Einar Arnórsson

Einar Arnórsson
Einar Arnórsson
Personlig information
Født	24. februar 1880
Død	29. marts 1955 (75 år)
Nationalitet	Islandsk
Politisk parti	Selvstændighedspartiet
Uddannelse og virke
Uddannelsessted	Københavns Universitet
Beskæftigelse	Universitetsunderviser, dommer, advokat, politiker
Arbejdsgiver	Islands Universitet
	Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.; [ redigér på Wikidata ]

Einar Arnórsson (født 24. februar 1880 i Grimsnes, død 29. marts 1955 i Reykjavík) var en islandsk politiker, dommer og juraprofessor. Han var minister for Island fra 4. maj 1915 til 4. januar 1917.

Juridisk karriere redigér

Einar Arnórsson blev student fra latinskolen i Reykjavík i 1901 og tog juridisk embedseksamen fra Københavns Universitet i 1906, underviste 1908-11 på retsskolen i Reykjavík, og var professor i proces- og strafferet ved Háskóli Íslands 1911-22 (med orlov i de tyve måneder han var minister). Han var universitets rektor 1918-19 og 1929-30. I 1932-42 og 1944-45. Arnórsson sad som dommer i Islands Højesteret 1932-42 og 1944-45. I 1936 udnævntes han til æresdoktor i jura af universitet for sit omfattende juridiske forfatterskab.

Han var valgt til Altinget 1914-19 for den moderate langsum fraktion i det gamle Selvstændighedsparti, da denne led nederlag til den radikale tversum fraktion ved valget i oktober 1916, blev han politisk isoleret og forlod politik i 1919, hvorefter han redigerede de konservative aviser Isafold og Morgunblaðið 1919-20. I 1931-32 kom han igen i Altinget, denne gang for det nye Selvstændighedsparti. Han var undervisningsminister i Björn Þórðarsons tværpolitiske krigsregering fra 1942-44.

Einar Arnórsson var gennem livet redaktør af en lang række publikationer - fra dagblade til fagtidsskrifter:

Hans datter Ingibjörg Einarsdóttir (født 1908) var 1930-44 gift med den senere nobelprismodtager Halldór Laxness.