eller to. I Danmark har man således haft en opdeling mellem [[Landstinget]] og [[Folketinget]] frem til [[1953]], og i [[Storbritannien]] har man fortsat en opdeling mellem [[Overhuset]] og [[Underhuset]].
I de fleste parlamentaristiske tokammer-systemer er Underhuset kendetegnet ved at have den bredeste valgret. I Storbritannien er Overhuset ikke demokratisk valgt, i Danmark var der både øgede økonomiske og aldersmæssige restriktioner på at stemme til Landstinget. Underhuset har også som hovedregel den største magt; Overhuset har typisk en rådgivningsfunktion og mulighed for at nedlægge veto mod Underhusets lovforslag. I præsidentialsystemer er de to kamre almindeligvis sideordnede.{{
I Danmark er den lovgivende magt samlet i Folketinget og Kongen (Dronningen), mens den udøvende magt er hos Kongen, der formelt udpeger regeringen. Da Kongen i Danmark således også formelt set har en lovgivende rolle (idet Kongen stadfæster love vedtaget af Folketinget), følger Danmark således ikke fuldt ud ideen om [[Magtadskillelse|magtens tredeling]], som [[Charles-Louis de Secondat Montesquieu|Montesquieu]] fremførte den.
|