I.G. Farben: Forskelle mellem versioner

'''I.G. Farben''' (Interessen Gemeinschaft Farbenindustrie), var en [[Tyskland|tysk]] [[kemi]]- og medicinalkoncern, bestående af selskaberne [[Bayer]], [[BASF]] og [[Hoechst]] samt en række mindre selskaber. Koncernen var ifølge dokumenterne fra Nürbergprocessen "en integreret del" af det nazistiske regime i Tyskland fra 1933 til 1945, og den øverste ledelse blev efter krigen dømt for krigsforbrydelser, plyndring, drift af koncentrationslejre og slaveri .<ref>[http://www.profit-over-life.org/ - IG Farben: Official Records from the Nuremberg War Crimes Trials] - Online Academy: profit-over-life</ref><ref>[https://digitalcommons.law.uga.edu/cgi/viewcontent.cgi?article=1000&context=nmt6 - Trial 6, 1947: Indictment, I.G. Farben Case] - School of Law, University of Georgia</ref><ref>[https://www.berlingske.dk/virksomheder/verdens-mest-foragtede-firma-lukker-og-slukker - Verdens mest foragtede firma lukker og slukker] - Berlingske, 22. august 2011</ref>.

I.G.Farbens strategiske samarbejde med nazipartiet besegledes ifølge Nürnberg-dokumenterne, før nazisterne kom til magten. Det fremgik under retssagen bl.a. i form af en pengegave på 400.000 rigsmark fra I.G.Farbens finansafdeling til nazipartiets hemmelige fond, "The National Trust Fund", foretaget den 27. februar 1933 .<ref>[http://www.profit-over-life.org/about/documents.html - Just one of tens of thousands of breathtaking documents] - Online Academy: profit-over-life</ref>. Overførslen fandt sted samme dag som [[rigsdagsbranden]] - en uge før det tyske valg 5. marts, og fire uger før [[Bemyndigelsesloven|nazisternes egentlige magtovertagelse]] den 24. marts 1933 .<ref>[http://www.profit-over-life.org/about/reichstag.html - On February 27, 1933] - Online Academy: profit-over-life</ref>.

Efter [[NSDAP|nazisternes]] [[Bemyndigelsesloven|magtovertagelse]] udspilledes det tætte samarbejde med nazistyret. Alle koncernens aktiviteter var synkroniserede med naziregimets planer om opbygning af militæret til aggressiv krig i den hensigt at opnå overherredømme i Europa. I.G.Farbens øverste ledelse havde ifølge retsdokumenterne et afgørende ord overfor regimet i beslutningerne om, hvilke lande den tyske hær skulle invadere, sådan at koncernen smertefrit kunne overtage sine konkurrenter i nabolandene samt disse landes miner, råstoffer og kemivirksomheder. Disse blev overbragt til I.G.Farben kvit og frit af værnemagten umiddelbart efter de tyske militære invasioner .<ref>[http://www.wollheim-memorial.de/en/zusammenarbeit_zwischen_der_ig_farben_und_dem_nsregime - The Cooperation between I.G. Farben and the Nazi Regime] - The Norbert Wollheim Memorial</ref>.

I 1920'erne havde koncernen desuden erhvervet [[patent]]et på [[Insektmiddel|insektmidlet]] [[Zyklon B]], og leverede denne [[giftgas]] i krystalform til naziregimet, der tog Zyklon B i anvendelse til drab på fangerne i [[udryddelseslejr]]ene [[Auschwitz]] og [[Majdanek]]. I.G.Farben drev desuden sine egne lejre, slavelejren I.G. Auschwitz og koncentrationslejren Buna/Monowitz .<ref>[http://www.wollheim-memorial.de/en/home - The Norbert Wollheim Memorial]</ref>.

I.G. Farben havde frem til [[USA]]'s indtræden i anden verdenskrig et nært samarbejde med de amerikanske olie- og kemivirksomheder [[Standard Oil]] og [[DuPont]], hvilket ifølge Nürnberg-dokumenterne forsinkede de amerikanske selskabers udvikling af syntetisk gummi, så Tyskland stod stærkere militært end sine modstandere ved krigens udbrud .<ref>[https://digitalcommons.law.uga.edu/cgi/viewcontent.cgi?article=1000&context=nmt6 - Trial 6, 1947: Indictment, I.G. Farben Case] - School of Law, University of Georgia</ref>. Under krigen tvang I.G.Farben desuden ledelsen af virksomheden [[Norsk Hydro]] .<ref>[https://www.dn.no/hydro-i-nazi-samarbeid/1-1-499112 - Hydro i nazi-samarbeid] Dagens Næringsliv, 2004</ref> til at indgå i et for Norsk Hydro skadeligt medejerskab i virksomheden Nordisk Lettmetall S/A. I.G.Farben-ledelsen blev dømt for dette forhold under punktet plyndring af fremmede virksomheder.

Koncernen blev opløst af de allierede efter [[anden verdenskrig]], og 13 ud af 24 medlemmer af ledelsen blev idømt fængselsstraffe ved Nürnberg-processen 30. juli 1948 for deres samarbejde med nazistyret, deres medvirken til krigsforbrydelser, planlægning og initiering af krig, spionage, plyndring af andre nationers virksomheder, samt oprettelse og drift af slavelejre og koncentrationslejre. De dømte fik mellem otte og to års fængsel .<ref>[http://www.wollheim-memorial.de/files/1060/original/pdf_Karl_Heinz_Roth_Case_VI_The_IG_Farben_Trial_at_Nuremberg.pdf - Karl Heinz Roth: The I.G.Farben trial] - J.W. Goethe Universität, 2010</ref><ref>[https://en.wikipedia.org/wiki/IG_Farben_Trial - The I.G.Farben trial] - eng.wikipedia</ref>.