Buddh International Circuit

Buddh International Circuit er et motorsportsanlæg i Indien, beliggende i Greater Noida i delstaten Uttar Pradesh, 40 kilometer fra landets hovedstad Delhi.

Buddh International Circuit
Sted Indien Greater Noida, Uttar Pradesh
Tidszone GMT +5:30
Koordinater 28°21′2″N 77°32′6″Ø / 28.35056°N 77.53500°Ø / 28.35056; 77.53500Koordinater: 28°21′2″N 77°32′6″Ø / 28.35056°N 77.53500°Ø / 28.35056; 77.53500
Kapacitet 120.000 tilskuere
Ejer Jaypee Group
Åbnet 18. oktober 2011 (12 år)
Pris 20 mia. indiske rupee (US$400 million)[1]
Arkitekt Hermann Tilke
Hovedløb FIA Formel 1 (2011-2013)
Grand Prix banen
Overflade Asfaltbeton med Graywacke
Længde 5,125 km (3,185 mil)
Sving 16
Banerekord 1:27.249 (Sebastian Vettel, Red Bull Racing, 2011, Formel 1)
Oversigtskort

Banen åbnede i oktober 2011, og var i årene 2011 til 2013 vært for Indiens Grand Prix i Formel 1-serien, inden en tvist om skattebetaling med delstatsregeringen i Uttar Pradesh, satte en stopper for løbet.

Historie redigér

I 2007 annoncerede FIA at Indien for første gang skulle have et årligt Formel 1 Grand Prix, med start fra efteråret 2010. Året efter meddelte Formel 1-chefen Bernie Ecclestone, at løbet ville blive rykket til 2011-sæsonen, da man ikke troede på at opførslen af Buddh-banen kunne stå færdig til tiden.[2]

Det var den tyske banedesigner og arkitekt Hermann Tilke som lavede anlægget design, som har et samlet areal på 354 hektar, og er en del af Jaypee Sports City. Banens længde blev på 5,125 kilometer med 16 sving. Der er i alt plads til 120.000 tilskuere omkring banen.

Buddh International Circuit blev officielt indviet 18. oktober 2011, og 30. oktober samme år kunne Sebastian Vettel vinde det første F1 Grand Prix i Indien.

I august 2014 meddelte Bernie Ecclestone at der ikke ville blive kørt Formel 1 i 2014 og 2015-sæsonen, da banens ejer Jaypee Group havde udestående skattesager med myndighederne i Uttar Pradesh. På dette tidspunkt var der to år tilbage af kontrakten om afholdes af Grand Prix'et i Indien.[3] Siden er der ikke blev kørt internationale mesterskaber i nogle løbsserier på banen.

Vindere af Formel 1 på Buddh redigér

År Vinder Konstruktør Dæk Tid Banelængde Runder Fart Dato
2011   Sebastian Vettel Red Bull-Renault P 1:30:35,002 t 5,125 km 60 204,157 km/t 30. oktober
2012   Sebastian Vettel Red Bull-Renault P 1:31:10,744 t 5,125 km 60 202,842 km/t 28. oktober
2013   Sebastian Vettel Red Bull-Renault P 1:31:12,187 t 5,125 km 60 202,296 km/t 27. oktober

Referencer redigér

  1. ^ "Why India's Formula 1 Grand Prix is under threat". BBC News. 24. oktober 2013.
  2. ^ "Indian Grand Prix debut pushed back to 2011". London: The Daily Telegraph. 30. september 2008. Hentet 26. januar 2016.
  3. ^ "Ecclestone rules out 2015 Indian GP". The Hindu. 22. august 2014. Hentet 26. januar 2016.

Eksterne henvisninger redigér