Gul lærkespore (Pseudofumaria lutea) er en staude med en tueformet, løs vækst. Planten er giftig.

Gul lærkespore
Selvvalgt voksested: Kirkediget ved Malling Kirke.
Selvvalgt voksested: Kirkediget ved Malling Kirke.
Videnskabelig klassifikation
Rige Plantae (Planter)
Division Magnoliophyta (Dækfrøede planter)
Klasse Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden Ranunculales (Ranunkel-ordenen)
Familie Papaveraceae (Valmue-familien)
Slægt Pseudofumaria (Lærkespore)
Art P. lutea
Synonymer
Corydalis lutea
Hjælp til læsning af taksobokse

Beskrivelse redigér

Hvert skud er meget tæt forgrenet. Skud og blade er nøgne og glatte. Bladene er ægformede og dobbelt til tredobbelt snitdelte med helrandede småblade. Hovedblomstringen sker i maj, men blomstringen fortsætter, og der er stadigvæk blomsterplanten hen i september måned. De gule blomster har en kort spore på undersiden, og de sidder samlet i tætte stande. Frøene modner godt og spirer meget villigt.

Jordstænglen er vandret og ligger højt i jorden. Rødderne er fint og tæt forgrenet.

Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,3 × 0,3 m (30 × 30 cm/år). Målene kan bruges til beregning af planteafstande i fx haver.

Hjemsted redigér

Indikatorværdier
Gul lærkespore
L = 6 T = 7 K = 4 F = 6 R = 9 N = 5

Gul lærkespore er udbredt i den sydøstlige del af Alperne, hvor den tilhører plantesamfundet Cymbalario-Asplenion, der hører hjemme i klipperevner og mellem blokke på kalkbund. Arten er dog forvildet fra haverne og naturaliseret over det meste af verden.

I Mannheim-Heidelberg området (Baden-Württemberg) findes den voksende i mursprækker sammen med bl.a. fladstrået rapgræs, gyldenlak, hvid stenurt, liden rustbregne, lundrapgræs, murrude, Parietaria judaica (en springknap-art), rundfinnet radeløv, rød sporebaldrian, svaleurt og vedbendtorskemund. [1]


 Søsterprojekter med yderligere information:



Noter redigér

Kilder redigér

Eksterne henvisninger redigér