Frederick Gowland Hopkins
Sir Frederick Gowland Hopkins (født 20. juni 1861 i Eastbourne, Sussex, død 16. maj 1947 i Cambridge) var en britisk læge og biokemiker. I 1929 modtog han Nobelprisen i fysiologi eller medicin.
 Frederick Gowland Hopkins | |
|---|---|
|
| |
| Personlig information | |
| Født |
20. juni 1861  Eastbourne, Storbritannien |
| Død |
16. maj 1947 (85 år) Cambridge, Storbritannien |
| Nationalitet |
 Engelsk |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted |
University of London, King's College London, Trinity College, Imperial College School of Medicine, Guy's Hospital |
| Medlem af |
Royal Society, Kongelige Belgiske Medicinakademi, Sovjetunionens videnskabsakademi, National Academy of Sciences (fra 1924), Deutsche Akademie der Naturforscher Leopoldina med flere |
| Beskæftigelse |
Universitetsunderviser (fra 1914), biokemiker, læge, kemiker |
| Fagområde |
Biokemi |
| Arbejdsgiver |
King's College London, University of Cambridge |
| Elever |
J. B. S. Haldane, Luis Federico Leloir, Ernst Boris Chain, Rudolph Peters |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser |
Croonian Medal and Lecture (1915), Honorary Fellow of the Royal Society Te Apārangi[1] (fra 1937), Fellow of the Royal Society, Copleymedaljen (1926), Cameron-prisen ved Universitet i Edinburgh med flere |
| Nobelpris |
 Nobelprisen for medicin 1929 |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Hopkins blev 1913 professor i biokemi ved Cambridge University og var en af vitaminforskningens grundlæggere. I 1901 opdagede han aminosyren tryptofan. Herved kom han ind på spørgsmålet om æggehvidekroppenes betydning i biologisk henseende. Forsøg med rene substanser, hvilke han senere udførte på rotter, overbeviste ham snart om, at væksten bliver ufuldstændig og snart standser, hvis man udelukkende anvender fedt, æggehvide, kulhydrater, vand og salte. Hopkins påviste, at tilførsel af små mængder af mælk på ny satte gang i tilvæksten. Allerede i 1906 og 1909 meddelte Hopkins disse iagttagelser, men først i 1912 kom den udførlige publikation med beviset for et fedtløseligt vitamin som nødvendigt for væksten. Disse og Christiaan Eijkmans opdagelser af vitaminerne indebar en revolution inden for ernæringslæren og skabte også nye muligheder for at forstå en række bristsygdomme og deres forebyggelse. Velkendte er tillige Hopkins undersøgelser af mælkesyredannelsen i vævene ved at fra levende væv isolere emnet glutation.
Litteratur redigér
- Carlquist, Gunnar (red.) (1932). Svensk uppslagsbok. Malmö: Svensk Uppslagsbok AB:s förlag, band 13 s. 299.