Kalksten: Forskelle mellem versioner

 

Kalkstens vigtigste anvendelser som råstof er til fremstilling af cement og som [[læsket kalk]] til fremstilling af [[mørtel]]. Anvendelse af [[kalkmørtel]] ved byggeri kendes mange steder fra omkring 1000 f.Kr. Kalk anvendes desuden som fyldstof i fx [[papir]], [[gummi]], [[maling]] og [[Tablet|tabletter]] og er en af råvarerne til fremstilling af [[glas]]. Det anvendes også som slaggedanner i stålfremstilling. Mange tekniske anvendelser beror på, at kalk er det billigste råstof for basiske forbindelser, idet [[Brændt kalk|brændt]] og [[læsket kalk]] begge er basiske. Inden for teknisk kemi anvendes kalk som leverandør af carbonationer til soda både i den tidligere anvendte Leblanc-proces og den nu anvendte Solvay-proces. I vandrensning kan den forbigående hårdhed fjernes med calciumhydroxid, idet der dannes bundfald af [[calciumcarbonat]] (kedelsten). Afsvovling af røggas kan foretages med kalkmælk, der er en suspension af læsket kalk i vand. Kalkmælk anvendes også til hvidtning. Sukkersaft renses ved tilsætning af læsket kalk, hvorved der dannes calciumsalte af sucrose; sukkeret frigøres igen med kuldioxid. Kalkmel (formalet kalk) anvendes som fyldstof ved brug af det sprængfarlige [[ammoniumnitrat]] som [[gødning]]. I landbruget anvendes kalk pga. sine basiske egenskaber mod forsuring, såkaldt [[jordbrugskalk]]. Brændt kalk og læsket kalk anvendes ved fx vejbyggeri til at forbedre bæreevnen af lerholdig jord, såkaldt kalkstabilisering.<ref name=":0" />

 

==Referencer==