Fjelstrup

lille by i Sønderjylland

Fjelstrup er en by i Sønderjylland med 540 indbyggere (2023)[1], beliggende 7 km sydøst for Christiansfeld og 11 km nordøst for Haderslev. Byen hører til Haderslev Kommune og ligger i Region Syddanmark.

Fjelstrup
Skolen Hallen

Kroen
Overblik
Land Danmark Danmark
Region Region Syddanmark
Kommune Haderslev Kommune
Sogn Fjelstrup Sogn
Postnr. 6100 Haderslev
Demografi
Fjelstrup by 540[1] (2023)
Kommunen 55.353[1] (2023)
 - Areal 701,98 km²
Andet
Tidszone UTC +1
Hjemmeside www.fjelstrup.dk
Oversigtskort

Fjelstrup hører til Fjelstrup Sogn, og Fjelstrup Kirke ligger i byen.

Faciliteter redigér

Fjelstrup Skole med 10 lærere er en afdeling af Fællesskolen Favrdal-Fjelstrup, der også omfatter Favrdal afdeling inde i Haderslev. Fjelstrup afdeling har ca. 100 elever, fordelt på 0.-6. klassetrin. De kan tage 7.-9. klasse på Favrdal afdeling.[2] Efter en større om- og tilbygning, omdannes Fjelstrup Skole i 2022 til Fjelstrup Børnecenter, indeholdende vuggestue, børnehave og skole. Der er fælles daglig ledelse af skole- og børnehavelederne.

Fjelstrup Kultur- & Idrætscenter rummer Fjelstruphallen, hvor der dyrkes håndbold, fodbold og gymnastik samt motion/fitness,[3] og Fjelstrup Forsamlingshus med plads til 100 gæster.[4]I 2022 om- og tilbygges centeret for 13 mio. kr. så det vil feemstå som et nyt og moderne kultur- og idrætscenter. Endvidere etableres der i 2022 et stort landsbytorv i byen.

Fjelstrup har købmandsforretning, der i 2020 blev overtaget af landsbyen gennem oprettelse af et anpartsselskab. Ligeledes findes der i Fjelstrup et frivilligt brandværn og en nødbehandlerbil. Kendetegnende for landsbyen er et rigt og mangfoldigt foreningsliv. Byen blev i 2019 kåret til Årets Landsby i Haderslev Kommune. Fjelstrup Landdistrikt er et af få landdistrikter i Haderslev Kommune, der har befolkningstilvækst.

Brænderiet Lillebælt blev etableret som en del af Fjelstrup Kro i 2020. Her produceres der frugtbrændevin.

Historie redigér

Fjelstrup Kro er opført i 1846. Efter en tvangsauktion i 2002 blev den i 2006 overtaget af 4 lokale borgere, som renoverede ejendommen med respekt for kroens historie. Kroen blev i 2019 overtaget af mor og datter, Cecilie og Charlotte Holck. Der er nu i forbindelse med kroen etableret Brænderiet Lillebælt, hvor der produceres frugtbrændevin fra ejernes økologiske frugtplantager, ligesom der fra 1. januar 2022 efter en større ombygning vil være udlejninger af 3 værelser. Kro og køkken kan lejes til selskaber.

Fjelstrup havde trinbræt med sidespor (tysk:Haltestelle) på Haderslev Amts Jernbaners strækning Haderslev-Christiansfeld (1899-1932). I den danske tid blev standsningsstedet betegnet som station.

I 2019 blev den 60-årige Arne Juhl fra byen et landskendt ansigt da Socialdemokratiet benyttede ham i en kampagne med mottoet "Nu er det Arnes tur".[5]

Noter redigér

  1. ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
  2. ^ "Fællesskolen Favrdal-Fjelstrup: Fjelstrup afdeling". Arkiveret fra originalen 5. juni 2016. Hentet 12. juli 2017.
  3. ^ "Fjelstruphallen". Arkiveret fra originalen 7. august 2016. Hentet 12. juli 2017.
  4. ^ Fjelstrup Forsamlingshus
  5. ^ Ny ret til tidlig pension – værdig tilbagetrækning for alle, Beskæftigelsesministeriet, august 2020, ISBN 978-87-93823-32-7Wikidata Q98970002

Eksterne kilder/ henvisninger redigér