Movimento Sociale Italiano

Movimento Sociale Italiano (den «Italienske Sociale Bevægelse», MSI) var et nyfascistisk parti, der eksisterede i Italien fra 1946 til 1995.

Movimento Sociale Italiano  
 
Grundlagt 1946
Nedlagt 1995
Udspringer af Partito Nazionale Fascista, Partito Fascista Repubblicano
Ophav til Alleanza Nazionale

Forgængere redigér

Movimento Sociale Italiano (MSI) var efterfølger til de to partier, som Benito Mussolini (1883 – 1945) ledede. Det var Partito Nazionale Fascista (1919-1943) i Kongeriget Italien og Partito Fascista Repubblicano 1943-1945 i den norditalienske Salò-republik.

I den italienske grundlov er det fascistiske parti forbudt «i alle former». Alligevel har der siden 1946 været nyfascistiske partier i Italien.

redigér

Partiets logo er en flamme, der svæver over en kasse med de tre bogstaver M.S.I. Ifølge en tradition repræsenterer logoet en flamme, der svæver over Mussolinis grav. I denne tradition betyder M.S.I.: Mussolini Sei Immortale (Mussolini er udødelig).

Repræsenteret i parlamentet redigér

I begyndelsen fik partiet kun lille tilslutning. Det kom i parlamentet i 1948. Ved enkelte senere valg blev partiet det fjerdestørste parti i parlamentet.

Frem til 1994 var det derimod umuligt for partiet at komme i regering.

Politikere redigér

Gianfranco Fini er det mest fremtrædende tidligere medlem af Movimento Sociale Italiano. Efter partiets nedlæggelse blev han sit lands udenrigs- og vicestatsminister.

Efterfølgere redigér

I 1994-1995 blev MSI gradvist afløst af det noget mere moderate parti Alleanza Nazionale (den nationale alliance). Dette parti blev efterhånden det tredjestørste parti i det italienske parlament.

I 2009 blev Alleanza Nazionale en del af der nye parti Il Popolo della Libertà (Frihedens Folk), der blev ledet af Silvio Berlusconi.

Referencer redigér

  Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.