Spirituel filosofi er filosofi, der fokuserer på spørgsmål om åndelighed, menneskets natur, bevidsthed og eksistensens formål[1][2]. Denne type filosofi adskiller sig fra traditionel akademisk fagfilosofi og vedrører aspekter af livet, som ikke kan opfattes med de fysiske sanser. Den omhandler komplekse spørgsmål, der går ud over det materielle og søger at udforske de fundamentale sider af virkeligheden. Den kan også omfatte ideer om karma, genfødsel, meditation, oplysning, og andre begreber, der adresserer menneskets åndelige liv.

Hovedtræk redigér

Spirituel filosofi kan antage mange former og kan være forbundet med forskellige religiøse og kulturelle traditioner, men den behøver ikke at have forbindelse til hverken religion eller tro[3][4]. Spirituel filosofi kan være forbundet med mere åndelige eller eksistentielle tilgange, der ikke er bundet til en bestemt religion. Nogle spirituelle filosofier har en mystisk tilgang, mens andre kan være mere humanistiske eller eksistentielle[4].

Det er vigtigt at bemærke, at begrebet "spirituel filosofi" ikke henviser til en enkelt sammenhængende skole eller tankegang, men snarere til en bred vifte af filosofiske tilgange, der deler fokus på åndelige spørgsmål. Nogle af de mere kendte retninger er hinduistisk filosofi, buddhisme[5], kristen mystik[6], traditionalisme[7], og transcendentalisme[8] og nytraditionalisme[9]. Sommetider omtaler folk også spirituel filosofi som “esoterisk filosofi” eller "mystisk filosofi."

Udenforstående forveksler sommetider forkert spirituel filosofi med New Age, som var en moderne bevægelse kendetegnet ved en astrologisk tro på vandmandens tidsalder. Selv om der kan være visse overlap i nogle af de åndelige ideer, havde New Age fokus på astrologi, krystalterapi, tarotlæsning og englekanalisering, som ikke er en del af den spirituelle filosofi.

Litteratur redigér

  • Cooper, Adam G. (2008). Life in the flesh: An anti-gnostic spiritual philosophy. Oxford University Press.
  • Draeby, Andres (2023): Visdommens rum. Akademisk Forlag
  • Eckhart, Meister (2001). Wandering Joy: Meister Eckhart's, Mystical Philosophy. SteinerBooks.
  • Gagnebin, Charles (1964). "La pensée de Plotin, une philosophie de la vie spirituelle." Revue de Théologie et de Philosophie 14.2: 84-95.
  • Guénon, Rene (2001). Man and his becoming according to the Vedanta. Sophia Perennis.
  • Lacombe, Olivier (1958): "Réflexions sur la Philosophie indienne." Diogène 24: 40.
  • Magno, Joseph A. (2005). The spiritual philosophy of the Tao Te Ching. Pendragon Publishing, Inc..
  • Myerson, Joel (Ed.). (2000). Transcendentalism: A Reader. Oxford University Press.
  • Packer, Barbara L. (2007). The transcendentalists. University of Georgia PresS
  • Schelling, Friedrich (2023): Åbenbaringens filosofi. Philosophia
  • Schmidt-Biggemann, W. (1998). Geistige Prozeßnatur: Schellings spirituelle Naturphilosophie zwischen 1800 und 1810. Hölderlin-Jahrbuch, 42-57.
  • Sedgwick, Mark J. (2009). Against the modern world: Traditionalism and the secret intellectual history of the twentieth century. Oxford University Press.
  • Thoreau, Henry David (2006): Walden. Yale University Press
  • Waterfield, Robin (2005). René Guenon and the Future of the West: The Life and Writings of a 20th century Metaphysician. Sophia Perennis.

Referencer redigér

  1. ^ Rousseau, David (2019). "Spirituality and philosophy". The Routledge International Handbook of Spirituality in Society and the Professions
  2. ^ Antonov, Vladimir. Classics of Spiritual Philosophy and the Present. CreateSpace, 2008.
  3. ^ Miller, Courtney (2016). "'Spiritual but not religious': Rethinking the legal definition of religion". Virginia Law Review. 102 (3): 833–894.
  4. ^ a b Inglehart, Ronald; Baker, Wayne E. (2000). "Modernization, Cultural Change, and the Persistence of Traditional Values". American Sociological Review. 65 (1): 19–51.
  5. ^ Siderits, Mark. Buddhism as philosophy: An introduction. Routledge, 2017.
  6. ^ Eckhart 2001
  7. ^ Sedgwick 2009
  8. ^ Thoreau 2006
  9. ^ Draeby 2023