I.G. Farben: Forskelle mellem versioner

Efter [[NSDAP|nazisternes]] [[Bemyndigelsesloven|magtovertagelse]] udspilledes det tætte samarbejde med nazistyret. Alle koncernens aktiviteter var synkroniserede med naziregimets planer om opbygning af militæret til aggressiv krig i den hensigt at opnå overherredømme i Europa. I.G.Farbens øverste ledelse havde ifølge retsdokumenterne et afgørende ord overfor regimet i beslutningerne om, hvilke lande den tyske hær skulle invadere, sådan at koncernen smertefrit kunne overtage sine konkurrenter i nabolandene samt disse landes miner, råstoffer og kemivirksomheder. Disse blev overbragt til I.G.Farben kvit og frit af værnemagten umiddelbart efter de tyske militære invasioner.<ref>[http://www.wollheim-memorial.de/en/zusammenarbeit_zwischen_der_ig_farben_und_dem_nsregime - The Cooperation between I.G. Farben and the Nazi Regime] - The Norbert Wollheim Memorial</ref>

 

 

I.G. Farben havde frem til [[USA]]'s indtræden i anden verdenskrig et nært samarbejde med de amerikanske olie- og kemivirksomheder [[Standard Oil]] og [[DuPont]], hvilket ifølge Nürnberg-dokumenterne forsinkede de amerikanske selskabers udvikling af syntetisk gummi, så Tyskland stod stærkere militært end sine modstandere ved krigens udbrud.<ref>[https://digitalcommons.law.uga.edu/cgi/viewcontent.cgi?article=1000&context=nmt6 - Trial 6, 1947: Indictment, I.G. Farben Case] - School of Law, University of Georgia</ref> Under krigen tvang I.G.Farben desuden ledelsen af virksomheden [[Norsk Hydro]].<ref>[https://www.dn.no/hydro-i-nazi-samarbeid/1-1-499112 - Hydro i nazi-samarbeid] Dagens Næringsliv, 2004</ref> til at indgå i et for Norsk Hydro skadeligt medejerskab i virksomheden Nordisk Lettmetall S/A. I.G.Farben-ledelsen blev dømt for dette forhold under punktet plyndring af fremmede virksomheder.

 

I.G. Farben var i sin storhedstid verdens største kemi- og medicinalselskab, og den fjerdestørste industrikoncern i verden (efter [[General Motors]], [[U.S. Steel]] og [[Standard Oil]]).