Suomussalmi er en finsk kommune, som ligger i landskabet Kajanaland i det tidligere Uleåborg Len. Kommunen grænser i øst op til Rusland. Kommunen har et indbyggertal på 9.468 (2008) og dækker et areal på 5.856,90 km² hvoraf 581,66 km² er vand. Befolkningstætheden er 1,8 indbyggere pr. km². Kommunen er rent finsktalende. I kommunen ligger landsbyerne Alajärvi, Ala-Vuokki, Hossa, Jumaliskylä, Juntusranta, Kaljuskylä, Kerälä, Kiannanniemi, Korpela, Kuivajärvi, Myllylahti, Näljänkä, Pesiökylä , Piispajärvi, Pitämä, Pyhäkylä, Raate, Ruhtinansalmi, Siikaranta, Suomussalmen kirkonkylä, Vaaranniva und Yli-Vuokki. Det tidligere Ämmänsaari er hovedbyen i kommunen. Den ligger på en ø, der hvor elven Emäjoki løber ud i søen Kiantijärvi.

Suomussalmi
Byvåben Placering
Overblik
Land Finland Finland
Kommunaldirektør Timo A. Säkkinen
Provins Uleåborg Len
Region Kajanaland
Kommune Suomussalmi
Grundlagt 1867
Postnr. 89600, 89601 og 89999
Demografi
Indbyggertal 9.468 (2008)
 - Areal 5.857,8 km2
 - Befolknings­tæthed 1,8 pr. km²
Andet
Tidszone +2h
Hjemmeside http://www.suomussalmi.fi/
Koordinater 64°53′N 28°55′Ø / 64.883°N 28.917°Ø / 64.883; 28.917Koordinater: 64°53′N 28°55′Ø / 64.883°N 28.917°Ø / 64.883; 28.917

Ämmänsaari er også endestation for en jernbaneforbindelse til Kontiomäki. På strækningen kører der dog kun sporadisk museumstog og godstog. Hovedparten af godset består af træ for UPM Kymmene-koncernen. Al offentlig persontrafik sker med med busser.

I Suomussalmi ligger der nogle vigtige fundsteder fra stenalderen. I naturparken Hossa, der i 2017 blev omdannet til Hossa Nationalpark, findes nogle af de ældste helleristninger i Finland. De vurderes til at være omkring 10.000 år gamle. Områdets oldtid vises bl.a. på en udstilling på Jalonniemi i udkanten af byens centrum ved hovedvej 5 (E63 Nord).

Under Vinterkrigen i 1939-1940 blev der udkæmpet flere slag i området omkring Suomussalmi, de vigtigste var Slaget ved Suomussalmi og Raatteentie-episoden. I disse slag besejrede små finske styrker numerisk langt overlegne sovjetiske styrker.

Formel 1-køreren Heikki Kovalainen, forfatteren Ilmari Kianto og komponisten Osmo Tapio Räihälä samt ishockeyspilleren i NHL Janne Pesonen er alle fra Suomussalmi.

Eksterne links redigér

 
Wikimedia Commons har medier relateret til: