Starachowice (udtale: [staraxɔˈvʲit͡sɛ]) er en by i den nordlige del af voivodskabet Święty Krzyż i den sydøstlige del af Polen, i den historiske region Lillepolen. Byen har 46.270(2021)[1] indbyggere og et areal på 31,85 km², og er administrationsby i powiatet Starachowice. Den ligger blandt bakker og skove ved floden Kamienna, en biflod til Wisła.

Starachowice
Starachowices byvåben Starachowices byflag
Overblik
Land Polen
VoivodskabWojewództwo świętokrzyskie, Święty Krzyż
Postnr.27-200 Rediger på Wikidata
UN/LOCODEPLSTE Rediger på Wikidata
Demografi
Indbyggere 46.270 (2021)[1] Rediger på Wikidata
 - Areal31,9 km²
 - Befolknings­tæthed1.453 pr. km²
Andet
TidszoneUTC+1 (normaltid)
UTC+2 (sommertid) Rediger på Wikidata
Højde m.o.h.252 m Rediger på Wikidata
Hjemmesidestarachowice.eu
Oversigtskort
Starachowice ligger i Polen
Starachowice
Starachowice
Starachowices beliggenhed i Polen 51°03′N 21°04′Ø / 51.05°N 21.07°Ø / 51.05; 21.07

Historie

redigér
 
Treenighedskirken fra det 17. århundrede

På Starachowices nuværende beliggenhed eksisterede en smedje, som i det 16. århundrede tilhørte Starzechowski-familien (byens navn kommer sandsynligvis fra denne familie). Den ældste kendte omtale af Starachowice kommer fra 1547.[2] Bebyggelsen, som voksede op omkring smedjen, tilhørte indtil 1817 cistercienserne fra det nærliggende Wąchock kloster. Det var munkene, der i 1789 påbegyndte opførelsen af ​en højovn. I mellemtiden grundlagde den polske biskop Bogusław Radoszewski byen Wierzbnik i 1624, som blev givet byrettigheder af den polske kong Sigismund 3. Vasa.[2] Tre årlige messer og tre ugentlige markeder blev arrangeret i byen, men det udviklede sig langsomt, mens Starachowice udviklede sig hurtigere.[2] Begge bosættelser var administrativt placeret i Sandomierz voivodskab i Provinsen Lillepolen i Kongeriget Polens krone.

Ved Polens tredje deling i 1795, blev området annekteret af Østrig, i 1809 overgik det til det kortvarige polske Hertugdømmet Warszawa, og i 1815 videregivet til det såkaldte Kongrespolen i den russiske del af Polen. I 1815 blev ovnen overtaget af regeringen i Kongrespolen, og i de følgende år opstod den industrielle bosættelse Starachowice som hovedcenter for metallurgi. Ifølge en plan udtænkt af Stanisław Staszic blev metalindustrien udviklet langs Kamienna-floden, og bosættelsen Starachowice var dens centrum. Som en del af anti-polsk undertrykkelse efter den mislykkede polske Januaropstand i 1863, fratog den russiske administration Wierzbnik sine byrettigheder i 1870, som først blev genoprettet i 1916.[2]

Referencer

redigér
  1. ^ a b bdl.stat.gov.pl, hentet 6. oktober 2022 (fra Wikidata).
  2. ^ a b c d "Historia". Starachowice.eu (polsk). Hentet 11. september 2020.
Spire
Denne artikel om polsk geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.