Tilfældighed: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
→Biologien: Tilføjelse og link Tags: Mobilredigering Mobilwebredigering |
kære Ente lente: for verificerbarhed skal du tilføje kilder :-) Tag: 2017-kilderedigering |
||
Linje 1:
{{eftersyn|dato=oktober 2018}}
'''Tilfældighed''' er
En tilfældig række af hændelser har ingen orden og følger ikke et mønster eller [[Kombinatorik|kombination]]. Individuelle tilfældige begivenheder er per definition uforudsigelige, dog kan man i mange tilfælde forudsige antallet af forekomster, af specifikke udfald, ud af et stort antal hændelser. For eksempel ved kast med almindelige, sekssidede terninger, hvor udfaldet af hvert enkelt kast er tilfældigt, men gennemsnittet er 3,5 (Store tals lov). Fra det synspunkt er tilfældighed et mål for usikkerhed, og finder anvendelse indenfor held, [[Sandsynlighedsregning]] og [[Entropi (informationsteori)|informationsentropi]].
Linje 20:
I oldtiden var koncepterne ''chance'' og ''tilfældighed'' også tæt sammenbundet med [[skæbne]]. Mange folkeslag i oldtiden kastede terninger for at få afgjort skæbnen, dette udviklede sig med tiden til de moderne chancespil. De fleste gamle kulturer anvendte [[spådom]]skundskab i et forsøg på at undgå tilfældighedernes spil og skæbnen.<ref>''Handbook to life in ancient Rome'' by Lesley Adkins 1998 {{ISBN|0-19-512332-8}} page 279</ref><ref>''Religions of the ancient world'' by Sarah Iles Johnston 2004 {{ISBN|0-674-01517-7}} page 370</ref>
Kineserne var sandsynligvis de første til at formalisere regler omkring chancer og odds, for mere end 3000 år siden. Græske filosoffer diskuterede tilfældighed indgående, dog kun på det abstrakte plan
I starten af det 20. århundrede skete der en voldsom udvikling indenfor den formelle analyse af tilfældighed efterhånden som flere matematiske metoder til analysen blev introduceret. I midten til slutningen af det 20. århundrede introduceredes nye ideer om algoritmisk informationsteori til området via algoritmisk tilfældighed.
Linje 35:
At alle [[snefnug]] er forskellige, skyldes tilfældigheder under dannelsen.<ref>{{Cite web|url=http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/derfor-er-snefnug-aldrig-helt-ens|title=Derfor er to snefnug aldrig helt ens|work=Videnskab.dk|date=7. februar 2017|last=Sørensen|first=Asbjørn Mølgaard|accessdate)22. februar 2017}}</ref>
=== Biologien ===
Line 42 ⟶ 40:
Mutationer med negativ effekt vil forsvinde igen, da bærerne normalt er dårligt stillede og dog er det tilfældigvis således at bærere af genet for sejlcelleanæmi er beskyttede mod malaria. Begge sygdomme er dødelige, men sejlcelleanæmi kommer kun til udtryk hvis begge forældre havde genet. Således ”overlever” genet sammen med personer der ikke kan få malaria pga. selvsamme gen.
Fingeraftryks grundlæggende mønstre bestemmes delvis af generne, mens detaljerne er helt tilfældige. Selv enæggede tvillinger har ikke samme fingeraftryk.
| |||