Ståle Sandbech (født 3. juni 1993 i Bærum, Akershus) er en norsk snowboarder, der repræsenterer BSK Snowboard.

Ståle Sandbech
Ståle Sandbech (2013)
Personlig information
Nationalitet Norge Norge
Født 3. juni 1993 (30 år)
Bærum, Akershus
Sport
Sport Snowboard
Højde 178 cm

Han deltog i sit første vinter-OL som 16-årig. Det var i Vancouver i 2010, hvor han blev den yngste mandelige deltager for Norge ved et vinter-OL og den samlet set den yngste siden Sonja Henie i 1928.[1] Han beskrev det selv som noget "ganske vilt".[2] Han kom ikke videre fra kvalifikationsrunden i halfpipe ved legene.[3]

Som 20-årig var han igen med ved OL, denne gang i Sotji, hvor han stillede op i slopestyle. Han opnåede 27,00 point i første gennemløb, men i andet gennemløb nåede han 91,75 point, hvilket var nok til sølv efter Sage Kotsenburg fra USA med 93,50 point, mens canadieren Mark McMorris med 88,75 point tog tredjepladsen.[4] Det blev Norges første medalje ved vinterlegene. Det var første gang, at slopestyle var en del OL-programmet.[5] Han var igen med ved vinter-OL 2018 i Pyeongchang, hvor han først stillede op i Slopestyle. Her blev det til en fjerdeplads, mens han i Big Air endte på en sekstendeplads.[6]

OL redigér

  OL-resultater  
Vinter-OL 2010 Vinter-OL 2014 Vinter-OL 2018 Vinter-OL 2022
Disciplin Placering Disciplin Placering Disciplin Placering Disciplin Placering
Halfpipe 30. plads Slopestyle 2. plads   Slopestyle 4. plads Slopestyle 11. plads
Big Air 16. plads Big Air 16. plads

Referencer redigér

  1. ^ Ståle yngste OL-utøver siden Henie (norsk), tv2.no, 26. januar 2010, hentet 11. februar 2014
  2. ^ Gunnar Bøthun (2010-01-08), Han kan bli Norges yngste... (norsk), Vg-Nett, hentet 2010-02-18
  3. ^ Halfpipe, Men, olympedia.org, hentet 7. april 2021
  4. ^ Slopestyle, Men, olympedia.org, hentet 7. april 2021
  5. ^ "Ståle Sandbech tok norges første medalje", Dagbladet (norsk), 8. februar 2014, hentet 7. april 2021
  6. ^ Ståle Sandbech, olympedia.org, hentet 7. april 2021

Eksterne henvisninger redigér